Led Zeppelin

Kender du ikke John Bonham, så er det på tide, at du kommer i gang med at gøre dit hjemmearbejde. Bonham var trommeslager i Led Zeppelin, som de fleste nok har hørt om. Led Zeppelin var blandt frontløberne i slutningen af 1960'erne, da den engelske blues (som måske i sig selv kunne bære det meste af en phd-afhandling?) blev stadig mere hård og kontant - og endte med at være forløberen for den moderne, hårdere rock og metal. Led Zeppelin bestod af de to garvede studiemusikere Jimmy Page (guitar) og John Paul Jones (bas), som sammen med Robert Plant (sang) og John Bonham på trommer dannedes i 1968.

Bandet var kendetegnet ved en helt særlig lyd, som for en dels vedkommende skyldtes, at de fire musikere hver især var enormt kompetente på deres respektive instrumenter og hver havde deres egen stil og særkende. I front fandt man Robert Plant, som allerede fra starten var en markant sanger, og som bare blev bedre og bedre... Alle kender nummeret "Stairway to Heaven" fra bandets fjerde album, som udkom i 1971, men smag lige på nummeret "Black Dog" fra samme album - her i en live udgave!

Black Dog er nummer 300 på Rolling Stone Magazines (2010-)liste over de 500 største sange gennem tiderne. Sangens rytme er i sig selv ret speciel i og med, at trommerne i visse sektioner af sangen fortsætter i 4/4 takt, mens resten af bandet går over til at spille i 4/5, indtil det hele på smukkeste vis smelter sammen igen! Dén kompotionsteknik skulle angiveligt være John Bonhams fortjeneste!

Hvis du har tid nok og ikke ved ret meget om Led Zeppelin, så bør du starte med Wikipedias (engelske) artikel om bandet her!

John Bonham

Nå, men her skulle det jo handle om John Bonham på trommer. Der var ingen tvivl om, at Jimmy Page var gruppens stifter, mastermind og (i hvert fald i de første år) primære sangskriver. Det var også Page, der i sin tid sammensatte gruppen, og han fortæller i en officel biografi, at han ikke var i tvivl, da han endelig hørte John Bonham, som dengang boede i Birmingham og spillede med et andet band - og som i øvrigt ikke manglede tilbud fra andre bands... Page MÅTTE spille med John Bonham, som var kendt for at spille hårdt og teknisk.

I musikmiljøet i Birmingham var Bonham kendt for gerne at ville gæsteoptræde med andre bands, men byens trommeslagere var mindre tændte på tanken om Bonham på deres scener. Han var nemlig kendt for at slå så hårdt, at trommeskindene gerne skulle skiftes, når han havde været på besøg. Han var i øvrigt ganske tørstig og var gennem hele karrieren kendt som en vildbasse med en lidt for heftig trang til alkohol, som desværre også endte med at slå ham ihjel som 32-årig. Da John Bonham døde d. 25. september 1980 konkluderede man efterfølgende, at han i døgnet forinden havde indtaget mellem 1 og 1,4 liter vodka.

John Bonham er af flere førende musikmedier kåret som dén eller i hvert fald én af de største trommeslagere nogensinde. Blandt mange andre har Rolling Stone kåret ham som nummer 1 på listen over "100 Greatest Drummers of all Time".

Lyd som John Bonham?

Noget af dét, som var specielt ved Led Zeppelin var både teknikken og lyden fra trommerne. Noget af det var Bonhams fortjeneste - andet skyldtes produktion, studieteknik eller andre mere eller mindre eksterne faktorer. Rick Beato er gået på pension fra et OK producerjob og lever nu af at lære fra sig af de ting, han har lært gennem mange år i musikbranchen som sangskriver, musiker og producer. På sin youtube-kanal har han for nylig gennemgået nogle af de faktorer, som kan hjælpe med at få en lyd som John Bonhams trommer på Zep-skæringerne. Du får selv lov at nyde Rick Beatos instruktioner nedenfor, men her er kort fortalt nogle af "hemmelighederne":

• Glyn og Andy Johns, som var studieteknikere på Led Zeppelins plader var geniale mennesker med en meget, meget lang liste af indflydelsesrige optagelser.... Glyn Johns introducerede en teknik på den første Zeppelin plade, hvor han optog trommerne med kun tre mikrofoner anbragt bedst muligt
• Bonham brugte meget store trommer og bækkener (med stor diameter)
• Datidens trommer var konstrueret anderledes: Der anvendtes blandt andet tyndt 3-lags finér forstærket med et indvendigt "tøndebånd" i top og bund
• Han brugte meget, meget kraftige trommestikker, som han selv kaldte "træer" (ifølge Wikipedia).
• Metalforstærkningerne - kaldet "rims" på datidens trommer var meget spinklere og dermed mere resonante, fordi de tillod skindet og trommen at svinge mere frit og dermed generere mere lyd!
• John Bonham stemte sine trommer meget højt

God fornøjelse med at få fat på alle de spændende detaljer her!

