Hurtig levering
30 dages returret
Tilbage til oversigt

Podcasts

Podcasting er tidens medie og har været det i nogle år. I dag kan man vel sige, at podcast og videopodcasts sideløbende med levende lyd og billeder på Youtube.com er de væsentligste kanaler, hvis du har noget, du gerne vil ud med!

Når jeg i dette indlæg skriver om podcasts, kunne jeg lige så godt have skrevet om Youtube-videoer - der er ingen forskel på udstyr og planlægning, hvad enten du bruger det ene eller det andet medie. Hav lige dén lille detalje i baghovedet, når du læse dette her og tænker på din kommende Youtube kanal...

Hvad er podcasts?

Podcasts, Vlogs, videopodcast eller Youtube-videoer... Der er selvfølgelig afvigelser, men det vi taler om her, er små humoristiske, journalistiske eller på anden måde underholdende eller uddannende indslag i form af tale eller video, som gøres tilgængeligt på nettet på en systematisk måde.

Postcasts bliver blandt andet gjort tilgængelige via firmaet Apple og er til rådighed for alle Internetbrugere. Udgiver du via Youtube, er det Google. der står bag. Fælles for dem alle er som nævnt, at det er gratis indholdsbaserede tjenester, som alle på nettet har adgang til. Du har dermed mulighed for at nå ud til en meget stor skare af potentielle modtagere.

Fie Laursen - et eksempel

Hun er måske ikke lige en vlogger, jeg selv følger, men Fie Laursen er blevet meget kendt på sine vlogs på Fies Youtube-kanal. Derfor bruger vi lige hende som eksempel på, hvordan en vlog kan se ud og lyde

Nok om eksemplerne - nu er det bare om selv at komme i gang!

Sådan kommer du i gang

Det er ganske beskedent, hvad du skal bruge for at kunne komme i gang. Det mest essentielle udstyr skal helst være på plads, men derudover er det vigtigst, at du har lagt noget omtanke og planlægning i formen og indholdet af dine indlæg.

Du kan for eksempel gøre dig nogle tanker om

  • Hvad handler mine indlæg om?
  • Hvad kendetegner mine podcasts? Er der en fast struktur? En jingle?
  • Forsøg at lægge dig fast på et koncept, som kan gå igen fra gang til gang
  • Planlæg den enkelte podcast eller Vlog og del den evt. op i indledning, "brødtekst" og afslutning
  • Afslutningen må meget gerne lægge op til din næste podcast eller vlog, som du selvfølgelig allerede har en idé om indholdet i..
Der er nærmest uendelige muligheder for, hvordan du kan gøre. Du kan for eksempel vælge at lave en solo-podcast, som er lidt ligesom at lave radio. I en solo-podcast er det bare dig, der behandler dit emne - evt. suppleret med musik, dækbilleder eller andre former for "fyld" eller information.
Du kan vælge en brevkasse-podcast, hvor du besvarer spørgsmål fra dine følgere, så din potcast eller vlog bliver mere interaktiv.
Du kan vælge interview-formen, hvor du møder en spændende gæst hver gang - eller bare engang imellem.
Det er også muligt at vlogge eller podcaste flere sammen. Det giver mere liv og dynamik at have en medvært - og ikke nødvendigvis den samme person hver gang.

Udstyr

I princippet er det muligt at lave podcasts eller vlogs bare med den indbyggede mikrofon og kamera i din computer, telefon eller tablet/iPad. Dog bliver kvaliteten ikke god nok til, at nogen kan holde til at høre eller se på det i ret lang tid ad gangen. Men det behøver ikke at koste en formue at komme i gang.

  • Du skal helst bruge en hæderlig mikrofon, holder/stativ og et "pop-filter", som skærmer mikrofonen mod skarpe lyde fra din mund.
  • Hvis der skal ske ret meget andet og mere, end at du sidder og taler med dig selv, vil det også være en god idé at anskaffe en mixer og gerne én, der samtidig kan bruges om "interface" til din computer - altså "oversætte" lyden til et digitalt signal
  • Kabler til at forbinde udstyret.
I linksene under denne artikel kan du finde nogle forslag til mikrofon- og mixerudstyr, som let kan opfylde dine behov det første lange stykke tid.
Hvis du vælger at Vlogge, skal du også bruge et kamera.
Så er der også dét med en form for software til at optage og redigere. Her er der mange, der bruger programmet Audacity, som er både godt og gratis. Når det handler om videoredigering til en vlog, kan du starte med de medfølgende programmer til henholdsvis Windows eller Mac, og hvis det skal være mere seriøst, er Final Cut Pro et rigtigt godt bud!

Du skal også bruge en "kanal" til at få dit produkt ud til dine følgere - og gerne skaffe nye. Det har manden bag nochmal.dk skrevet en hel artikel om, som du finder ved at klikke her!

Gode råd om podcasts og Youtube

Når du nu vælger at kaste dig ud i det, så er her nogle gyldne regler, som er værd at huske på

  • Al begyndelse er svær. Selv garvede youtube-stjerner kan ikke udngå at krumme tæerne lidt, når du tænker på deres første spæde skridt.
  • Gør det nu bare! Man siger at "done is better than perfect" - altså det er vigtigere at få lavet indlæggene - end at de er perfekte!
  • Få styr på rettighederne. Det er vigtigere at eje dit eget materiale, end det er, at lydkvaliteten er perfekt. Nogle gratis eller meget billige hostingløsninger indebærer, at du overfører dine rettigheder til hostingudbyderen...
  • Læg planer for indhold og fremgangsmåde - gerne langt frem i tiden
  • Inden du begynder optagelserne af det enkelte afsnit, er det vigtigt at have en plan for, hvad der skal ske - og hvornår!