Musikteori?! Mig?

Puha, jamen... Jeg forstår mig altså ikke på at læse noder, og hvad hvis min musik bliver "stiv" af alle de regler, skuffer og kasser, som mit tonevalg skal passe ind i, hvis jeg kommer til at lære for meget om den teoretiske del af musikken?

Det lyder skørt, men sådan er der faktisk nogen musikere, som har det. Det er jo helt forskelligt, hvordan vi hver især griber musikken an, og om vi baserer os på de samme fire akkorder hver gang - eller shredder i kirketonearterne...

Bare rolig... Formålet med dette lille stykke tekst er ikke at forsøge at lære dig alt om musikteori, så du kan trygt læse videre. Jeg vil til gengæld gerne fortælle dig, hvad du kan få ud af at lære noget om, hvordan musikken hænger sammen. Det er ikke sikkert, at du ved det, men så lad DanGuitar.dk fortælle dig, at viden om tonearter og akkorder gør dig til en bedre musiker. Men hvordan gør de så det?

Jo, der er mindst fem gode grunde til, at en bedre teoretisk fundering vil gøre dig til en bedre musiker. Læs med her

Du lærer let nye sange

Når du ved, hvilke toner og akkorder, som passer ind i sangens toneart, kan du lettere få sammenhæng i tingene, når du gerne vil lære en sang udenad. Langsomt men sikkert, får du ind under huden, hvordan for eksempel subdominanten (den 4. akkord i skalaen/tonearten) lyder i forhold til din grundtone, så i stedet for at huske på, at du skal tage en F-dur, kan du "mærke" eller høre, hvordan den næste akkord ligger. Pludselig en dag kan du næsten instinktivt tage den næste akkord, fordi din hjerne og dine fingre spiller sammen og ved, hvordan den næste akkord eller tone skal være.

Indlært musikteori fører til mere

Når du først kender en smule til teorierne og reglerne i musikken, bliver det lettere at tilegne dig endnu mere viden om musikteori. Det er ikke sikkert, at du ved, hvad jeg taler om, men når du for eksempel kender tonerne, akkorderne og har noget grundlæggende viden om C-dur, så kan ved du pludselig en masse om A-mol, som indeholder det samme!

Og når du ved, hvordan én akkord er opbygget, kan du lettere forstå principperne bag nogle af de andre eller deres udvidelser i form af for eksempel 9'er-akkorder eller andet godt.

Musikteoretisk basisviden letter kommunikationen

Musikere har deres eget sprog, og jo mere teori kender, jo lettere får du ved at forstå og selv tale "sproget". Du kan let komme til at stå i en situation, hvor sangeren beder om at få ændret tonearten til en lavere, så den bedre passer til sangerens stemme, og så er det da lækkert at kunne transponere selv, så du ikke skal til at lære hele sangen forfra igen, ikke?!

.. Eller du spiller på Wembley med Foo Fighters, og forsangeren Dave Grohl råber, at nu skal vi "to the 4 chord"... Så er det da rart at kunne gå de trin op ad skalaen, uden at nogen af de cirka 100.000 tilskuere bemærker, at du er nødt til at holde tænkepause...

Til højre ser du "kvintcirklen", som er en grafisk afbildning af tonearterne og nogle af de særlige karakteristika, som de indeholder. Allerede dér er der masser af guldkorn at hente. Vis du starter med akkorden C-dur og arbejder dig med uret ned til E, kan du allerede spille Jimi Hendrix' udødelige klassiker "Hey Joe"!

Musikteori åbner døren til melodier

Når du kender den skala, som passer til et en toneart eller til den enkelte akkord, har du lettere ved at spille i tonearten - hvad enten du skal lave en melodi eller følge én. Det gælder naturligvis også for dine solo-linier.

Og når først du kender til en toneart og dens indhold, har du dermed også tilstrækkelig basisviden til at dykke endnu længere ned i den.

Musikteori gør dig til en bedre sangskriver

Når du kender til grundlæggende musikteori har du en bedre værktøjskasse til at skrive dine egne sange.

Og husk: Man siger jo, at du skal kende reglerne, før du kan bryde dem... Mon The Beatles vidste dét?

Problemstillingen har for ganske nylig været genstand for en top-5 liste hos UltimateGuitar.com, hvor du kan læse artiklen i dens fulde udstrækning ved at klikke her (åbner i nyt vindue). Og hvis du er i tvivl om, hvor du skal starte, så lægger vi blødt ud lige om lidt sammen med den kendte Youtube-stjerne, Rick Beato, som i øvrigt når op på 3 millioner abonnenter lige om lidt, hvis udviklingen holder...

Men husk: Musikteori behøver ikke at være et stort og uoverskueligt spøgelse, som lurer under din seng. Du skal huske at tage for dig af de musikteoretiske retter, men kun i det omfang, som du har lyst til og brug for. Der er ingen grund til at lære "det hele", hvis sådan noget overhovedet er muligt, så start med "det nære", som har noget at gøre med den musik, du selv spiller. Og glem alt det andet, medmindre du (som jeg) har en dybere interesse for, hvordan det hele hænger sammen.

Hvordan lærer jeg mere om musik?

Hvis du er ung, kan du gøre, som jeg selv gjorde for efterhånden skrækkeligt mange år siden og vælge noget mere musik i gymnasiet, hvis du går dér. DanGuitar.dk's ydmyge skribent her foran tastaturet lærte selv en masse om musikalsk teori og regler dengang i starten af 1990'erne, og det er viden, som giver fuld valuta for pengene, og som stadig arbejder sig længere ind i rygmarven.

Hvis du ikke er ung eller går i gymnasiet, så kommer Rick Beato til din undsætning nu:

En lektion i musikteori

Til sidst tager vi - som lovet - lige en runde mere med Rick Beato, som gerne vil bruge en time af sit liv på at lære os en masse om guitar-relateret musikteori. Dét skal han naturligvis være helt utroligt velkommen til, og som du vil se, starter det meget nemt. Men som han lover allerede i indledningen, så begynder der hurtigt at ske en masse, hvor man skal holde ørerne stive og eventuelt lige spole tilbage et par gange for at få fat på essensen af al den lærdom, som serveres!

Rick Beato starter undervisningen med en mere praktisk indgangsvinkel, mens teorien tager fart fra ca. 12 minutter henne, hvor han begynder at fortælle om sammensætningen af en power-akkord og formålet med den, og fra 18 minutter tager det hele for alvor fart, når vi begynder at tale om triader og diatoniske akkorder.

Undervejs lærer vi endda at "tape" strenge op, når man indspiller power-akkorder, og almindelige "strumming patterns" kommer vi også omkring og lærer forskellen på "downbeats" og "upbeats". Men hvad hedder "strumming patterns" i grunden på vort skandinaviske modersmål? Det er lidt som om, at ordet "anslagsmønstre" ikke ligger godt i munden...

God fornøjelse!