- Nyeste SuperNATURAL piano modeling-teknologi
- Akustisk projektionssystem med 8 højttalere
- Autentisk flygel-klaviatur, der kombinerer træ med moderne materialer
- Klassisk, opretstående klaver-kabinet
- Tilslut din smartphone eller tablet via Bluetooth
Roland LX-17 PE
Det flotte LX-17 er udstyret med den nyeste version af Rolands berømte SuperNATURAL Piano modelleringsteknologi, der sammen med LX-17s unikke tangenter, der er lavet af en blanding af træ og støbte materialer, gør, at instrumentet har en fantastisk spillefornemmelse og holdbarhed. Du får et 88-tangenters digitalpiano med Rolands fornemste klaviatur, ubegrænset polyfoni, indbygget spatialt Acoustic Projection højttalersystem samt indbygget Bluetooth. Via Bluetooth kan du tilslutte LX-17 til din smartphone eller tablet og få adgang til de musikproduktions-apps og online klaverlektioner, som man kan hente på internettet. Du vil sætte pris på de mange sjove og inspirerende klaverundervisningsmetoder, som Roland LX-17 åbner op for. Og selvom digitalklaveret er kompakt, så vil det klassisk designede LX-17 i det flot polerede ibenholt-finish være et elegant møbel i dit hjem.
SuperNATURAL lydprocessor
Roland LX-17 er udrustet med hele 307 forskellige lyde, herunder 4 koncertflygler, 10 elpiano-lyde samt strygere, orgler, guitarer, messing, synth m.m., som alle er baseret på Rolands SuperNATURAL lydprocessor. Derudover får du et stort, indbygget sangbibliotek, der indeholder et stort antal piano-klassikere såvel som populære etuder af Czerny og Hanon, som du kan bruge som grundlag for indlæring og øvning.
Der er ikke mange digitalklaverer, som kommer så tæt på at lyde og føles som et akustisk instrument som Rolands LX-17 digitalpiano. I stedet for den sædvanlige sampling-teknologi har Roland anvendt den nyeste version af deres SuperNATURAL lydprocessor, som i stedet for sampling benytter sig af en højteknologisk modelleringsteknologi til at skabe et klaver, som giver en intim kontakt mellem pianist og klaver. Hver tone på klaveret reagerer på små nuancer i anslag og dynamik med en forbløffende harmonisk nøjagtighed.
SuperNATURAL lydprocessor-teknologien gør, at klaverlyden moduleres, hver gang du slår en tone an på LX-17. Mange digitalklaverer anvender optagelser af klaverlyden, som så gengives, når du trykker på en tangent, men moduleringsteknologien genskaber lyden ud fra de toner, du spiller, resonansen og lyden fra mange andre dele af klaveret, der kan påvirke klaverlyden. Resultatet er en fyldig, overtonerig og kompleks klaverlyd, der reagerer præcist på dit klaveranslag, noget som en optaget/samplet klaverlyd ikke kan præstere. Det drejer sig om spillefornemmelsen og forskellen mellem at lytte til optaget klaverlyd (traditionel samplingteknologi) til selv at skabe klaverlyden, mens man spiller.
PHA-50 flagskibs-klaviatur med escapement
Trætangenterne på et akustisk klaver ser smukke ud og giver fingrene en substantiel spillefornemmelse, men de kræver vedligeholdelse og er derfor ikke det bedste valg til et digitalklaver. Rolands PHA-50 klaviatur kombinerer træ med støbte materialer for at give LX-17s tangenter en overlegen spillefornemmelse og holdbarhed, som ligger tæt op af et akustisk flygel. Via autentisk hammer-action-mekanik og escapement formidler klaviaturet alle nuancer i dit spil videre til SuperNATURAL lydprocessoren og højttalersystemet.
Akustisk projektionssystem og 3D-Ambience
Uanset om du spiller med hovedtelefoner, eller om du bruger det indbyggede højttalersystem, så leverer LX-17 en lydoplevelse i topkvalitet. Rolands akustiske projektionssystem med 6 strategisk placerede højttalere projekterer lyden naturligt ud i lokalet og skaber en autentisk akustisk oplevelse, som helt lader en glemme, at man har et særdeles højteknologisk klaver til rådighed. Bruger du hovedtelefoner, så har Roland udviklet en 3D-Ambience teknologi, som formår at give dig en realistisk, naturlig lyd, når du spiller med hovedtelefoner. LX-17 giver på alle måder en yderst tilfredsstillende og naturligt lydende klaveroplevelse.
Roland Acoustic Projection højttalersystem
Rolands Acoustic Projection højttalersystem genskaber klangoplevelsen fra et akustisk flygel. LX-17 har indbygget 8 højttalere i et 4-vejs højttalersystem med en kraftfuld 6-kanals forstærker, hvor hver forstærker udfylder en bestemt rolle i gengivelsen af den perfekte klaverlyd. Højttalerne i det kraftige højttalerkabinet gengiver hoved-klaverlyden, mens de topmonterede asymmetriske højttalere producerer rumlighed og resonansen fra klaverets klangbund. Højttalerne og diskantenhederne, som sidder tættest på pianisten, understøtter pianistens klang-opfattelse. De fungerer som pianistens højttalere og gengiver dynamiske overtoner og støj fra hammerhovederne, når de rammer klaverstrengene. Du kan også ændre på klaverklangen ved at åbne låget på kabinettet præcist som på et akustisk klaver.
Bluetooth
LX-17 kan tillige integreres med din tablet eller smartphone via Bluetooth. Du kan f.eks. bruge Apple iOS-apps, såsom PiaScore, hvor du får adgang til noderne på over 70.000 klassiske klaverstykker, som du kan spille efter, og ved at trykke på klaverpedalen vender du nodesider på din iPad/iPhone-skærm. Eller du kan benytte dig af Rolands Piano Partner 2 app til iOS/Android, som er en app, der på en venlig og interaktiv måde lærer dig at spille klaver, udvide dit repertoire og finpudse din teknik.