- Klassisk Ibanez RG-series guitar
- 3-delt Wizard III ahornhals
- To Quantum humbucker pickupper samt en single coil
- Dobbeltlåsende tremolosystem og låsbar saddel
- Flad halsprofil og 24 jumbo bånd
- Alsidig guitar til guitarister på alle niveauer
Ibanez RG470AHM
RG470AHM er en solidbody elguitar, der er skabt til præcision og hastighed, men som kan det hele. Den har en aggressivt udseende krop, som dog er kontureret på en måde, der gør den behagelig og komfortabel, uanset om du står op eller sidder ned med guitaren.
Kroppen er monteret med en hals, der har den populære Ibanez Wizzard III profil, hvilket betyder, at den er ret flad og dermed giver stor bevægelsesfrihed. Gribebrættet har en radius på hele 15,75 tommer, der dermed også er ret fladt samt 24 jumbo bånd. Kombinationen hals, gribebræt, bånd betyder stor præcision og dermed også muligheden for særdeles hurtigt spil.
Ibanez RG470AHM er udstyret med så alsidigt hardware og har et så højt kvalitetsniveau, at den henvender sig til guitarister på alle niveauer og til alle musikgenrer.
Materialer og former
RG470AHM har en meget velafbalanceret krop, som ser skarp og aggressiv ud, men som samtidig har nogle konturer og udskæringer, der gør den behagelig at arbejde med, uanset om du står op eller sidder ned. Den er lavet af Asketræ, som giver guitaren en lydmæssig bund, der er dyb og præcis og ikke så markant i mellemtoneregisteret.
Ibanez kalder halsen på denne guitar for, Wizzard III, og kendere vil vide, at det betyder, at den har en ret flad bagside, som, i sammenhæng med det meget flade gribebræt, giver stor bevægelsesfrihed for din venstrehånd, og dermed muligheden for at spille ekstremt hurtigt og kontrolleret. Gribebrættet er monteret med bånd i størrelse jumbo, som også er med til at give mulighed for hurtigt spil, rene toner og lange vrid på strengene.
Gribebrættet er ahorntræ, som giver en skarp og diskant klang, som fungerer perfekt i samarbejde med kroppen af asketræ.
Lækkert og alsidigt hardware
Med to Quantum humbucker pickupper, en single coil og en femvejs switch, kan du forme din lyd på enhver ønskelig måde. Så selvom RG-serien er meget kendt fra rock og metal, så kan du lige så let få varme og fyldige jazz og blues lyde ud af den. De to humbuckere kan håndtere uendelige mængder af overdrive og distortion, men kan også spille næsten skræmmende rent og klart.
Tremolosystemet er et flydende system, som både kan hæve og sænke tonerne, og som har et arbejdsområde, der er ekstra langt. Det betyder, at du f.eks. kan sænke tonerne så meget, at strengene hænger som guirlander på guitaren. Da strengene er låst i sadlen oppe ved hovedet, betyder det at guitaren holder stemningen imponerende godt, selvom du går amok med tremoloarmen.
Tremolosystemet ligger så dybt i kroppen på guitaren, og er samtidigt udformet på en sådan måde, at det er særdeles komfortabelt for din højre hånd, og du mangler aldrig et sted at støtte hånden på. Dette er en væsentlig fordel på denne guitar.