Boss Katana forstærkere

Katana serien fra Boss har gået sin sejrsgang over hele verden. Der er bred enighed om, at Boss har ramt plet med udformning, features og valgmuligheder.

Boss

Ydermere har det vist sig, at Boss også er flittige til at udkomme med opdateringer til den ekstisterende produktlinie, som nu er nået til version 3. Der er gode grunde til at opdatere sin forstærker, og det er faktisk ikke spor svært, så læs endelig videre.

Katana v.3

I det sene efterår meldte Boss ud, at man var på vej med en version af systemsoftwaren, som ville udkomme d. 21. december. Boss er en som del af Roland, som er et japansk foretagende. Dét betyder, at tingene virker, og at man gør, som man har lovet, så softwaren var selvfølgelig på gaden som annonceret - til tiden!

Den nye generation af softwaren indeholder selvfølgelig diverse forbedringer og fejlrettelser, som updates ofte gør, men der er mere under motorhjelmen.

  • Tre nye og fede effekter fra Boss' imponerende bagkatalog
  • Fuld valgfrihed med hensyn til selv at tildele, hvilke effektparametre, drejeknapperne på forstæren skal regulere
  • Understøttelse af fuld stereolyd via USB-forbindelse fra de Katana modeller, som er udstyret med USB
  • Mulighed for at understøtte tre udvalgte effektparametre til hver sin expression pedal - dog kræver det, at du har Boss GA-FC footswitch for at få det fulde udbytte af denne feature
De nye effekter er ikke tilfældigt udvalgt. Der er tale om endog særdeles velkendte og populære maskiner fra Boss, som nu er kommet med i den gratis opdatering, så ejere af Katana fremover får endnu bedre muligheder for at udtrykke sig digitalt. Se selv med her
  • Boss' klassiske effektmaskine DC-30, som er en analog box med valg mellem chorus og ekko i meget høj kvalitet
  • Den grafiske equalizer GE-10, som er en meget kendt effektpedal med grafisk equalizer fra Boss. Den kan indsættes, hvor du har lyst i signalkæden for de enkelte patches/presets, og du kan endda vælge at bruge den globalt - på tværs af alle dine presets - for eksempel for at tilrette din lyd til aftenens koncertsted.
  • Boss klassiske wah, 95E, som er en wah, som gennem tiden er brugt af nogle af de største rockstjerner som for eksempel gode, gamle Eddie Van Halen.
Du kan se en udførlig demonstration af den nye software her

Sådan opdaterer du din Katana

Uanset hvilken Katana, du har, så er det super let at opdatere. Start med at downloade den nye software hos Boss på deres egen hjemmeside (eventuelt ved at klikke her), og vær lige opmærksom på, at der også er kommet en ny udgave af den tilhørende software, Tone Studio til PC eller Mac, som du også skal bruge for at kunne justere i de dybereliggende indstillinger i din forstærker.

Resten af proceduren får du her forklaret på engelsk af "The Guitar Geek", som er ret glad for Katana forstærkere!


Det er let nok, og det virker, men lad mig alligevel for god ordens skyld lige gøre opmærksom på, at du er helt på egen hånd, hvis du bøffer i det under proceduren og altså ikke kan gøre mig eller DanGuitar.dk ansvarlig for problemerne... Så er det sagt - med smiley og alt det dér...

Køb dig en Katana

Hvis du ikke allerede har én, kan du købe den hos os ved at klikke her! Der er indtil flere fede modeller at vælge imellem - lige fra den store 212 med 100 Watts udblæsning gennem to 12-tommer enheder til den lille, mobile Katana Air med indbygget trådløs forbindelse og mulighed for batteridrift - eller seriens mindste, Katana Mini.