Klassisk musik?!

Hvis du ikke har den store erfaring med klassisk musik, så kan du stadig godt være med her, hvor vi kildrer din musikalske nysgerrighed. Om du vil det eller ej, så er den klassiske musik altså en stor del af grundlaget for dén musik, vi selv går og leger med til hverdag. En anden, vigtig grundsten for den moderne musik stammer fra Afrika, men i dag styrer vi klar af "the blues" og ser nærmere på en anden del af vores musikalske arv. Og lad os lige komme i gang med denne lange liste over udødelige klassikere, som du kan finde, dér hvor du streamer din musik:

 

 

 

Hvis du giver nogle af værkerne en chance, vil du opdage, at de spænder vidt og bredt, og at du ganske sikkert kender nogle af dem i forvejen. Jeg siger ikke, at du skal udvikle dig til en prop-sniffende connaisseur af klassisk musik - blot at den klassiske musik er en del af vores kulturarv og et sted, hvor vi kan søge fordybelse og inspiration, når vi nu i forvejen rigtigt godt kan lide musik!

Når du dykker ned i den klassiske musik, opdager du store klange og til tider små melodistumper, som du kender i forvejen fra TV eller fra store hits, du har hørt i radioen eller mødt på nettet. Og så gør det jo ikke noget, at den klassiske musikhistorie også rummer særdeles kulørte historier om hor, mord og ildebrand. Geniet Mozart siges for eksempel at have opført sig endog særdeles særpræget  i selskabelige sammenhænge, og i dag møder vi en komponist, hvis sidste værk er kraftigt farvet af en stormfuld affære, som hans kone havde med en yngre mand... En mand, som fik stjernestatus trods sin plads som nummer to i rækken af i alt 14 søskende... En mand, der som komponist strakte alting til det maksimale... Lad os møde

Gustav Mahler

Er der en komponist, som de fleste kender navnet på - men de færreste alligevel kan nynne med på, så må det være Mahler. Og dét er endda til trods for, at han komponerede nogle stykker af dét, som i det klassiske fagsprog hedder "lieder" - altså sange.

Mahler var i øvrigt så uheldig, at han kom fra ydmyge kår og det meste af sit liv måtte tjene til dagen og vejen ved "ærligt arbejde" som dirigent. Fra sin uddannelse fra i klaver og komposition fra Wiens Konservatorium i 1878 arbejde han sig gennem de følgende mange år opad karrierestigen mod stadig mere prestigefyldte dirigentposter. Dét betød på den anden side, at hans livsværk er forholdsvis overskueligt sådan målt på antal, og at han først og fremmest komponerede af lyst! Hvert år holdt han som regel tre måneders sommerferie i byen Steinbach am Attersee i Østrig, hvor han - trods de billedskønne omgivelser - hovedsageligt tilbragte sin tid med at komponere. Du kan se på kortet herunder, hvor dét foregik og brug nu endelig zoom-funktionen for at få et godt billede af omgivelserne. Og hvis du gerne vil vide mere om komponist-hytten ved søbredden, så kan du klikke lige her og komme til en tysksproget hjemmeside, hvor du kan lære mere. Der er også mulighed for at kigge dig omkring i hytten via moderne 360-graders billedteknik

 

 

 

Det er sigende for Mahlers liv og levned, at hans sommeresidens på Google Maps er angivet som "Komponierhäuschen" - eller et lille hus til at komponere i... Og selve hytten (i modsætning til beboelsen, som er ganske pæn) ser da heller ikke ud af meget - til gengæld ligger den rigtigt godt ved søbredden. Mahler selv placerede sig også helt urimeligt godt, da BBC Music Magazine i 2016 foretog en undersøgelse blandt dirigenter om tidernes største og bedste symfonier: Her placerede de 151 deltagere hele tre af Mahlers symfonier i top 10!!

Youtube-kanalen "Inside The Score" som handler om klassisk musik, har lavet en mini-dokumentar på 20 minutter under titlen "Why Listen To Gustav Mahler", og dén vil jeg gerne give mine varmeste anbefalinger. Dén lille film er faktisk grunden til, at jeg overhovedet har fundet inspiration til at skrive dette indlæg.