Sku' det nærmere være Bonhams teknik, du er interesseret i, så giver youtuberen "Polyphonic" her en gennemgang af Bonhams genialitet på dét område. Det er ret teknisk, men Polyphonic forklarer det faktisk ret godt, og der er nogle gode og forholdsvis forståelige eksempler med, så tag et kig og lyt her:

Jeg gav i princippet gerne eventuelle (meget) ivrige læsere et mini-referat... Men selvom jeg så nogenlunde føler, at jeg forstår materialet, så ville jeg under ingen omstændigheder være i stand til at genfortælle det på en forståelig måde...

When the Levee Breaks

... Og selvom det ikke bør handle om "Led Zeppelin IV" alt sammen, så ville det være "blog-politisk selvmord" ikke også at nævne "When the Levee Breaks" fra albummet. Nummeret starter med en ikonisk trommerytme, som siden er da er blevet samplet og kopieret i én uendelighed. Man genfinder det særlige lyd af "Levees" beat på utallige hip-hop skæringer og mange, mange andre steder.

Lyden er opnået ved at sætte Bonhams trommesæt i en slags "hall" med trapper på godset Headley Grange, hvor Zeppelin indspillede en del af deres albums. Studietekniker Andy Johns (Jimi Hendrix, Rolling Stones, Van Halen, Rod Stewart) anbragte trommerne i rummet, hvor han mente, at akustikken måtte være optimal til formålet og optog trommerne i stereo kun med én eller to (afhængig af kilden) overhead mikes opsat i anden sals højde.

Hele nummeret er optaget normalt og siden reduceret/bremset lidt, så pitchen/tonen bliver kunstigt lavere og for at give nummeret den helt rigtige følelse. Teknikken er også medvirkende til den svampede lyd, som især guitar og mundharmonika fik på den færdige udgave af nummeret. Dét betød på den anden side, at nummeret var svært at genskabe på scenen, så "When the Levee Breaks" blev kun spillet nogle få gange på bandets USA turne i 1975, før den udgik helt af sætlisten for tid og evighed...

Bonus-info: Indspilningen af Led Zeppelins første album

Første album udkom i januar 1969. Sangene på albummet bestod primært af omskrivninger (eller decideret tyvstjålne) udgaver af gamle blues-klassikere.

Der knytter sig den særlige historie til albummet, at Jimmy Page som stifter og frontmand krediterede sig selv for stort set alle sangene. Samtidig finansierede han ifølge Mick Walls Led Zeppelinbiografi, "When Giants Walked the Earth", også selv indspilningerne. Bandet brugte i alt 36 timers studietid og omkostningerne løb op i 1.782 engelske pund - det ved man, fordi Jimmy Page stadig har kvitteringen!! Det må siges at være en meget sparsommelig fremgangsmåde på en plade, som senere endte med at være en moderne klassiker og omsætte for mere end 3,5 millioner engelske pund!

Bonus-info II: Selvom Jimmy Page senere blev mest kendt for sine elektriske udskejelser på sin Gibson Les Paul, er det meste af Led Zeppelin I (samt i øvrigt den berømte guitarsolo på Stairway to Heaven fra Led Zeppelin IV) hovedsageligt indspillet med en Fender Telecaster gennem en Supro forstærker med én enkelt 12 tommer enhed... Bemærk det totale fravær af Les Paul guitar og Marshall forstærkere....

Jimmy Page ejer mindst én af de berømte Les Pauls fra 1959, som han under en tidlig USA-turné købte af Joe Walsh som senere kom med i legendariske "The Eagles". Dén guitar kan du læse mere om ved at klikke her!

Du finder Danguitar.dk's trommer og andet godt ved at klikke her!

Du finder vores Les Pauls ved at klikke her!