Hurtig levering
30 dages returret
PRS SE Custom 24/08 BO el-guitar blood orange

PRS SE Custom 24/08 BO el-guitar blood orange

Udgået hos os
  • Overkommelig SE version af Paul Reed Smith Custom 24-08 modellerne
  • PRS-kvalitet og spilbarhed
  • Flammet ahorntop
  • PRS-designet tremolosystem 
  • PRS TCI "S" pickupper med coil-split
  • Wide Thin ahornhals
  • Meget alsidig guitar
  • Inklusiv PRS gigbag

Paul Reed Smith SE Custom 24-08, er en højkvalitets elguitar, der leverer lyden, spilbarheden og det smukke udseende fra den eksklusive PRS Custom-serie, men blot i en SE version, som har et langt mindre prisskilt. Årsagen til den lavere pris er, at SE modellerne bliver produceret i Asien i stedet for USA.
PRS SE Custom 24-08 har en mahognikrop, som er belagt med en meget flot flammet ahorntop, og som i denne SE model har den samme kurvede top, som på en violin, og dermed også som de dyre, amerikanske Custom 24-08 guitarer. 
Guitaren har to PRS TCI "S" humbucker pickupper, som kan splittes individuelt, via to små vippekontakter, og som dermed også kan levere de samme tonale egenskaber, som single-coil pickupper. Sammen med 3-vejs pickupvælgeren, har du hele 8 forskellige pickupkonfigurationer til rådighed.
Ahornhalsen på SE Custom 24-08 har den meget populære Wide Thin form, som alle PRS fans er så vilde med. Den er nemlig både komfortabel og hurtig, og så er den monteret med et gribebræt af palisander, som naturligvis er prydet med de legendariske Birds indlæg, som PRS fans kender så godt.
Kombinationen af de anvendte træsorter, de splitbare pickupper, og det PRS-designede tremolosystem, gør SE Custom 24-08 til en meget alsidig guitar, som de fleste guitarister ville kunne bruge som deres main-guitar, uanset hvilke musikgenrer, de bevæger sig indenfor.

Lækre materialer og flot udseende

PRS SE Custom 24-08 har en massiv krop af mahogni, som giver masser af sustain og klang, og som har en fin balance mellem fyldig mellemtone og en klar diskant.
For at efterligne de eksklusive amerikanske Custom 24-08 modeller, har denne guitar også fået en top, der er lavet af smukt kurvet og flammet ahorntræ, som med sikkerhed vil tiltrække en hel del opmærksomhed. 

PRS-designede pickupper

SE Custom 24-08 er udstyret med Paul Reed Smith-designede TCI "S" humbucker pickupper, som er en optimeret version af de meget populære PRS 85/15 ”S” pickupper. At de er designet af PRS betyder, at de er bygget efter samme opskrift som de pickupper, der er monteret på de amerikanske Custom 24-08 modeller, men produceret i Asien. Lydmæssigt kommer de imponerende tæt på de oprindelige amerikanske pickupper, så du kommer ikke til at mangle, hverken kræfter eller vellyd.
De har naturligvis den samme lave egenstøj som andre humbuckere, der jo har to spoler, men de har også masser af power til at presse din forstærker og levere lækker overdrive. Du har både en tre-vejs pickupvælger og to vippekontakter til at splitte humbuckerne til single-coils, og dermed har du altså hele 8 forskellige lydmuligheder med de to pickupper – det er, i øvrigt, også derfor, at guitaren har fået tilføjet et ”08” i modelnavnet. 

PRS-kvalitet

Alle guitarer fra Paul Reed Smith er bygget og designet til at levere høj kvalitet, god lyd og et flot udseende, og det er uanset, om det er de asiatisk producerede SE modeller, eller de eksklusive og dyre amerikansk producerede modeller. Dette bevidnes af det store antal af loyale PRS guitarister, som du kan møde over hele verden over, og du vil blive overrasket, hvis du nærstuderer listen af de professionelle, udøvende guitarister, som vælger at spille på den billigere SE serie.

...