- 30 watt rørforstærker til el-guitar
- Designet og udviklet i Danmark
- Organisk og varm klang
- 100% ren rørtone
- Indbygget rumklang
Dane Classic 30 er en vintage-style rørforstærker, der ligger i et prisleje, som fortrinsvist er domineret af masseproducerede guitarforstærkere. Er du rock, country eller bluesguitarist, så vil du få en vellydende og varmt klingende rørforstærker, som kan dække alle dine behov for forstærkning, uanset om du er i studiet, på scenen eller derhjemme. Classic 30 er i øvrigt også en fremragende forstærker til en blues mundharmonika. Med en Bullet mikrofon og en Dane Classic 30 vil du kunne opnå en vellydende og levende forstærkning af din Blues mundharmonika.
For mange guitarister giver den naturlige overdrive i Classic 30, kombineret med den indbyggede reverb (rumklang) rigeligt med lydmuligheder. Men, hvis du er én af dem, der ynder at bruge dine egne yndlingseffektpedaler sammen med en god rørforstærker, så er Classic 30 det oplagte valg for dig også.
Classic 30 er nemlig skabt med et højt fokus på, at den skal være god til at tage imod pedaler. Det betyder, at du opnår en endnu mere lækker og varm overdrive, hvis du, via en eller anden form for booster pedal, presser rørene i Classic 30 lidt mere.
Classic 30 er bygget på et populært amerikansk forstærkerdesign, som benytter sig af den klassiske kombination af 12AX7 forstærker rør og 6L6GC rør i effektforstærkeren. Den yder 30 watt og er udrustet med en 12” Celestion højttaler. Kontrolsektionen er udlagt med en gain kontrol samt en 3-bånds tonekontrol sektion med bas, mellemtone og diskant kontroller. Det overordnede lydniveau styrer du med volume kontrollen, mens presence giver dig mulighed for at løfte den øvre mellemtone, og dermed gøre klangen fra forstærkeren mere eller mindre tilstedeværende. En Reverb kontrol styre hvor meget fjeder rumklang du har i din guitars signal. Fat kontakten bevirker at 12AX7 røret bliver drevet hårdere, og løfter gain/overdrive niveauet, således at du får en tættere og mere overstyret rørklang.
Dane er et dansk mærke med rødder tilbage til 1960’erne, hvor Dane var involveret i flere store begivenheder i forhold til at levere lyden. Blandt andet var Dane og det daværende søstermærke MAX med til planlægningen og levering af lyd til den første version af Roskildefestivalen.
Idéen til Dane opstod i starten af 1961-62, da den danske importør af VOX blev bedt om at levere forstærkere til The Beatles første udenlandske koncerter, som på det tidspunkt var planlagt i Hamburg. Da VOX ikke kunne levere decideret PA anlæg på det tidspunkt, fik importøren den idé at grundlægge en virksomhed, som kunne levere alt den forstærkning, man kunne forestille sig at skulle bruge til en koncert. Det vil sige PA anlæg, guitarforstærkere, basforstærkere og meget mere. Dermed opstod Dane.
Så vidt vi ved, så kom The Beatles aldrig til at spille på Dane forstærkere alligevel, men de var altså årsagen til, at Dane overhovedet blev grundlagt. De var måske ellers blevet ret begejstret for at spille over et Dane anlæg, da Dane, blandt andet, blev kendte for at kunne levere anlæg, som havde overordentligt mange kræfter i forhold til de anlæg, man eller kunne skaffe på det tidspunkt.