Ordet "rytmeguitar" har spøgt og hjemsøgt mig siden min spæde ungdom på guitaren... Hvad har guitar og rytme i grunden med hinanden at gøre, og handler det med at spille guitar ikke mest om at bevæge sine fingre op over 12. bånd og så ellers bare spille så mange toner som overhovedet muligt meget hurtigt efter hinanden? Jeg tror faktisk at de fleste af os er startet med netop den indstilling til dét med at spille guitar... Her kommer Yngwie Malmsteen med en demonstration af, hvad vi mener
Om musikken så er god eller ej, skal jeg lade være op til lytteren at vurdere, men der kan til gengæld ikke sættes spørgsmålstegn ved Yngwies tekniske formåen, og han har også formået at inspirere en hel generation af guitarister, som begyndte at spille guitar i 19080'erne. Men hvad med dig selv: Hvordan ser du på elguitarens rolle i musikken og dit eget spil?
Går vi tilbage til den elektrisk forstærkede guitars spæde barndom, så finder vi ud af, at guitaren i bandsammenhænge oprindeligt var en del af big bandets rytmesektion. Vores elektriske forfædre i de swingende big bands fra 20'erne og 30'erne spille akkorder i takt med trommerne og resten af rytmesektionen. I historien om den indspillede musik er ét af de første lyspunkter med hensyn til solo- eller lead-linier en guitarist ved navn Charlie Christian, som spillede med legendariske Benny Goodman i dennes orkester i slutningen af 1930'erne. Charlie Christian regnes mere eller mindre for den indspillede leadguitars fader, og det fortælles, at Jimi Hendrix' forældre var vilde med swing-musikken, Benny Goodman og især den del af repertoiret med Charlie Christian, så måske unge Jimi ikke havde det fra fremmede?
Men før Charlie Christians bedrifter var guitaren altså udelukkende et rytmeinstrument, så vi er på rette spor nu... Men før vi ser nærmere på nogle af de mest cool rytmeguitarister i verden, så er her et meget lille uddrag af Charlie Christians bedrifter
Charlie Christian var opvokset indenfor en jazzet tradition, hvor han stort set uden undtagelser indrettede sine solo-linier efter tonerne i den akkord, som bandet spillede i den underliggende musik, eller i det mindste den skala, som passede til akkorden. Det giver soloen en mere naturlig lyd i forhold til resten af bandet, og man kan samtidig høre på soloen, at klangen og stemningen skifter sammen med akkorderne.
Hvis du ikke kender Charlie Christian i forvejen, så synes jeg, at du skal bruge en times tid eller to af dit liv på at udforske hans velspillede linier. Det kan vi varmt anbefale her fra DanGuitar.dk!
Det Internet-baserede blad Guitar World har for nylig bragt en liste over de 50 største rytmeguitarister i musikhistorien, og det er en liste, som kommer rigtigt langt omkring. Fortegnelsen over de bedste i verden på rytmeguitar er resultatet af en brugerafstemning på GuitarWorld.com, og her skal vi stifte bekendtskab med nogle hightlights, som måske vil overraske dig. Du ved selvfølgelig godt, at musik er en kunstform, som ikke nødvendigvis kan stilles op på lister over, hvem der er "bedst", men når dét er sagt, så er sådan nogle lister jo alligevel sjove og inspirerende at fordybe sig i.
Undervejs på listen møder vi navne, som undertegnede skriverkarl måske nok har hørt før, men som bestemt ikke er navne, man hører på ugentlig basis hjemme hos mig. Der er i øvrigt også en hel del ældre rock-koryfæer med på listen. Og hvor er skandinaverne i grunden henne? Læs med her...
Pop-punk bandet Green Day kommer fra Californien, og guitarist og sanger Billie Joe Armstrong er en musikalsk urkraft i bandet. Hans overjordiske evner indenfor sangskrivning og en utroligt rytmisk plekterhånd har ført det punkede ind på de store stadions, og han lander også en plads som nummer 46 på Guitar Worlds liste. Lad os tage et kig på dem med nummeret "Basket Case" fra det efterhånden mere end 20 år gamle album, "Dookie".
Albummet Dookie har i øvrigt solgt mere end 10 millioner eksemplarer alene i USA, og Billie Joes lyd og udstyr er et tilbagevendende tema i de fora på nettet, hvor ældre hobby-guitarister går hen for at dø...
På 35-pladsen finder vi den moderne, multi-facetterede musiker, Cory Wong. Han spiller guitar og bas, producerer, synger, skriver sange og så er han én af nye i klassen. Han har lige fået udgivet en signaturguitar af mægtige Fender, og han roses af etablerede stjerner som John Mayer og hyper-guitaristen Steve Vai. Corys genre og ret funky, hvilket han demonstrerer her
Cory har mange kasketter på. Han laver blandt andet podcasts for Internet-magasinet Premier Guitar, og så har han læst musik på University of Minnesota.
