Hurtig levering
30 dages returret
Joyo DC-15 guitarforstærker

Joyo DC-15 guitarforstærker

Udgået hos os
  • Kompakt øveforstærker fra Joyo
  • 8 forskellige forstærkerlyde
  • Flere vellydende effekter
  • AUX indgang og hovedtelefon udgang
  • Indbygget trommemaskine

Hvad er en Joyo DC15

Joyo DC15 er en lille og kompakt guitarforstærker med 8 forskellige, justerbare grundlyde, 4 forskellige modulationseffekter og 2 forskellige special effekter. Med 25 centimeter på den længste led og en egenvægt på kun 4,7 kilo, er DC15 let at tage med hen til en ven, en underviser eller i øvelokalet, og den kan spille højt nok til, at du kan spille sammen med andre musikere.

Den har indbygget en AUX indgang, så du kan afspille musik fra f.eks. en mobiltelefon eller tablet over DC15, og den har også en udgang til hovedtelefon, så du kan spille og øve, uden at andre kan høre dig eller koble den til et større anlæg, hvis mange skal kunne høre dig.
Desuden har Joyo også bygget en smart trommemaskine ind i DC15

Hvordan lyder en Joyo DC15

DC15 er bygget, så du kan vælge mellem 8 forskellige grundlyde, som er inspireret af enten kendte guitarforstærkere eller effektpedaler fra andre producenter. F.eks. kan du vælge en Roland Jazz Chorus eller en Ibanez Tubescreamer TS9 som grundlyd.

De 8 grundlyde:

• Roland Jazz Chorus
• Wave X C-Clean
• Ibanez Tube Screamer TS9
• Boss SD-1
• MI Audio Crunch Box
• Wave X Power Drive-Lead
• Wave X Power Drive Rythm
• Boss MT-2

Med de 8 forskellige grundlyde er du dækket ind på alle genrer - lige fra den helt rene og klare lyd fra Rolands legendariske Jazz Chorus forstærker, over nogle lækre og ekspressive low gain bluesrock lyde og til den tunge high gain lyd fra Boss’ Metal Zone pedal, MT-2.

På alle de 8 grundlyde kan du justere tonen og mængden af overstyring/gain.

Indbyggede effekter i Joyo DC15

DC15 har 4 forskellige modulationseffekter og 2 special effekter indbygget.

Modulationseffekter:

• Chorus
• Flanger
• Phaser
• Tremolo

Special effekter:

• Reverb (rumklang)
• Delay (ekko)

Når du har valgt en grundlyd på din DC15, kan du nu vælge at tilføje effekter sammen med din grundlyd. Du kan vælge én af hver af de 2 typer effekter og bruge dem på samme tid.

Det betyder, at du f.eks. kan vælge en Ibanez Tube Screamer TS9, som grundlyd, og derefter tilføje noget ekko og noget chrous tilat krydre med.
Hver enkelt effekt har forskellige niveauer af intensitet, du kan vælge i mellem.

Indbygget trommemaskine og AUX indgang

Joyo har bygget en trommemaskine ind i DC15 med hele 36 forskellige rytmer, som du kan bestemme både tempo og volumen på. Dermed har du en metronom, du kan øve til, som ikke bare siger klik….klik….klik….klik, men som også kan lave forskellige rytmer-arter. Det gør det en del mere interessant at øve præcision og vedholdenhed med.

Den indbyggede AUX indgang giver dig desuden mulighed for at afspille musik over DC15, som du så også kan enten øve til, eller bare lytte til.
Du kan, i øvrigt, bruge en hvilken som helst afspiller til dette, så længe du har det rigtige kabel. Kablet skal du huske at tilkøbe, så det passer til netop din afspiller. En afspiller kan f.eks. være en mobiltelefon, en tablet eller en CD-afspiller etc.

Er Joyo DC15 den ultimative øveforstærker

Ja, på mange måder er den!

Den har fede funktioner som kan støtte ens øvepraksis – bl.a. trommemaskine og AUX indgang

Den er kompakt og let, men stadig med masser af kræfter

Den tilbyder så mange forskellige lyde og effekter, at den vil tiltale de fleste, uanset musiksmag og stil

Den er så vellydende, at den vil kunne fastholde flere nye guitarister i længere tid

Den er let at transportere med i øvelokalet eller over til en ven

…..og, du kan naturligvis, meget let, købe den online her hos os og prøve den af derhjemme i fred og ro med vores 30 dages fuld returret.

...