- Akustisk forstærker på 60 watt
- Til akustisk guitar og vocal
- Med looper (40 sekunder) og kormaskine
Boss ACS Acoustic Singer Live er en 60 watt combo forstærker til den turnerende soloartist. Den inkorporerer BOSS' seneste fremskridt inden for forstærker-forskning til at producere en rig og levende lyd med stor gennemslagskraft og klarhed.
Boss ACS er udrustet med 2 uafhængige kanaler til henholdsvis akustisk guitar og vokal, hvor hver kanal er udstyret med støjsvage analoge indgangskredsløb og trebånds EQ for at kunne levere en lyd i studiekvalitet videre til et opmærksomt publikum. Og med ekstra funktioner som akustisk resonans, looper, automatiske korstemmer, effekter og meget mere giver ACS Live alt det, som akustiske guitarister og sangere skal bruge for at levere en overbevisende optræden.
Naturlig lyd
Under udviklingen af Boss ACS har Boss’ ingeniører lagt vægt på at lave en forstærker, som bedre kunne gengive de hurtige transienter og den naturlige tredimensionelle klang, som en god akustisk guitar er i besiddelse af. Hvert element i forstærkeren er omhyggeligt blevet udviklet for at opnå dette bl.a. via et kraftigt bi-amp forstærkerdesign med høj spidseffekt og en ultraren frekvensrespons. Det specialdesignede højttalersystem med 6,5” woofer og dome diskant er fremstillet med de nyeste materialer og under de højeste kvalitetsstandarder, så forstærkeren kan fylde scenen med en klar lyd med naturlig spredning. En unik kabinetkonstruktion eliminerer uønskede resonanser, og et integreret tilt-back design gør det muligt at tilte forstærkeren, så du opnår en bedre spredning af lyden.
Guitarkanal med Acoustic Resonance
Guitarkanalen har et analogt indgangskredsløb med masser af overskud, så den akustiske guitars anslag og dynamik videregives til publikum uden at miste sin karakter.
Den udbredte piezo mikrofon til akustisk guitar er en praktisk og anvendelig løsning, når du skal forstærke en akustisk guitar, men du får ikke altid en uforfalsket akustisk tone ud af disse mikrofonsystemer. Boss ACE's Acoustic Resonance kredsløb hjælper med at genoprette din guitars naturlige kropsklang og fjerner den sterile klang, der ofte høres fra guitarpickupper på halvakustiske guitarer. Et notchfilter sørger for, at feedback bliver elimineret, før det overhovedet starter og ødelægger din forestilling. Effekter som rumklang og chorus føjer rumfornemmelse og klang til dit akkompagnement.
Mikrofonkanal
ACS Live indeholder også en dedikeret mikrofonkanal, så du som sanger og guitarist får en alt-i-én-forstærkerløsning.
Et analogt indgangskredsløb leverer en klar vokallyd, og der er phantom power indbygget, så du også kan bruge kondensatormikrofoner. Der er også en tre-bånds EQ, fase kontakt, og anti-feedback kontrol plus topkvalitets ekko- og rumklangseffekter, som du kan bruge til at berige din vokallyd. Hvis du udelukkende bruger ACS live til guitar, kan mikrofonkanalen bruges til din akustiske guitar enten via en mikrofon foran guitaren eller i forbindelse med mere avancerede mikrofonsystemer med mikrofoner og piezo pickupper.
Automatiske korstemmer og indbygget looper
En unik egenskab ved ACS Live er dens vokale harmonifunktion, der skaber levende korharmonier, mens du synger og spiller guitar. Korstemmer produceres ved, at Boss ACS lytter til de akkorder, du spiller på guitaren og bruger disse til at regne sig frem til den korrekte harmoni – uden at du skal have noget som helst kendskab til musikteori, eller at du behøver at lave justeringer i indstillingerne på Boss ACS Live. Du kan også anvende Hybrid og Fixed Harmony Mode, hvilket giver dig et alsidigt udvalg af forskellige slags kor, som kan understøtte dit spil. Der findes også en vokal doblereffekt, der er en genial vokaleffekt til at skabe fylde og nærvær i vokalen.
Boss ACS's indbyggede looper (40 sekunder) lader dig bruge rytmer, melodier, solo og akkordgange, mens du spiller. Brug looperen til at udvikle nye ideer og tag dem med på scenen. Du kan tromme eller beatboxe en rytme og lægge akkorder over, eller lægge en akkordgang og spille solo og synge over loopet.
Avanceret tilslutningsmuligheder og kontrol
Boss ACS Live's bagpanel er udlagt efter den akustiske musikers skiftende behov. Du får således Dual DI / Line udgange med XLR stik, og hver kanal har en omskifter, så du kan bestemme, om du vil sende det samlede mix eller den individuelle kanal videre. Der er også en aux-indgang med volumenkontrol, perfekt til afspilning af musik fra din mobilenhed.
En USB-udgang giver en direkte forbindelse til en computer/DAW, mens Rec/Phones udgangen kan bruges som hovedtelefonudgang eller som forbindelse til en mobil recorder. Derudover er der talrige udgange til fodkontroller (medfølger ikke) så du, med foden, kan kontrollere harmonifunktionen, looper samt effekter mens du spiller.