Hurtig levering
30 dages returret
Fender Newporter Player, CHP western-guitar champagne

Fender Newporter Player, CHP western-guitar champagne

Udgået hos os
  • Elegant mellemstor krop
  • Massivt grandæk og mahognibund og -sider
  • Indbygget Fishman mikrofonsystem med stemmeapparat

Fender Newporter er en elsket og højt værdsat model, som efterhånden har befundet sig i Fenders sortiment i mange år. Den eksklusive og mellemstore Newporter form giver guitaren en afbalanceret klang, som både er artikuleret og kraftig - perfekt til at akkompagnere sang, mens den slanke Slim ”C” halsprofil gør guitaren behagelig og let at spille på, så man kan spille i mange timer uden at blive træt i fingrene. Newporter Player er udført i en flot højglans lakering med en krop, som består af mahogni på bund og sider og et massivt grandæk på toppen. Hovedet er lakeret i samme farve som kroppen og er udstyret med Fenders karakteristiske 6-in-line hoved, hvilket giver guitaren lidt flair fra Fenders elektriske guitarer.

Hvad man ikke lige bemærker ved Newporter Player, medmindre man skiller guitaren ad, er, at den har fået en optimeret konstruktion, som bevirker, at spanderne indeni guitaren ikke behøver at være nært så massive som på en konventionelt konstrueret guitar - den mindre masse giver guitaren en finere resonans, som yderligere forstærkes af, at Fender, på Newporter Player, bruger Graph Tech NuBone til sadel og bro i stedet for plastik. NuBone giver guitaren en bedre kontakt mellem strenge og krop, så træet i kroppen har en større indflydelse på klangen, end den ellers ville have.

Ligesom de andre modeller i Newporter serien er Newporter Player udrustet med et Fishman mikrofonsystem, som gør det let og problemfrit at tilslutte guitaren til en forstærker. Guitaren har ligeledes et indbygget stemmeapparat, så man altid har en tuner lige ved hånden.

...