Med vores CTK-3500 pakke får du et godt anslagsfølsomt keyboard, samt alt det tilbehør du skal bruge for at komme i gang med at spille. Du får et stativ til keyboardet, hovedtelefoner så du kan spille og øve i fred og ro, kabel så du kan tilslutte din iOS- eller Android enhed og udnytte alle de smarte funktioner i Chordana appen, samt selvfølgelig strømforsyning. Alt sammen til en fordelagtig pris.
Casio CTK-3500 er et akkompagnements-keyboard med et 61-tangenters anslagsfølsomt klaviatur, 400 indbyggede lyde, 100 rytmer med tilhørende akkompagnementer plus 50 DJ/Dance rytmer og digitale effekter til en overkommelig pris. Casio's berømte Step-Up undervisningssystem og lydindgang til smartphone gør det lettere at lære at spille dine yndlingssange, og USB til MIDI og pitchhjul giver dig flere måder, du kan anvende keyboardet på.
Med Casio's indbyggede AHL-lydprocessor lyder de indbyggede lyde, herunder klaver- og akustiske instrumenter, nu bedre end nogensinde før. Dens 48 toners polyfoni giver dig masser af toner at trække på, så der ikke falder toner ud, når du spiller med to lyde på samme tid, eller du spiller med akkompagnement.
Tangenterne på Casio CTK-3500 er nemme at spille på, og anslagsfølsomheden gør det muligt at tilføje mere følsomme nuancer til dit spil ved at variere, hvor meget tryk du bruger på tangenterne.
CTK-3500 har et par måder, hvorpå den kan hjælpe dig med at blive dygtigere til at spille keyboard, uden at du skal ud og betale for undervisningstimer. For eksempel "Music Challenge", som tester din reaktionshastighed ved at kræve, at du trykker på de rigtige tangenter med den korrekte fingersætning, som bliver angivet i keyboardets display (i takt med akkompagnementet). Og så er der "Step Up"-lektioner, der opdeler sangene i små dele, indtil du har mestret hver del for sig for derefter at sætte alle delene sammen, så du kan spille hele sangen. Der er også en præstationsevaluering, "voice fingering"-guide, opdeling af lektioner i højre hånd, venstre hånd eller begge, metronom og et sangbibliotek med 60 sange, som du kan lære.
Download den gratis Chordana app til din tablet eller iPad og brug den sammen med CTK-3500. Derigennem får du adgang til endnu flere sjove og lærerige muligheder og funktioner.
HP-52 er et robust og vellydende sæt hovedtelefoner, som egner sig fremragende til keyboards og elklaverer, og som tilmed fungerer fint sammen med din smartphone, computer eller tablet. HP-52 er udført i et letvægts design, som er behageligt at have på, også i længere tid, og de er udrustet med 40mm store højttalerenheder, som leverer klar og behagelig lyd.
God høretelefon, blot kunne jeg ønske mig en lidt længere ledning.
De sidder godt på hovedet, og ok lyd til prisen.
Pakkeindhold siger ikke noget om strømforsyning. Det er vel noget der følger med i denne pakkeløsning og i den hvide pakkeløsning.
Der følger strømforsyning med til pakken her
Hej. Hvordan får man tonerne i "piano" lyden til at fortsætte, selvom jeg slipper tangenten? (Det der sker når man træder på pedalen, når man spiller på et rigtigt klaver...Håber det giver mening) Er der muligvis en dansk manual, man kan få. Jeg har søgt på nettet, men kan ikke finde noget. Vh Mejse
Man skal bruge en sustain pedal til dette. Cherub WTB-004 er et fint valg