- Dæk i massivt ceder
- Bund og sider i østindisk palisander (rosewood)
- Rejse/travel westernguitar
- Indbygget LR Baggs VTC mikrofonsystem
- Inkl. polstret gig-bag
- Fremstillet i Irland
- Udviklet i samarbejde med Ed Sheeran
- Kort 24” (610 mm) strengelængde
Ed Sheeran har slået sig sammen med den anerkendte irske guitarbygger George Lowden, for at skabe og fremstille et sortiment af guitarer, som tager udgangspunkt i Ed Sheerans egne præferencer og musikstil.
Sheeran by Lowden W-03 er baseret på Sheerans egen Wee Lowden guitar, hvorfra den får sin krops størrelse, kropsform og strengelængde. Ligesom Eds egen guitar er W-03 bygget som en rejseguitar med en Lowden WL (parlour) kropsform og en kort strengelængde på 610 mm. Den kortere strengelængde (35 mm kortere) betyder at strengene ikke skal strammes nær så meget, for at få guitaren til at stemme, og strengene bliver derfor nemmere at trykke ned, hvilket øger guitarens spilbarhed betragteligt. Derudover gør den kortere strengelængde det muligt at lave guitaren en smule mindre, hvilket gør guitaren nemmere at håndtere og transportere.
På Sheeran by Lowden W-03 har Sheeran valgt et massivt ceder dæk, som suppleres af bund og sider i 5-delt østindisk palisander (rosewood). Kombinationen af østindisk palisander (rosewood) og ceder skaber en guitar med udsøgte tonale kvaliteter, hvor østindisk palisander (rosewood) leverer en klang, som er både dybere i bassen, og som har et større harmonisk indhold i diskanten, en klang som kan beskrives som sød og gnistrende med mere artikulation. Da cedertræ ikke har same tæthed som sitka gran har, skal der mindre energi til for at få dækket i svingninger. Det gør at guitaren bliver meget responsiv og at den klinger godt, selv ved meget bløde anslag af plekter eller fingre.
Halsen er udført i mahogni, hvorpå der er monteret et 21 bånds gribebræt i ægte ibenholt. Sadel og bro er udført i TUSQ, hvilket sikrer at der er god kontakt mellem strenge og guitar, og hovedet er udrustet med højkvalitets stemmeskruer, så guitaren er let at stemme og forbliver stemmestabil.
Sheeran by Lowden W-03 er klargjort til studiet eller scenen, da den leveres med LR Bagg’s populære VTC pickup system præinstalleret. Dette system har en lavprofil piezomikrofon under stolen, der forbedrer kontakten mellem pickup og guitar, for derigennem at levere en robust, livlig og naturlig akustisk lyd med fremragende dynamik og en delikat diskant. En indbygget forforstærker med lydstyrkeregulering monteret lige inden for i lydhullet giver dig direkte kontrol over lydstyrken, uden at guitaren skal have en grim forforstærker placeret i siden, sådan som mange guitarer i dag er bygget med.
