Hurtig levering
Returret til 24/1-2023
Vi er e-mærket

MXR

Hvis du går langt tilbage i tiden, så vil du nå til et tidspunkt, hvor der fandtes elguitarer og elguitar forstærkere, men hvor der ikke fandtes elguitar pedaler. Men så dukker MXR op.

0 vare(r)

MXR grundlægges i Rochester, New York

I 1972 mødes Terry Sherwood og Keith Barr på den lokale folkeskole i Rochester, USA. Deres fælles interesse for elektronik fører til, at de grundlægger et elektronik værksted, hvor de ernærer sig ved at reparere HIFI og audio udstyr. Den generelle utilfredshed med kvaliteten af de få guitareffekter, der var på markedet i starten af 70erne, inspirerede Barr og Sherwood til at udvikle deres egne effektpedal designs, og til at starte MXR.

Første generation MXR effektpedaler

Deres første pedal var MXR Phase 90, og de havde ikke solgt mange pedaler, før det blev tydeligt for dem, at de havde fat i noget særligt. MXR Distortion+, MXR Dyna Comp og MXR Blue Box Octave Fuzz fulgte kort tid efter.

MXR går konkurs i 1984

I de følgende år supplerer MXR deres sortiment med diverse delay, equalizer og flanger pedaler, men det store udbud af gode og prisbillige effektpedaler fra Japan fører til, at MXR går konkurs i 1984. Keith Barr grundlægger efterfølgende Alesis, mens Terry Sherwood grundlægger ART.

Dunlop køber MXR

I 1987 køber Jim Dunlop resterne af MXR og erhverver rettighederne til MXR’s effektpedal designs. Ud over at genudgive de originale MXR effektpedaler, så udvikler Dunlop også nye pedaler, som herunder den fantastiske Carbon Copy analog delay og den eftertragtede Clone Looper.