- DJ-controller med 4-kanals mixerpult
- Indbygget trommesequencer, vokal-processer
- Serato DJ-integration
Roland DJ-808 er en 4-kanals DJ-kontroller, som er meget ulig de konventionelle DJ-kontrollere, som du kender, og som du kan købe i dag. De fleste producenter af DJ-udstyr har en baggrund i HiFi, og det udstyr, de laver, fokuserer derfor tydeligt på afspilning og mixing.
Rolands baggrund ligger i udviklingen af musikinstrumenter og udstyr til elektronisk musik, og DJ-808 er derfor i langt højere grad tænkt som et instrument beregnet til de DJ's og producere, der er lige så interesserede i at skabe deres egen originale elektroniske musik, som de er i at mixe deres yndlingsspor.
DJ-808 byder på omfattende kontrol over Serato DJ og indeholder derudover kraftfulde kreative værktøjer, såsom en TR-S trommemaskine, 16-step sequencer, VT Voice Transformer og to AIRA Link porte – alt sammen fuldstændigt integreret i Serato DJ-software platformen.
Kontrol med Serato DJ-software
Selvom du er en gammel rotte, når det drejer sig om Serato DJ, så vil du opleve, at Rolands DJ-808 lader dig styre Serato DJ på en helt ny måde. Der er indbygget DVS-support (ved køb af en Serato DVS licens), der er dedikerede loop-kontrolknapper, der er kontrol af Serato Flip, HOT CUE, FX og Key Sync – det hele er integreret i brugerfladen. Key Sync- og Loop-funktionen har endda dedikerede sektioner, så du hurtigt kan udføre justeringer, mens du optræder eller indspiller.
Integreret AIRA-teknologi
Øverst på DJ-808 er der en ekstra sektion fyldt med banebrydende AIRA-teknologi. Her finder du DJ-808's integrerede TR-S trommemaskine med stortromme, lilletromme, Hihats og klaplyde fra TR-808, TR-909, TR-707 og TR-606 trommemaskinerne – ja stort set alle de lyde, som udgør fundament i moderne Dance Music. Lydene er skabt med Rolands roste og prisbelønnede Analog Circuit Behavior, der på særdeles troværdig vis genskaber de originale elektroniske kredsløb fra disse indflydelsesrige rytmebokse. Det betyder, at du får den ”dunk” og ”sisle”, som disse instrumenter kan levere til din musik, og du får dedikerede drejeknapper til at kontrollere tuning, attack og decay, så du kan give disse legendariske lyde en ny drejning.
Ud over de interne TR-trommelyde så kan TR-S-sequenceren også trigge den nye 8-slot Serato Sampler via Serato DJ. Du kan mixe og blande de individuelle trommelyde, lægge stortrommer og lilletrommer sammen og bygge nye trommelyde - det er kun din kreativitet, der sætter grænser. DJ-808 integrerer også en VT Voice Transformer med Auto Pitch, Formant, Ducking, Reverb og Serato key matching.
Tilpassede tilslutningsmuligheder
DJ-808 er bygget med imponerende opsætnings- og Input/Output-muligheder. To AIRA Link USB-porte giver dig mulighed for at tilslutte alt kompatibelt AIRA udstyr og integrerer dette direkte i din DJ-opsætning. Du kan således udløse arpeggioer, lægge basspor og sequence rytmiske elementer, alt sammen i sync med Serato DJ. Et indbygget, DVS forberedt, audio interface giver dig mulighed for at integrere tidskodevinyl i din opsætning, så du kan scratche og arbejde med vinyler.