- Så er forårskollektionen landet!
- Fede unisex T-Shirts fra DanGuitar.dk
- Passende til en hvilken som helst lejlighed
- Findes i alle størrelser fra XS til XXL
DanGuitar.dk T-shirt i størrelse L
Modehusene i Paris og Milano er i chok! Kravende til deres egne kreationer steg lige til uanede højder, efter at DanGuitar.dk, med vanlig ydmyghed, har lanceret sin nye kollektion.
DanGuitars T-shirts sætter barren uhørt høj, når det kommer til både design, snit samt pasform, og ord som "genialt", "innovativt" og "modigt" er hørt nævnt, når snakken falder på farvesammensætningen.
Designeren bag DanGuitars kollektion har valgt en lækker modehvid som den dominerende farve, der meget elegant bliver komplimenteret af smarte røde designdetaljer samt logo'er på både for- og bagside. Især den smagfulde størrelse på logo'erne har vakt genklang i tøjbranchen verden over.
Iklædt denne T-shirt bliver du, med stor sansynlighed, en af hverdagens vindere, og må acceptere langt mere opmærksomhed, end du er vant til. Ikke alene kan du blive nødt til at vænne dig til anerkendende nik fra tilfældige forbipasserende, men vi kan heller ikke afvise muligheden for et stigende antal high fives, knuckles og deciderede jubelscener fra dine omgivelser...
Så, hvis du vil være "first mover", skal du ikke vente for længe med at bestille en (eller flere) DanGuitar.dk T-shirt! Din nabo har allerede været inde og kigge på den...!! :O)