Efter at have i en årrække at have arbejdet som første timpani i Boston Symphony Orchestra, begyndte Vic Firth at blive præsenteret for musik som, efter hans mening, krævede bedre og mere vellavede trommestikker. Manglen på udbud tvang Vic Firth at at udfærdige sine egne trommestikker som han så sendte til et træværksted i Canada som kunne producere Vic Firth’s trommestikker i det antal han skulle bruge. Trommestikkerne blev særdeles populære hos Vic Firth’s kollegaer og elever, og trommestikkerne blev fremstillet i større og større antal for til sidst også at blive efterspurgt af slagtøjsbutikker som gerne ville købe og sælge Vic Firth’s trommestikker til deres kunder.