- Rå og stærk 2” rem fra Levy's
- Vævet bomuld oglæder
- 46 messing øskner
- Håndlavet i Canada
- Længde fra 100 til 152,4 cm
Denne 2” brede bomuldsrem til guitar og bas er en gedigen og slidstærk rem, som er omhyggeligt håndlavet på Levy’s fabrik i Nova Scotia i Canada af deres erfarne team af håndværkere.
Materialerne er vævet bomuld med ender af læder og 46 øskner, der er lavet af messing.
MC8TWEY remmen hører til en serie af remme, der hedder ”Worn & Torn”, og er lavet så de ser ud til at de allerede har levet et langt og hårdt liv på landevejene. Det slidte udseende og de mange messing øskner giver disse remme rigeligt med attitude.
Det kraftige vævede bomuld, kombineret med solidt håndværk, sikrer både en lang holdbarhed og en uovertruffen styrke, som gør, at du kan have din yndlingsguitar hængende sikkert over skulderen i mange år frem i tiden.
En typisk udfordring ved remme er, at hullerne i remmen bliver strakt længere for hver gang man krænger dem ned over remknopperne, hvilket i høj grad har betydning for hele remmens levetid. Netop derfor har Levy’s lavet såkaldte ”Pin Hole” syninger omkring alle hullerne i remmen, da de modvirker denne ærgerlige tendens. Så her har du en rem, der holder i mange år, og som ser ud til allerede at have holdt i mange år!
Lidt om Levy's
Levy's er et af de familieejede firmaer, som musikbranchen har så mange af, og som baserer deres virke på stolte traditioner. Levy's blev grundlagt i 1973 da Dennis Levy blev tilbudt et sæt værktøj til læderforarbejdning som betaling for en arbejdsopgave, i stedet for kontanter. Dennis Levy fik hurtigt, ved denne tilfældighed, en stor interesse for at arbejde med læder, og kort efter blev Levy’s Leather Ltd grundlagt.
Udover Dennis, så arbejder hans kone, Cheryl, og deres børn Danica og DJ, ligeledes i firmaet i dag.
Levy's har hovedsæde i Nova Scotia, dybt inde i de canadiske skove og producerer udover guitarremme også bælter, urremme og andre lædervarer.