Pink Floyd

I dag skal vi se nærmere på et nummer af bandet Pink Floyd, som har betydet meget for musikhistorien og for nogle af de musikere, som vi i dag med selvfølgelighed betragter som store kunstnere. Bandet er ét af historiens bedst sælgende projekter, og du kender dem sikkert allerede.

Men hvis du ikke allerede kender navne som Roger Waters og David Gilmour, så er der heldigvis hjælp at hente, og skulle du mod forventning ikke kende til deres sangskrivning, så venter der dig en godbid af de helt store lige lidt længere nede i denne tekst. Det kan måske lyde en smule mærkeligt og ikke videre interessant sådan at se på sangskrivning, musikteori og indspilning, men heldigvis har vi vores sure ven fra Youtube i form af Rick Beato til at hjælpe os, og når Rick er involveret, så bliver det aldrig kedeligt.

Bandet Pink Floyd er nok i den brede offentlighed mest kendt for albummet og filmen "The Wall", som indeholder udødelige klassikere som "Another Brick In The Wall Part II" og selvfølgelig dagens tema: "Comfortably Numb". De har udgivet masser af andre numre, som isoleret set også er stor, stor kunst. Du kender sikkert "Money" eller "Wish You Were Here" - sidstnævnte skrevet til bandets tidligere guitarist, Syd Barrett, som forlod bandet i "bad standing" i 1968 med dét, som senere viste sig at være svære mentale problemer. Du kan snuse til "Wish You Were Here" Spotify-boksen her

Pink Floyd bestod det meste af karrieren af Roger Waters, David Gilmour, Nick Mason og Richard Wright, indtil Roger Waters forlod bandet i 1984. Herefter fulgte en bølge af retssager og uoverensstemmelser om retten til navnet "Pink Floyd" og om mange andre punkter, som de tidligere partnere ikke kunne finde ud af at ordne i mindelighed. Pink Floyd har i øvrigt været aktive som band i én eller anden form helt op til 2014, hvor David Gilmour udtalte, at der ikke ville komme mere ny musik fra bandet. Dermed sluttede en æra, som blev indledt allerede halvtreds år tidligere - helt tilbage i 1964.

Bandet har i årenes løb solgt mere end 250 millioner plader på verdensplan, og de blev allerede i 1996 optaget i Rock'n'Roll Hall Of Fame. De har i deres karriere præsteret af få hele fire albums ind på den amerikanske hitliste, Billboard 200.

The Wall

The Wall er uden tvivl et af bandets hovedværker, selvom det er udgivet forholdsvis sent i bandets produktion - som deres 11. album. Der tale om et konceptalbum med tilhørende film, som udkom i november 1979, hvor jeg selv var lidt over fire år gammel. Filmen med Bob Geldof i hovedrollen som "Pink" udkom dog først i 1982. Albummet lå efter sin udgivelse i toppen af den amerikanske hitlist i 15 uger, og har sidenhen opnået legendarisk status. Mange af os er garanteret stødt på filmen i vores engelsktimer i skolen. Og hvem kender ikke ordene, "We don't need no education - we don't need no thought control" osv. fra nummeret "Another Brick In The Wall, Part II"? Hvis DU har brug for en lille reminder, kan du snuse til sangen lige her. Jeg er sikker på, at du har hørt det hele før - og sikke en guitarsolo fra David Gilmour!

The Wall har siden albummets udgivelse solgt mere end 30 millioner eksempelarer og er dermed ét af historiens mest sælgende albums. Det forstår man godt, når man lytter til det albummet. Blandt mine personlige favoritter finder vi selvfølgelig "Another Brick In The Wall, Part II" - men også et nummer som "Mother" er helt fantastisk. Derudover holder jeg meget af "One Of My Turns", "Hey You" og "Run Like Hell". Men her skal det handle om et helt andet og om muligt endnu mere berømt nummer - nemlig

Comfortably Numb

Sangen, vi skal høre nærmere om, er efter min mening én af de største sange, der nogensinde er skrevet og indspillet. Den blev i 1980 udsendt som en single fra albummet, "The Wall", og er senest kåret af Rolling Stone Magazine til nummer 179 på listen over de 500 største sange nogensinde.

Sangen indeholder to guitarsoli af episke dimensioner - begge fra David Gilmours hånd. De to soli er under ét kåret som fjerdebedste guitarsolo nogensinde i en brugerafstemning lavet af bladet Guitar World. Hvis du ikke kender David Gilmour, så kan jeg anbefale dig en tur igennem noget af hans produktion. For eksempel har Pink Floyd udgivet et stort live-album kaldet "Pulse", hvor du kan stifte bekendtskab med mere melodiske guitar-linier, end du ville kunne opleve så mange andre steder. Du kan se på billedet til højre, hvad du skal lede efter, når du besøger din plade-pusher. Men tilbage til David Gilmour: Der er mange gode grunde til, at sir David Gilmour er adlet af den engelske dronning, og at han betragtes som noget af en levende legende. Check bare de ting, der bliver præsenteret for dig i denne artikel.