 

 

 

Før du som en konsekvens af din moderne, fortravlede tilværelse springer filmen over og skimmer videre ned i teksten, så snyd ikke dig selv for dén oplevelse, som det er (med hovedtelefoner på), at høre om Mahlers liv og om, hvordan hans samlede produktion er et "filosofisk testamente", mens musikken bruges som et enormt effektfuldt, følelsestæppe under ordene. Der gemmer sig både totalorgasmer, skabelse, forår og genopstandelse i musikken, hvis du giver den en chance - og samtidig får du en chance for at finde ud af, hvordan en broders selvmord finder vej til en symfonisk komposition. Der er (åbenbart) også en helt særlig grund til, at sommeren 1906 var særligt produktion for Gustav Mahler - og at hans 8. symfoni, som på engelsk kaldes "Symphony of a Thousand" krævede hele 1.029 medvirkende sangere og musikere ved sin uropførelse i München!

Og tænk i øvrigt på citatet i starten af filmen, næste gang du hører noget af Gustav Mahler: "A symphony must be like the World - it must embrace everything"!

Sex og sygdom

Mahler var gift med den betragteligt yngre kunstpersonlighed, Alma Maria Schindler, som dog endte med at bedrage ham med en endnu yngre arkitekt ved navn Walter Gropius. Den lidende Mahler efterlod sig ved sin død d. 18. maj 1911 en ufuldendt 10. symfoni, som han aldrig nåede at færdiggøre, men hvis arbejdspapirer til gengæld er kraftigt farvede af hans sorg og smerte over Almas hang til den yngre mand. Der skulle angiveligt være tegn og udråb mellem noderne i udkastet, som udtrykker Mahlers fortvivlelse over ægteskabets demise. Det skal dog retfærdigvis også siges, at Alma mente sin affære så alvorligt, at hun senere gik hen og giftede sig med Gropius.

Gustav Mahler var i sine sidste måneder alvorligt syg med en hjertelidelse, som for alvor tog fart i februar 1911 under et ophold i New York, hvor han dirigerede flere sæsoner på The Metropolitan Opera - et af verdens førende operahuse. Han lod sig transportere tilbage til Europa for at få behandling dér, men intet viste sig at kunne redde hans liv, og han døde som kun 50-årig. Blandt deltagerne i hans begravelsesfølge var mange af Europas store kulturpersonligheder på tidspunktet omkring hans død - mest kendt måske maleren Gustav Klimt. The New York Times beskrev i forbindelse med dødsfaldet Gustav Mahler som "one of the most towering musical figures of his day" - og dét må da siges at være en stor hyldest. Han er begravet ved siden af sin datter Maria Anna (født i 1902), som desværre aldrig nåede at fylde seks år.

Se filmen ovenfor, hvor du kan lære mere om "den 9. symfonis forbandelse", og hvad den betød for Mahler, som i øvrigt heller ikke overlevede til at producere mere end ni symfonier.

Hans gravsten bærer kun hans navn og ingen andre oplysninger, hvilket var efter hans eget ønske. Han mente, at (frit oversat) "den som kommer for at se til mig, vil vide, hvem jeg var og resten behøver ikke at vide det" - en noget ydmyg begragtning fra en mand, eftertiden har hyldet i høje toner! Du kan se, hvordan hans gravsted ser ud på billedet til venstre.

Hvis du vil vide mere

Jeg kan anbefale Wikipedias meget udførlige artikel om Mahler på den engelske Wikipedia-side. Dén finder du ved at klikke lige her (åbner i nyt vindue). Du kan i øvrigt forsætte dine Mahler-studier ved at snuse til Spotifys playliste "This is Mahler", som der er smagsprøver på her

 

 

 

Mahlers personlige inspirationskilder til sin musik var mange - og forskellige. Kan du lytte dig frem til nogen af dem, så hører jeg gerne fra dig!