Hurtig levering
30 dages returret
Roland FP-30 WH el-klaver hvid

Roland FP-30 WH el-klaver hvid

Udgået hos os
  • Rolands anerkendte SuperNATURAL lydprocessor
  • PHA-4 Standard 88-tangenters klaviatur
  • Indbygget højttalersystem
  • Kompakt og let
  • Med trådløs Bluetooth kan du bruge FP-30 med populære apps
  • Dual og split modes til duetter og akkompagnement
  • Spil sammen med dine yndlingssange i WAV eller SMF format

Roland FP-30

Dette dejligt overkommelige digitalklaver er kompakt nok til at passe komfortabelt ind i din stue eller værelse, således at du kan få adgang til lyden af et ægte klaver i et let og bærbart format. Det 88-tangenters (fuldt klaviatur) digitalklaver med 128 toners polyfoni og indbyggede højttalere leverer en autentisk klaver-oplevelse, både via Rolands SuperNATURAL piano-lydprocessor og via det vægtede Roland PHA-4 standard-klaviatur med anslagsfølsomhed, escapement og Ivory Feel tangenter.

Roland FP-30 er udstyret med 6 flotte klaverlyde og 7 elpianolyde, men har også 22 andre lyde såsom orgler, strygere og voice. Derudover indeholder FP-30 en række spille-, øve- og optagefunktioner samt Bluetooth, så du kan bruge digitalpianoet med en lang række populære musik-apps og en tablet eller smartphone. Du kan f.eks. bruge Apple iOS-apps som PiaScore, hvor du får adgang til noderne til over 70.000 klassiske klaverstykker, som du kan spille efter, og ved at trykke på klaverpedalen kan du blade i noderne på din iPad/iPhone-skærm. Du kan også benytte dig af Rolands Piano Partner 2 app til iOS/Android, som på en venlig og interaktiv måde lærer dig at spille klaver, udvide dit repertoire og finpudse din teknik. FP-30 har derudover en række indbyggede trommerytmer, som giver mulighed for at øve forskellige musikstilarter, og indbygget USB gør det muligt at spille sammen med sine yndlingsmelodier og gemme sangene i den indbyggede optager.

Dual-tilstand gør det muligt at lægge 2 lyde sammen, så man kan skabe flotte og maleriske lydbilleder, f.eks. ved at lægge en strygerlyd og en klaverlyd sammen. Split-tilstand gør det muligt at lægge 2 lyde ud på hver deres del af klaviaturet, f.eks. ved at lægge en baslyd i bassen og et orgel i resten af klaviaturet. Twin Piano tilstand er perfekt til lektioner, da det gør det muligt for elev og lærer at spille side om side i det samme oktavområde.

Det kraftfulde højttalersystem er baseret på 2 forstærkere og 2 indbyggede 12 cm højttalere. Hvis man ønsker det, kan man få en høj og autentisk klaverlyd ud af FP-30, som er kraftig nok til, at FP-30 kan indgå i samspilssituationer eller som akkompagnement til stemme eller mindre kor. Hovedtelefonudgangen giver mulighed for, at du kan spille eller øve dag eller nat uden at forstyrre familie eller naboer.

Ønsker man en mere traditionel digitalklaver-opsætning, kan man overveje at købe vores pakke med KSC-70 stativ eller den komplette pakke med KSC-70 stativ og KPD-70 pedalsæt. En af fordelene ved Roland KPD-70 er, at pedalsættet ud over at udfylde de sædvanlige pedal-funktioner tillige kan bruges som bladvender, når du bruger mobile apps som piaScore og Sheet Music Direct på din iPad.

...