- Semi-modulær synthesizer med plug-out funktionalitet
- 84 HP Eurorack kompatibel
- Oscillatorer med 6 waveforms, crossmod, ring mod, sync og color kontrol
- 24-bit/96kHz audio og MIDI interface
Rolands AIRA System-1M er en semi-modulær synthesizer med plug-out-funktionalitet og mulighed for stand-alone drift, som her præsenteres i et format, der er fleksibelt nok til at blive integreret i en moderne synth-opsætning.
Kombinationen af modulære synth-funktioner, plug-out-funktionalitet og DAW-integration giver dig nogle kreative muligheder, som er helt unikke for System-1M. Roland System-1M kan monteres eller opstilles på et bord. Du kan også tilføje System-1M til dit Eurorack med det medfølgende adapterkabel, og System-1M kan forbindes med ethvert standard MIDI-keyboard eller modtage MIDI fra din DAW ligesom alle andre synth-moduler. Uanset om du laver musik i AIRA universet, arbejder med et komplet modulært system, eller har din helt egen kombination af udstyr, så kan AIRA System-1M nemt integreres med resten af dit udstyr.
Eurorack integration
System-1M er en kraftfuld, fritstående synth, men hvis du hører til dem, der elsker modulsynths og værdsætter den karakter og lydkvalitet, som de bidrager med, så får du tillige muligheden for at integrere System-1M i din nuværende 84 HP Eurorack modulsynth-opsætning for på den måde at få et bredere udvalg af lyde. Du får CV og Gate, så du kan re-patche og interface med andre modulære synthesizer-systemer.
Plug-out teknologi giver dig mulighed for at indlæse andre synther
Med Rolands plug-out teknologi får vi mulighed for at tage softwareintegration et skridt videre. Selvom System-1M på alle måder opfører sig som en analog synth, så er den i virkeligheden en sofistikeret computer, som efterligner en analog synth. Det åbner op for muligheden for at omprogrammere hele lydmotoren i System-1M ved at uploade nye plug-out software synths til den. I Rolands content store kan du finde et udvalg af klassiske Roland synther, som du kan købe og lægge ind på System-1M. Du kan endda skifte mellem SYSTEM-1M’erens indbyggede lyde og lydene fra det overførte plug-out.
Integration med dit live rig og studieudstyr
Du får jack-stereoudgang og hovedtelefonudgang, og du kan overføre MIDI til og fra din computer samt lyd til din DAW via et USB-kabel. Derudover er System-1M udrustet med traditionelle 5-polede MIDI I/O. Den kan også modtage MIDI clock-information og synce med eksterne enheder inklusive andre enheder i AIRA-serien.