- Japansk produceret Stratocaster
- Vintage stil som 1950’ernes Stratocastere
- Ekstra smal og U-formet hals
- Inklusive Fender Soft case
Fender / Made in Japan Traditional 50s Stratocaster 2-Color Sunburst er en helt ny gammel elguitar – forstået på den måde, at den er tilsvarende sådan en Stratocaster, som man havde kunnet købe her hos Danguitar, hvis vi havde eksisteret i 1950erne.
Den har samme design som dengang, de samme specifikationer, det samme spaghetti-logo og de samme æggeskalsfarvede plastikdele.
Endnu en spændende detalje er, at denne guitar er bygget i Japan, hvor Fender ellers ikke har fået produceret guitarer i rigtig mange år.
Så hvis du er til vintage guitarer med smalle halse, smalle bånd. Lav-output pickupper, så er denne guitar lige netop dig.
Hvorfor Japan
De første 20-30 år Stratocasteren fandtes, blev de alle sammen bygget i USA, men for også at kunne tilbyde billigere guitarer fandt man så på, at få dem bygget i Japan.
Dengang var Japan et meget billigt land at få produceret i, men kvaliteten på produkterne og håndværket var overraskende høj. Faktisk var kvaliteten på de japanske guitarer så høj, at priserne hurtigt blev høje i Japan, og forskellen på en amerikansk og japansk guitar næsten blev udlignet. Derfor vendte Fender sin fokus på Mexico, hvor Fender har fået produceret sine billigere ”Made in Mexico” guitarer siden.
For få år siden nåede brugte japanske Stratocastere efterhånden op og havde de samme priser som brugte amerikanske modeller, og den store interesse for gamle japanske modeller, Fik Fender til at lancere en MIJ (Made in Japan) serie, som denne guitar altså hører til i.
Materialer
Denne MIJ Traditional 50s Stratocaster er bygget af kvalitets Lindetræ og har en polyester lakering ovenpå en meget smuk, og typisk for perioden, 2-tonet Sun Burst farve.
Den smalle ahornhals med U-form på bagsiden og en 9,5” radius er ligeledes lakeret med en polyesterlak.
Pickupper
MIJ Traditional 50s Stratocaster er udstyret med 3 single coil pickupper, som med det samme leder dine tanker hen på den helt rigtige Fender Stratocaster lyd. En glasklar og særdeles artikuleret lyd, som aldrig bliver ubehagelig, og som gør det let dig at kunne få det udtryk på din guitar, som du ønsker – en egenskab, som kan være meget svær at finde i en guitar, men som er et af Fenders kendetegn og en væsentlig årsag til, at Fenders Stratocastere blev, og ér, så populære.
Hardware
De forskellige dele på MIJ Traditional 50s Stratocaster er også tidstypisk for den pågældende periode. Så tremolosystemet er det oprindelige system, som nu er vintage, stemmeskruerne er vintage og båndende er så smalle, at dine fingre let og elegant kan arbejde sig rundt på ahorngribebrættet.
Leveres inklusive vintage-vibe og original Fender Soft-case
Denne smukke og velproportionerede Stratocaster vil glæde langt de fleste guitarister, og lyden i denne guitar er intet mindre en fænomenal. Den er let at spille på, og du finder hurtigt ud af, at du får meget mere ”din egen stil” i denne guitar, fordi den er så artikuleret og let at vise sit eget udtryk på.
Den særdeles høje, japanske håndværkskvalitet lader sig heller ikke fornægte, og en guitar af denne kaliber skal naturligvis leveres i en ordentlig transporttaske – så det bliver den også. En lækker såkaldt soft-case, som egentlig er en gigbag med ekstra afstivning og beskyttelse i.