Både akustiske og elektriske guitarer er bygget sådan, at nogle af guitarens større dele kan være udført i forskellige træsorter. Nogle mærker er begyndt at eksperimentere med andre materialer, fordi de gerne vil være mere bæredygtige, samtidig med at man ønsker at bruge endnu mere stabile materialer. Martin Guitars bruger en slags laminat kaldet HPL i deres billigere guitarer, og Gibson er begyndt at sende nogle guitarer på markedet, hvor gribebrættet er lavet af Richlite, som er et helt kunstigt materiale med mange af de samme egenskaber som træ. Den canadiske fabrikant A&L anvender meget træ fra stormskadede træer og bruger under ingen omstændigheder træ fra områder, som er skovet helt i bund.
Det er meget individuelt, hvordan man opfatter lyd, så derfor kan det være svært at sætte ord på, hvordan de forskellige træsorter lyder i en guitar.
Guitarister har i mange, mange år diskuteret, hvad træsorten eller lakken betyder for en elektrisk guitars lyd – og OM de overhovedet betyder noget. Der er stadig ikke enighed om emnet. Det bedste, man kan gøre, er at prøve sig frem og måske høre nogle klip på nettet med den guitar, man er interesseret i. Når dét er sagt, er der måske en tendens til, at tungere og mørke træsorter som mahogni giver mere sustain og kraftigere lyd i mellemområdet – som i en Les Paul. Måske giver et lettere træ som ask til gengæld en mere "scooped" lyd med mindre mellemtone til fordel for mere bas og især diskant – som eksempelvis en Fender Stratocaster. Mange mener også, at guitarer med en hals og gribebræt i ahorn har mere diskant og "snap" i lyden og dermed for eksempel er velegnede til at spille funk. Dét er dog ikke det samme, som at man ikke kan spille funk på en guitar med et gribebræt i palisander – selvfølgelig kan man dét!
Valget af træsort og dens betydning for lyden gælder i højere grad for akustiske guitarer eller for ektriske guitarer med resonanskasse – de såkalde "semi hollow" guitarer. Når det handler om akustiske guitarer og i nogen grad også for "semi hollow" elguitarer, har træsorten større betydning for lyden.
En akustisk guitar er ofte konstrueret af forskellige træsorter på for- og bagside, og det er summen af de forskellige materialer, som giver guitaren dens lyd. Det mest afgørende er imidlertid "dækket" på guitaren – dens forside, hvor der næsten altid sidder et klanghul. Her er nogle enkelte bemærkninger om de typiske egenskaber med nogle af de mest brugte træsorter:
Gran
Grantræ er klart den mest brugte træsort til dækket i akustiske guitarer. Gran har en god balance mellem styrke og lyd og giver typisk en lys og klar tone.
Cedertræ
Bruges oftest på akustiske guitarer med nylonstrenge men findes også på nogle westerguitarer. Har en tendens til varm og blød lyd. Firmaet Takamine mener derudover, at lyden er "åben med smukke overtoner".
Mahogni
Mahogni bruges oftere i sider og bund end til dækket. Træet kan karakteriseres som "hurtigt" – det vil sige, at det reagerer meget dynamisk på, hvor kraftigt man spiller på guitaren. Tonen er varm og afrundet med meget fokus på midterfrekvenserne. De lyse frekvenser er klare uden at være "ringende"
Nato
Minder meget om mahogni i både lyd og look – men er et billigere materiale.
Ask
Sprød respons i bunden – det vil sige en ret veldefineret bas. Stærke midterfrevenser og "snap" i de højere frekvenser.
Koa
Tæt og tung træsort med tyngde i midterområdet og god bas. Karaktér i bassen fremfor de højere frekvenser. Virker godt til en mere "fast" spillestil.
Sapele
Ses oftest som materiale i sider og bund men der findes også guitarer med dæk i sapele. Lyden siges at være sprød, klar og lys – men stadig med varme i de dybere frekvenser.
Palisander (rosewood)
Ses oftest i gribebrættet men bruges også til guitarens sider og bund. Det er et materiale, som har stor betydning for lyden på den gode måde. Det er en meget smuk træsort, som især med lak i højglans kan blive urimeligt smuk. Lyden er dyb med varme midterfrekvenser og kraftig diskant.