- Gedigen 2” rem fra Levy's
- Lavet af økologisk hamp og kork
- Pin Hole syninger
- Håndlavet i Canada
- Længde fra 90 til 137 cm
Denne 2” brede rem til enten guitar eller bas er en gedigen rem, som er omhyggeligt håndlavet af økologisk hamp og kork på Levy’s fabrik i Nova Scotia i Canada, og den passer til alle guitarer og basser, som er monteret med almindelige remknopper.
Remmen tilhører en serie, der hedder ”Flowering Wine” og i dette tilfælde er det en række Yellow Star Flowers, som pryder på vinranken.
Selve remmen er lavet af kraftig og slidstærk hamp, og enderne på remmen er lavet af kork. Kombinationen af de to materialer giver en rem, der skiller sig lidt ud fra størstedelen af de remme vi kender og bruger.
De lækre og slidstærke materialer kombineret med solidt håndværk betyder, at du kan have din yndlingsguitar hængende sikkert over skulderen mange år frem i tiden.
En typisk udfordring ved remme er, at hullerne i remmen bliver strakt længere for hver gang man krænger remmen ned over remknopperne. Derfor har Levy’s lavet såkaldte ”Pin Hole” syninger omkring alle hullerne i denne rem, som netop modvirker denne ærgerlige tendens.
Lidt om Levy's
Levy's er et af de familieejede firmaer, som musikbranchen har så mange af, og som baserer deres virke på stolte traditioner. Levy's blev grundlagt i 1973 da Dennis Levy blev tilbudt et sæt værktøj til læderforarbejdning som betaling for en arbejdsopgave, i stedet for kontanter. Dennis Levy fik hurtigt, ved denne tilfældighed, en stor interesse for at arbejde med læder, og kort efter blev Levy’s Leather Ltd grundlagt.
Udover Dennis, så arbejder hans kone, Cheryl, og deres børn Danica og DJ, ligeledes i firmaet i dag.
Levy's har hovedsæde i Nova Scotia, dybt inde i de canadiske skove og producerer udover guitarremme også bælter, urremme og andre lædervarer.