Compressor:

Compressoren kan være lidt vanskelig at forstå. Helt kort fortalt, kan man sige, at den indsnævrer dynamikområdet ved at hæve de svageste sekvenser, og dæmpe de kraftigste sekvenser.

Forestil dig en sang, hvor sangeren har en sekvens, hvor der nærmest bliver hvisket og lidt senere brølet igennem. Her virker compressoren således, at den skruer op mens der hviskes, og ned mens der bliver sunget kraftigt.

Knapperne på en compressor har nogle navne som kan forvirre lidt.

Her er forklaring på knapperne:

Input:

Input level svarer til gain på mixeren. Her justeres signalet så comp'en har et
fornuftigt signal at arbejde med.

Threshold:

Her indstilles hvor kraftigt et signal skal være, før comp'en griber ind.

Ratio:

Indstilling af hvor meget der komprimeres i forhold til, hvor meget signalet overstiger
den indstillede værdi i threshold.

Attack:

Indstilling af hvor hurtigt comp'en griber ind, når signalet overstiger threshold

Decay:

Hedder også ofte Release, og er en mulighed for at Indstille, hvor hurtigt comp'en "slipper", når
signalet igen er under threshold

Output:

Kaldes også Make Up. Her indstilles output niveauet.
Funktionen er lettest at vise grafisk. Figuren herunder læses således, at inputsignalet på x-aksen
svarer til at have VU-meter som en række lysdioder vandret (se f.eks. højre halvdel på billedet
herover) . Y-aksen er også et VU-meter, bare lodret.
Som det ses, svarer output til input indtil inputtet overstiger den værdi, der er indstillet på threshold.
Derefter dæmpes outputtet i det forhold, der er indstillet på ratio. Jo højere værdi på ratio des mere. Den røde lodrette streg angiver et tænkt inputsignal. Der hvor værdien af signalet skærer aksen, går man vandret ud til Y-aksen, hvor outputsignalet kan aflæses. Den blå og lilla linie viser, at outputsignalet dæmpes yderligere med stigende ratio.

Nu har vi opnået en dæmpning af de kraftige signaler. Nu skal de svage passager hæves. Det gøres med output eller make up. Make up løfter hele kurven, som vist på figuren her under. Nu har vi et signal, som generelt er kraftigere, men forskellen mellem de kraftigste og svageste passager er blevet mindre.

Den røde linie viser output efter Make Up
Figurerne viser kompressorens funktion med såkaldt Hard Knee. Udtrykket refererer til at kurven knækker skarpt. Hvis man i stedet forestiller sig, at linien i stedet knækker i en blød bue, har man et såkaldt Soft Knee.
Efterfølgende har du et skema, som i grove træk giver nogle grundlæggende indstillinger.
Stadigvæk skal du huske, at det er dine ører, der bestemmer.

Equalizer:

Helt groft betragtet findes der to typer equalizere, nemlig parametriske og grafiske. En parametrisk equalizer er det, som vi f.eks. finder i tonekontrollerne på en mixerpult. Dvs bas- middiskantkontrol mere eller mindre avanceret opbygget. Her vist i en enkel form.

En grafisk equalizer er opbygget med et antal kontroller, som hver især styrer niveauet for en lille bid af det samlede frekvensområde

Vi vil her koncentrere os om den grafiske equalizer, som af mange fejlagtigt bliver opfattet som en ekstra tonekontrol. I PA-sammenhæng bruges grafisk eq til 2 væsentlige ting.
Den ene funktion er, at man kan dæmpe de frekvenser, som giver feedback. Det vil sige, at man finder den frekvens, som feeder - med lidt øvelse kan man høre det - og dæmpe den en smule.
Dermed fjernes feedback-hylet, uden at der ændres væsentligt i det samlede lydbillede.

Den anden funktion er at kompensere for lokalets egenfrekvenser. Det er lidt mere abstrakt, men en helt enkel forklaring er, at alle lokaler har forskellige egenskaber ved forskellige frekvenser. Jeg tror, at alle har oplevet, at nogle toner ligesom runger mere end andre, og omvendt at nogle frekvensområder ligesom bliver opslugt. Her bruges den grafiske eq så til at dæmpe de frekvenser, der er meget dominerende, og måske fremhæve de områder der forsvinder.

Det er her, at lydmandens gode ører og fornemmelse for lyd kommer ind i billedet. Lydmanden skal lytte til lokalet, og indstille sin eq således at han lidt groft sagt har et neutralt lokale at arbejde i.
Rent praktisk gør de fleste det på den måde, at de bruger et stykke musik, de kender rigtig godt, og hvor de ved, hvordan detaljerne skal lyde. Når de så afspiller musikken gennem PAanlægget, skruer de først ned for alt det, der er for meget af, og først derefter kan de begynde at overveje, om der er nogle områder, der skal løftes lidt.

Joyo R-16 Vocal Lab Kormaskine til sang