- En god begynderguitar, da den er lidt mindre en andre western-guitarer
- Ren akustisk guitar med flot lyd
- Naturlig lys farve der gør sig rigtig godt omkring bålet
Fender CF-60, Natural
Fender CF-60 er en 6-strenget westernguitar i folk-størrelse. Det er på mange måder meget vanskeligere at fremstille en god prisbillig guitar, end det er at lave en god mellemklasse guitar eller en håndbygget guitar, da man på den billige er underlagt nogle meget stramme begrænsninger for, hvad man kan tilføre guitaren. Men med Fender CF-60 har Fender udnyttet deres ekspertise indenfor udviklingen af westernguitarer til at lave en guitar, der virkeligt rammer plet.
Fender CF-60 er udført i lamineret mahognitræ på bund og sider, mens dækket på guitaren er lavet i lamineret gran. Halsen er ligeledes i nato-træ, hvorpå der er monteret et palisander gribebræt med 20 bånd. Stemmeskruerne er støbte, hvilket sikrer problemfri stemningen af guitaren (dårlige mekanikker kan være utroligt frustrerende), og sadlen er lavet på en sådan måde, at der kompenseres for hver enkelte strengs længde, hvilket forbedrer guitarens båndrenhed væsentligt. Klangmæssigt leverer Fender CF-60 en stor volumen med en flot balance mellem de dybe og de tynde strenge.
Fender CF-60 er en western (eller stålstrengs) guitar i folk-størrelse uden indbygget mikrofon. Folk-modellen er smallere end en almindelig guitar og har en mindre klangkasse. Den er især egnet til folk i alderen 10 år og opad, og Fender CF-60 egner sig fremragende til kvinder, som synes, at en almindelig westernguitar er for voldsom i størrelsen.