Her vil Rick Beato bruge en halv time af dit liv på at gennemgå noget af dét, som gør nummeret så uimodståeligt, og hvis du følger godt med, kan du lære en masse: Vi kommer omkring den berømte, nu afdøde kompist og arrangør Michael Kamen, og vi lærer om at bruge 9'eren over D-akkorden i omkvædet, ligesom du også kan lære, hvad en "high strung tuning" er på din guitar, og hvad sådan én har med Nashville at gøre. Der bliver også tid til en snak om arpeggieringen af strygeinstrumenterne under omkvædet, og hvis du ikke ved, hvad dér betyder, så hold ørerne stive, når det bliver gennemgået af Rick Beato. Vi hører også allerede i starten af videoen, hvordan sangskrivningen er foregået, og at dén fremgangsmåde faktisk er helt normal, selvom det for "ikke-sangskrivere" lyder lidt skørt. Se med her

Som du nok fornemmer, er der som altid masser af guldkorn at hente fra Rick Beatos side, og han er om muligt mere veloplagt, end han plejer at være, fordi der er tale om en fantastisk sang fra hans egne formative år omkring hans eksamen fra high school.

Læg mærke til en lille snak om, hvorvidt stortrommen skal følge bassen, når det handler om opgangen til C-dur i omkvæddet, og hvad Rick Beato mener, at bandet opnåede ved ikke at bruge stortromme netop dér! Det er omkring 15 minutter inde, at du kan følge dén spændende diskussion. Rick Beato analyserer den første guitarsolo i sangen fra omkring 16:40, hvor han fortæller, at dén efter hans mening er noget nær den største guitarsolo, der nogensinde er indspillet, mens de fleste andre betragter "solo nummer 2" på en tilsvarende måde. Den afsluttende guitarsolo, som ganske rigtigt er én af de mest berømte i musikhistorien, finder vi hos Rick Beato omkring 25 minutter inde i klippet efter en fænomenal, indledende bemærkning, om at "I'm not gonna play over this and make it sound worse". På vejen ud når vi at høre om tyngden af backinggruppen under soloen og om, hvordan trommerne på et udvalgt tidspunkt følger rytmikken i soloen i form af trioler. Der er meget musikteori i gennemgangen, men selv hvis du ikke helt kan følge med, så nyd den begejstring der lægges for dagen.

Herefter er der vel ikke nogen af os, som kan være i tvivl om, hvorfor "Comfortably Numb" stadig kan nydes i fulde drag - selv mere 40 år efter, at den blev udgivet?!

Comfortably Numb i Berlin

Som om "The Wall" ikke allerede var en stor del af rockhistorien, så fik legenden yderligere næring, efter at Berlinmuren faldt i 1989. Som en stor markering af, at verden med ét var kommet til at se anderledes ud, valgte man at opføre en stjernespækket album-koncert med hele "The Wall" fra start til slut. Koncerten fandt sted d. 21. juli 1990 under ledelse af Pink Floyds tidligere front- og idémand, Roger Waters, og der menes at have været cirka 350.000 koncertgæster til begivenheden i hjertet af Berlin!

Da turen kom til Comfortably Numb kan du her se og høre, hvordan det gik for sig. Bær over med den tvivlsomme kvalitet af koret i omkvædet - det, du oplever, er rent faktisk musikalske legender i form af blandt andre Van Morrison med flere, som nok er kommet en smule forbi deres egen storhedstid. Prøv i stedet undervejs, om du kan gætte, hvorfor en ung, kommende Dan-blogger simpelthen måtte ud og købe sig en Kramer guitar med spidst hoved og Floyd Rose tremolo, og læn dig så tilbage og nyd en nogenlunde tro gengivelse af et par af historiens største guitarsoli - udtænkt af sir David Gilmour, som dog ikke selv medvirkede i koncerten

... Og hvis du sidder og undrer dig, så er svaret "ja"!

Man byggede faktisk en kæmpe mur på den berømte Potsdamer Platz i Berlin, mens koncerten stod på! Og ligeledes, "ja"... Man væltede den faktisk i slutningen af koncerten, og dét skulle efter sigende have været højdepunktet af, hvad man kunne se fra de bagerste rækker! Konstruktionen var i øvrigt ikke nogen ny opfindelse, for Pink Floyd gjorde præcis sådan allerede under album-touren i 1980, hvor guitaristen David Gilmour dukkede op på toppen af muren, da der skulle spilles solo på Comfortably Numb. David Gilmour beskriver det selv sådan, at han hver aften oplevede et kollektivt gisp fra 15.000 mennesker, når de for første gang så lys og bevægelse på toppen af den mur, som var blevet bygget i den foregående time!

Ud over nogle af Roger Waters' faste samarbejdspartnere, som for eksempel guitaristen "Snowy White", medvirkede en mindre stjerneparade bestående af blandt andre Sinead o'Connor, Van Morrison, Bryan Adams, Cyndi Lauper og Joni Mitchell. Koncerten blev i sin helhed broadcastet i 52 lande, og mere end 12 af dem genudsendte begivenheden op til fem gange i alt. Det var nemlig dengang, TV-selskaberne bestemte, hvad der skulle være på dit fjernsyn...

Rick Beato

Rick Beato er ikke ukendt for læsere af disse sider. Han er en stor personlighed på Youtube, hvor han har mere end 2 millioner abonnenter, og hvor han deler ud af sin indsigt i musikbranchens lys- og skyggesider. Han har tidligere optrådt her i vores blog, og du kommer sikkert til at møde ham igen.

Rick Beato selv er tidligere rockmusiker, sangskriver og producer med en uddannelse i jazz-guitar bag sig. I dag lever han udelukkende af sin Youtube-kanal og alt, hvad der hører til den i form af merchandise, bøger og Internet-baserede kurser. For nylig har han for eksempel interviewet stå stor en stjerne som Sting - og har i øvrigt masser af spændende samarbejder i bagagen!

Du finder Rick Beato på Youtube ved at klikke lige her.