- Epiphone 1959 Les Paul Standard
- Inspireret af den ikoniske 1959 Gibson Les Paul
- Amerikanske Gibson USA Burstbucker pickupper
- Tidstypisk grade A elektronik
- Smuk AAA-ahorn top
- Afrundet mahognihals med C profil
- Samme finish som på Gibson's VOS modeller
Epiphone 1959 Les Paul Standard har alle kendetegnene fra de legendariske '59 modeller fra Gibson - den figurerede AAA-ahorn top, den slanke slut-50er halsprofil og de evigt populære Gibson PAF pickupper – og så endda til en ret uimodståelig pris. Denne guitar er dermed et ret attraktiv alternativ til en ægte '59 Gibson Les Paul, men naturligvis kun til en brøkdel af prisen.
Kvalitetstræ fra ende til anden
Opskriften på en slut '50er Les Paul er ahorn top på mahogni krop. Og det er præcis det, du får i Epiphone 1959 Les Paul Standard. Den massive AAA ahorntop har et smukt mønster fra naturens hånd og tilfører en skarphed til den resonante og tonestærke massive mahognikrop. Mahognihals har den slanke medium "C" profil, der efterligner de ægte '59er halse og er monteret med et rosentræsgribebræt med 12-tommer radius og medium-jumbo bånd, som vi også genkender fra de oprindelige ´59er Les Pauls.
Gibson pickupper med førsteklasses potentiometre og kondensatorer
1959 var året, hvor Gibson gav deres Seth Lover PAF (Patent Applied For) pickupper et virkelig magisk tweak, og det er vist ikke for meget at sige, at disse pickupper har været inspirationen til et hav af andre producenters humbucker pickupper siden. Disse pickupper satte for alvor standarden dengang i 1959 – og gør det stadig!
Epiphone 1959 Les Paul Standard leveres med et sæt af disse eftertragtede skønheder, og de er naturligvis forbundet med det bedste og mest tidstypiske elektronik. Blandt andet et sæt Mallory 150 polyesterfilm- kondensatorer, CTS potmetre samt Switchcraft pickupvælger og jack-indgang.
Denne Epiphone er altså allerede ”moddet” fra fabrikken, og du kan, ganske enkelt, ikke optimere den mere, end den allerede er! Grade A komponenter hele vejen igennem.
"VOS” (Vintage Original Specs) finish
For første gang på en Epiphone, har 1959 Les Paul Standard en ”aged” (aldret) finish, der er tilsvarende i både fornemmelse og udseende til Vintage Original Spec finishen på dagens amerikansk-fremstillede Gibsons. Den smukke og matte burst-lakering sammen med de lækkert afrundede plast-dele og "Custom Shop" Epiphone mærket på bagsiden giver denne guitar et autentiske udseende og gør den lækker at håndtere!