Hurtig levering
Udvidet returret til 24. januar 2025
PRS John Mayer Silver Sky el-guitar dodgem blue

PRS John Mayer Silver Sky el-guitar dodgem blue

Udgået hos os
  • John Mayer Signatur el-guitar
  • Tre 635JM John Mayer single-coil pickupper
  • Ahorn hals med palisander (rosewood) gribebræt
  • Krop i elletræ
  • Tremolo med justerbar tremolo arm
  • Leveres inkl. deluxe gigbag

PRS John Mayer Silver Sky er designet under ledelse af Paul Reed Smith, og udført i henhold til John Mayers specifikationer og ønsker. Den vintage-inspirerede guitar er bygget med en velkendt kropsform, som er blevet modificeret med en iøjnefaldende cutaway. Dens halsudskæring, mensur (strengelængde) og gribebræt radius er hentet fra Johns egne 1960’er el-guitarer, mens hovedet og de låsbare stemmeskruer er moderne design elementer, som giver Silver Sky et mere moderne og tidsvarende udtryk. Derudover er Silver Sky udrustet med ben sadel, støbt jack-plade, nydesignede knapper, special designede bånd og PRS’s egen dobbelte truss rod.

Halsen på Silver Sky er kopieret fra John Mayers egne 1964 og 1963 el-guitarer, hvilket betyder at den er udlagt med 25,5” mensur, 7,25” radius og 22 special designede bånd. Det klassiske PRS hoved er blevet redesignet for at imødekomme John Mayer’s spillestil, og for at få en mere ensartet strengelængde mellem sadel og stemmeskruer. Stemmeskruerne ligner klassiske vintage stemmeskruer, men de er låsbare, hvilket giver guitaren en bedre stemmestabilitet samtidigt med at det gør strengeskift lettere.

Pickupper kombinerer de bedste elementer fra klassiske single-coil designs fra starten af 1960’erne. De leverer en rund og fyldig tone med en musikalsk diskant, der forbliver balanceret og harmonisk uanset hvor aggressivt du behandler dem. Den kimende klang, smukke knurren og enestående tone tilstedeværelse, som disse pickupper kan producere er forbavsende. Og de er ovenikøbet mere støjsvage end tilsvarende vintage pickupper.

Silver Skys tremolo er et klassisk design, som er tilrettet med mere moderne egenskaber. PRS's gevindløse tremolo-arm er udrustet med en justerings skrue, så du kan optimere tremolo armens til din spillestilling. Tremoloet er ligeledes forankret med Gen III skruer, som giver en mere stabil tilbagevenden hvileposition. Når tremoloet ikke er ibrug, så hviler det direkte på guitarens krop, så det kun kan gå ned i tonehøjde, broen er således i direkte kontakt med kroppen, hvilket forstærker guitarens akustiske klang.

...