Hurtig levering
30 dages returret
Korg Volca Mix mixer

Korg Volca Mix mixer

Udgået hos os
  • Performance mixer til Korg Volca synth moduler
  • Synkroniserer dine modulers tempo og afspilning
  • To monoindgange og en stereoindgang
  • Tre fader kanaler med low/high-cut filter
  • Send output til tilslutning af eksterne effektprocessorer
  • Indbyggede højttalere
  • Med strømforsyning og DC-kabler til at forsyne 3 Volca enheder med strøm
  • Inklusiv tre stk. mini-jack audio kabler

Volca Mix er den længe ventede mixerudvidelse til Korg’s Volca serie. Det er en firekanals analog mixer, som gør det muligt at lave en live opsætning, der kombinerer flere Volca enheder. Du får to monoindgange og en stereoindgang til tilslutning af op til 3 Volca enheder. Som stik har Korg valgt at bruge mini-jack stik, så du kan tilslutte dine Volca enheder med et stereo mini-jack-kabel fra hovedtelefonudgangen på din Volca.

Kanalernes volumen styres af 3 lodrette fadere, hvilket giver mulighed for en meget præcis kontrol af dine niveauer, og du kan tillige booste gain for at justere mixbalancen, og der er mute knapper til helt at fjerne en Volca fra signalvejen. Hver kanal er udstyret med et LO/HI CUT filter, der gør det muligt at styre lav- og højfrekvensområdet med en enkelt knap.

I udgangssektionen sidder der en phono (RCA) stereo udgang, som sikrer dig en stabil forbindelse med resten af dit lydanlæg. Der er en mastervolumen med et 4-trin LED VU-meter til justering af udgangsniveauet samt en hovedtelefonudgang, der kan bruges samtidigt med phono (RCA) stereo-udgangen, så du kan monitorere direkte fra scenen. Der er også indbyggede stereo højttalere, som er placeret på begge sider af mixeren, og som spiller højere end de indbyggede højttalere, vi hidtil har set på andre Volca enheder.

Kraftige mastereffekter

Korg Volca Mix er udstyret med analoge mastereffekter, som du kan integrere i dit mix. Ud over en ekspander, der udvider et monosignal til et stereo lydbillede er der en dynamisk kompressor, der komprimerer højfrekvensområdet i overensstemmelse med niveauændringer i basområdet samt en side chain effekt, der er uundværlig i moderne EDM.

Tilslut en ekstern effektenhed

Volca Mix har en stereo mini-jack-udgang og en AUX-indgang. Dette giver dig mulighed for at bruge Volca Mix med en ekstern effektenhed i en send/return opsætning, f.eks. Mini Kaoss pad 2S eller standard effekter, såsom reverb, delay og filter. AUX-indgangen kan også bruges som stereo indgang til en fjerde Volca enhed, en smartphone eller en anden gadget, instrument eller enhed.

Central styring af dit Volca live setup

Volca Mix har en analog sync udgang, der kan forbindes med andet KORG udstyr, så du kan synkronisere tempoet mellem de enkelte enheder. Sync udgangen har en afspilningsknap og en tempokontrol, så du ved at bruge Volca Mix som synkroniseringsenhed kan afspille sekvenser fra flere synkroniserede enheder og dermed skabe optrædener, der udnytter dine Volca enheder på en langt bedre måde.

Du får Tre VOLCA DC OUT stik, så du via de medfølgende DC-DC kabler kan du forsyne op til tre Volca enheder med strøm.

...