- God western-guitar fra Sigma med en meget flot og fyldig klang
- Guitaren er i kvalitetsmaterialer: Massivt sitkagrandæk og mahogni-sider og -bagside
- Robust og flot lavet med fine detaljer
Kigger man på Sigmas udvalg af westernguitarer, så er der en slående lighed mellem Sigmas modeller og de udsøgte håndbyggede instrumenter, som C.F. Martin står for - lige fra modelnavnene til design og råmaterialer er der en umiskendelig lighed. Og det er ikke noget tilfælde, men det kræver en forklaring.
Slutningen af 1960'erne var en vanskelig tid for amerikanske guitar fabrikanter. Japanske producenter oversvømmede markedet med instrumenter, som var fremragende udført, og som kostede væsentligt mindre end tilsvarende amerikanske modeller. Disse guitarer truede i stigende grad USA fabrikanternes dominans på markedet, og et par amerikanske virksomheder reagerede på denne udvikling ved at starte deres egen produktion af prisbillige kvalitetsinstrumenter i Østen. En af de første fabrikanter, der tog dette skridt, var C.F. Martin.
I 1970 grundlagde Martin Sigma og begyndte at producere deres ”kopiudgaver” af egne håndbyggede amerikanske modeller. Martin varetog selv uddannelsen af det specialuddannede personale og indførte en krakilsk kvalitetskontrol, hvilket hurtigt gjorde Sigma til et verdenskendt mærke, når det drejede sig om prisbillige westernguitarer fremstillet i Østen. Sigma er i dag ejet af tyske AMI, som succesfuldt fortsætter den tradition, som Martin etablerede for over 40 år siden.
Superb spilbarhed og fremragende byggekvalitet gør Sigma DM-1ST til en af topmodellerne i sin prisklasse. Dens dreadnought kropsform føles behagelig, rummelig og let, hvilket begrænser risikoen for rygsmerter, når du spiller i længere perioder. Du får en resonant og fyndig akustisk klang med masse af volumen ideel til scenen og mindre akustiske optrædener, hvor man virkelig har brug for en guitar, som kan trænge igennem. Sigma DM-1ST er udført med massivt sitkagran på dækket og mahogni på bund og sider. Halsen er ligeledes udført i mahogni, og gribebrættet er udført i et flot udseende østindisk rosentræ. I modsætning til lillebroren Sigma DM-ST er DM-1ST udsmykket med flotte bindinger på siden af dækket.