Lidt i samme boldgade finder vi Nile Rodgers som nummer 16, men dét er en helt anden snak til en anden dag.
Det kan bestemt ikke overraske nogen, at Keith Richards fra The Rolling Stones er med på listen - ensige at han opnår en flot 3.-plads. Tænk bare på det stenhårde riff fra et nummer som "Brown Sugar" eller "Honky Tonk Women" med en gammel Telecaster med kun fem strenge på - men stemt i en åben G-tuning, som bestemt ikke er noget for begyndere... Det er også Keith, som har skrevet det udødelige riff til "(I Can't Get No) Satisfaction". Men hvis du har glemt, hvordan Brown Sugar lyder, så er her en lille genopfriskning i form af en live-optagelse fra 2015.
Du ved selvfølgelig godt, at Keith Richards er den gamle sørøver med bandana om hovedet og en stor ring i venstre øre, ikke? Han har i øvrigt spillet med i et par af Disneys film fra serien "Pirates Of The Caribean" i en rolle, som siges at være skrevet til netop ham på grund af hans naturlige sørøver-udstråling.
Siden optagelsen blev lavet i The Fonda Theatre, er der desværre sket dét, at bandets trommeslager, Charlie Watts, er afgået ved døden d. 24. august 2021 i en alder af 80 år. Charlie var bandets ældste medlem, og han havde været med i Rolling Stones siden bandets spæde begyndelse. Charlie var en meget speciel trommeslager, idet han ikke lagde skjul på, at han opfattede sin rolle sådan, at han skulle understøtte bandets primære sangskrivere - den legendariske sangskriverduo Mick Jagger (vokal) og Keith Richards (guitar) i deres musikalske udfoldelser. Hvor bandets puls og rytme normalt centreres omkring trommeslagerens beat, så foregik det med Charlies Watts ord sådan, at i The Rolling Stones holdt trommeslageren øje med Keith Richards' vippende fod og indrettede sig efter hans rytme!
Næeh, nej... Vi forærer naturligvis ikke essensen af Guitar Worlds arbejde væk i denne artikel, så hvis du vil kende til de bedste placeringer på listen over verdens bedste rytmeguitarister, så er du nødt til selv at klikke dig ind og tage et kig på listen. Men vi kan dog røbe, at der ikke er de store overraskelser blandt placeringerne i top 10 - det skulle da lige være John Lennon på 6.-pladsen. Han var efter min og alle andres mening en decideret genial sangskriver og musiker i det hele taget - ingen tvivl om dét! Men hvis der alligevel skal et medlem af The Beatles med på listen, så ville jeg nok personligt stemme for George Harrison, hvis underspillede genialitet som guitarist (og sangskriver!) for evigt bør kommandere respekt blandt musiker-kolleger!
Listen er fyldt med navne, som man godt kan undre sig over... Vi finder blandt mange andre faderen til den moderne rock'n'roll, Chuck Berry. Der kan ikke sættes spørgsmåltegn ved Chuck Berrys betydning for den moderne rock, men som decideret rytmeguitarist han han efter min personlige mening ikke bidraget med nogen stor tilføjelse til den almindelige boogie i en let shuflende rytme. Han var til gengæld noget af en showman - i så høj grad, at hans charme og frækhed skinnede tydeligt igennem i hans studieindspillede numre. Hør for eksempel nummeret "You Never Can Tell" her
Der er også andre mærkværdigheder på listen, men dét er jo den slags der sker, når man overlader magten til masserne i form af en brugerafstemning på Internettet... Der er for eksempel ikke mange kvinder med på listen. Ganske vist har Joni Mitchell, Carmen Vandenberg og Joan Jett fået sig klemt ind blandt pladserne fra 50 til 40, men hvor er for eksempel et navn som Jennifer Batten, som i mange år lagde et solidt akkompagnement under Michael Jackson både på indspilninger og live? Indenfor sangskrivning og rytmeguitar har undertegnede skribent også et meget blødt punkt for den amerikanske singer-/songwriter Tracy Chapman, hvis eponyme album fra 1988 stadig er værd at lægge øre til, og som stadig kan lære os en masse om kunsten at skrive sange! Her kan vi nyde hende i kombination med en anden stor sangskriver i en optagelse fra Bob Dylans 30-års jubilæumskoncert med sangen "The Times They Are A'Changing". Bær over med billedkvaliteten - det er en 30 år gammel koncertoptagelse!
Skandinaver er der desværre heller ingen af på Guitar Worlds liste, hvor Yngwie Malmsteen endte med at være eneste skandinaviske islæt. Gennemsnitsalderen på listen må til gengæld ud fra et hurtigt overslag antages at ligge pænt over de 50...
Hvis du har appetit på selv at udforske listen hos Guitar World, så finder du den i dens fulde udstrækning ved at klikke her.