Periphery

Det er ikke hverdagskost, at et progressivt rockband med nedstemte guitarer, forholdsvis aggressiv vokal og tunge stortrommer trækker overskrifter og bliver et navn, man netop støder på - ja - hver dag! Dét er imidlertid, hvad der er sket for Periphery, som er et bandt baseret i Washington DC, USA's hovedstad. Check bare ind på det "guitarcentriske" website Ultimate-Guitar og få en fornemmelse af deres interesse for bandet.... Klik for eksempel her (åbner i nyt vindue) og læs et interview med bandets tredje guitarist Jake Bowen, eller klik dig videre til endnu mere materiale om bandet.

Bare, så vi er enige om, hvad emnet er for denne artikel, er her "Blood Eagle" fra bandets spritnye album, Periphery IV: Hail Stan!


Bandet blev stiftet allerede i 2005 og har allerede på nuværende tidspunkt været på banen i mange år. De album-debuterede i 2009, og noget af det sjove ved bandet er, at de oprindeligt opnåede en del af deres berømmelse og anerkendelse via diverse forum-sider på Internettet, og især skulle http://www.sevenstring.org og Internetsider, som beskæftiger sig med bandet Meshuggah og Dream Theater guitaristen John Petrucci have været med medvirkende til Peripherys hurtige berømmelse.

Bandet drejer lidt rundt om den primære guitarist og sangskriver, Misha Mansoor, som også er ét af de oprindelige medlemmer af bandet, hvor der ellers har været en del udskiftning i tidens løb, før man nåede frem til den nuværende besætning. Mansoor er nok også det mest kendte ansigt i bandet, og han er blandt meget andet kendt for selv at lave sine lydproduktioner, hvilket han altid har gjort, og så kan han også virkelig godt lide guitarer med både 7 eller 8 strenge!

Periphery er meget kritiske og bevidste omkring deres musik, og dét smitter naturligvis også af på holdningen til deres udstyr, som skal være i orden og til at stole på! De er dermed også meget faste i tilknytningen til de mærker, de har valgt at indgå samarbejder med.

Mark Holcomb og Paul Reed Smith

Ét af de mærker, der indgår i historien om Periphery er PRS Guitars, og guitarist Mark Holcomb har tidligere fået udgivet en signaturmodel i PRS' amerikanske core-serie. Han siger selv i dag, at problemet med dén guitar var, at den kostede 4.000 amerikanske dollars og dermed ikke var voldsomt aktuel for store dele af bandets fanskare! Senere kom imidlertid hans guitar i PRS' SE linie, og dér taler vi til gengæld om en guitar, som vil være opnåelig for de fleste, og netop dét har tilsyneladende også været vigtigt for Holcomb.

Her kan du opleve en times tid eller lidt mer,e hvor Mark Holcomb fortæller om stort og småt, som har med musik eller mere specifikt med guitarer at gøre under en clinic i USA. På optagelserne ser det ikke ud til, at der har været ret mange mennesker til stede, men det ser til gengæld også ud til, at dem, der var der, fik en stor oplevelse ud af mødet med sympatiske Mark Holcomb, som bare helt generelt virker til at være alt for rar til at spille så tung metal, som tilfældet er. Og så skal jeg lige huske at nævne, at det hele fandt sted hos musikforretningen Pittbull Audio i USA.


Det er i øvrigt almindeligt kendt, hvilket Mark Holcomb også får nævnt under clinic'en ovenfor, at han selv turnerer med en PRS Mark Holcomb SE, som er tæt på identisk med den, du selv kan købe i butikkerne, og at han har sin "main axe", som følger ham over det meste af verden.

Check Marks guitar hos DanGuitar.dk ved at klikke her!

Og lidt mere om PRS

Hvis du har læst nogle af disse blogs på DanGuitar.dk før, har du det måske på fornemmelsen, men ja! Personligt er jeg en kæmpe "fanboy", som desværre endnu ikke selv ejer nogen PRS. Derfor kan jeg ikke rigtigt stå for noget som helst, der har med Paul Reed Smiths guitarer at gøre, og jeg leder kontinuerligt efter en undskyldning for at købe én... Desværre har jeg allerede efter ganske få år i musikbranchen fået en alvorlig arbejdsskade, som går ud på, at jeg har for mange guitarer...

Nå, men amerikanske Casino Guitars har inviteret os alle med på en grundig rundtur på PRS' fabrik i Maryland, hvor du kan nyde detaljerede og grundige billeder og forklaringer såsom at guitarhalse affugtes til cirka 6 procent, før du bruges i fremstillingen, mens palisandertræet til gribebrættet bringes helt ned til 2 procent! Vi lærer også, at PRS har to ansatte, som konstant rejser verden rundt og holder forbindelsen ved lige til plantager og savværker, mens de leder efter det rigtige træ til guitarerne.

Fabrikken i Maryland fremstiller cirka 90 guitarer om dagen, hvilket nok er færre, end de fleste tror. Til gengæld er det nok til en tredjeplads over USA's største producenter af guitarer i det hele taget. På optagelserne kan du se noget af alt det lære træ, før det bliver til guitarer, og nyd for eksempel deres "spalted maple" cirka 6 minutter inde i rundturen. Vi lærer også undervejs, at det samlede lag af grundmaling, farve og lak, som andevendes af PRS nu er tyndere, end basislaget alene var for blot ti år siden!


Her hos DanGuitar.dk har vi valgt at koncentrere os om PRS' linie af "SE" modeller, som linien hedder. Det er mere omkostningsbevidste instrumenter, som er designet mere eller mindre efter samme retningslinier som de nordamerikanske storebrødre, og som også er udført efter Paul Reed Smiths (mandens egne) ønsker og retningslinier på baggrund af specifikationerne fra det amerikanske kerneprodukt. Det er også sådan én, jeg engang skal have, og du finder dem ved at klikke lige her!

Hvis du specifikt er interesseret i Mark Holcombs model, så kan du klikke på billedet af den lige her nedenfor!

... At både PRS og Mark Holcomb mener det alvorligt med dén guitar, understreges af det faktum, at den leveres både stemt og justeret til "drop C tuning", som i øvrigt ifølge Mark Holcomb er Peripherys højeste tuning...

Skulle dit temperament være mere til akustiske guitar, så laver PRS også sådan nogen i SE serien, og dem finder du ved at klikke lige her!