- Delay pedal med mulighed for loop
- Støvet og mat sort farve udført i kraftigt metal med to fodkontroller
- True bypass
- Op til 1600 ms delay
- 40 sekunders looper i SOS tilstand
- LED-indikator
- AD/DA converter: 32bit DSP, 48kHz
Med NDD-7 Tape Echo præsenterer Nux os for en pengepungsvenlig delay pedal, som læner sig heftigt op af den legendariske Space Echo enhed, som dominerede lydbilledet i den sidste halvdel af 70’erne. NDD-7 byder på syv forskellige delay-typer, fjeder-rumklang, en 40-sekunders stereolooper, tap-tempo, midi, kontroller over enhedens wow, flutter og mætning. Og den kan præstere en episk maksimal forsinkelsestid på 1600ms, når du bruger tap-tempo.
Med Nux's Core Image-teknologi som drivende kraft er det lykkedes Nux at skabe en autentisk tape echo effekt, som lyder old-school og organisk, og NDD-7 er udrustet med omfattende kontroller til at forme effekten med. Der er bas- og diskant plus Time, Repeat, Level og Reverb. En Select-kontakt som giver dig adgang til de forskellige delay-typer. Og når man trykker og holder Select knappen nede, får du adgang til en Alt Tweaking-tilstand, der lader dig justere Wow, Flutter og Saturation, slå Kill Dry til og fra, indstille ekspressionpedal (medfølger ikke), og du får adgang til FB Engage, som når du holder On/Bypass-fodkontakten nede, kan sætte NDD-7 i en selvoscillerende tilstand. I SOS-tilstand bliver NDD-7 til en 40-sekunders stereolooper med rec, play, overdub, undo og redo kontroller.
NUX NDD-7 er udrustet med instrument indgang samt stereo udgang. Derudover er NND-7 udrustet med mulighed for tilslutning af ekspression pedal, MIDI ind og UD, USB til opdaterings af system software og online editor samt strømforsynings indgang til 9V DC strømforsyning, (medfølger ikke)