- Sæt med 2 håndholdte mikrofoner, 2 headset mikrofoner og 2 klemme-mikrofoner
- Det har et stabilt signal og en flot lyd, samt en rækkevidde på 150 meter
- Leveres komplet med mikrofoner, sendere, modtager, batterier og strømforsyning
- Benytter frekvenser der er fremtidssikret
Karsect WR-354 HT35-PT35 er et smart trådløst system, der gør det muligt at drive to headset- /klemme mikrofoner og tilhørende sendere samt to trådløse mikrofoner på én multikanalsmodtager. Systemet arbejder på UHF båndet i frekvenserne 673 til 698 MHz, og det er dermed lovligt og i overenstemmelse med de bestemmelser for frekvenser, som blev indført i 2013.
Systemet består af to unidirektionelle mikrofoner med nakkebøjle og to tilhørende bæltemonterbare sendere, som mikrofonerne forbindes til. Du får også to klemmemikrofoner, som du kan udskifte headset mikrofonerne med, hvis situationen kræver at mikrofonerne skal anbringes i et revers i stedet. Derudover får du to håndholdte mikrofoner med indbygget sender samt en modtager. Mikrofonerne leverer en god og præcis gengivelse af tale og sang, mens lyd der kommer længere væk fra mikrofonen undertrykkes. Hver sender har 16 uafhængige kanaler, så man kan skifte kanal, hvis der skulle være forstyrrende radiofrekvenser, og hver sender har en betragtelig rækkevidde på op til 150 meter. Senderne/mikrofonerne er batteridrevne og bruger 2 x AA batterier til at levere op til 6 timers uafbrudt drift på et sæt (afhængig af batterikapacitet).
I modtageren er der fire sektioner, en for hver mikrofon, med separate kontroller og indstillingsmuligheder for hver mikrofon/sender. Det er en diversity modtager, hvilket betyder at systemet kontinuerligt analyserer det indkomne signal og sørger for at signal kvaliteten er så god som mulig. Du har mulighed for at forbinde WR-354 HT35-PT35 til en mixer, enten ved at trække et balanceret signal fra hver mikrofon og sende det videre til yderligere lyd behandling (det giver det bedste lydresultat), eller du kan, hvis og når du har brug for en nemmere løsning, trække et samlet (ubalanceret signal) og sende lyden direkte videre til et lydanlæg, mens du styrer volumen på de enkelte mikrofoner direkte fra modtageren.
Karsect har siden 1995 specialiseret sig i at lave gode og billige trådløse mikrofon løsninger til brug indenfor teater, musik, skole og møde/konferencer. På Karsect’s 18000 M2 store fabrik arbejder over 350 ansatte med at udvikle og fremstille trådløse systemer til hele verdenen, herunder EU, hvortil de leverer kvalitetsudstyr udført efter den europæiske EC norm og i overenstemmelse med gældende regler for frekvekvenser og de, til enhver tid, gældende regler for trådløst elektronisk udstyr.