Joanne Shaw Taylor

"The new face of the blues" - sådan skrev det britiske musikblad "Blues Matters!" engang om Joanne Shaw Taylor - eller JST, som hun underskriver sig i musikalske sammenhænge. I dag skal vi nemlig møde en målbevidst kvinde fra det midterste England, som man også kalder "The Black Country". Hun spiller blues som få, og hun har haft den specielle oplevelse at blive opdaget af Dave Stewart fra "Eurytmics" allerede, da hun var teenager. Hun har flere gange varmet op for hans band, og hun har også spillet i både hans og partneren, Annie Lennox's bands ved flere lejligheder. Alligevel er hun lidt en mærkelig guitarist, fordi hun ikke går helt så meget op i guitarer og pedaler, som mange af os måske gør (lidt for meget).

Lad os høre, hvad det går ud på her. Mine damer og herrer - her er Joanne Shaw Taylor live i Glasgow på en lidt ældre optagelse fra 2016

Jeg har i øvrigt også personligt haft den udsøgte glæde og fornøjelse at opleve hende live i Berlin med nøjagtigt samme band som i Glasgow. Du kan se et lille billede med datidens iPhone-kamera lidt længere nede i teksten. Selvom jeg ikke er helt ung længere, var der i øvrigt tale om en aften, hvor jeg var med til at trække gennemsnitsalderen i lokalet betragteligt ned. Den normale, tyske "blues crowd" er - kan jeg konstatere - af lidt ældre dato. Til gengæld er de høflige og tilbageholdende, så der var god plads foran scenen, som det også fremgår af billedet.

Vi skal tilbage til Joanne Shaw Taylor: Hun er 36 år gammel og født i Wednesbury - lige tæt på midten af England. Hun spillede klassisk guitar fra en meget tidlig alder, og havde i grunden potentialet til at forfølge en uddannelse og levevej med klassisk musik. Inspireret af sin fars pladesamling og - især Stevie Ray Vaughan og Albert Collins - valgte hun i stedet "The Blues" og har ikke set sig tilbage siden, selvom hendes klassiske "opdragelse" på guitaren til tider smitter af hendes brug af akkorder og arpeggieringer.

Som 16-årig blev hun opdaget af Dave Stewart fra det legendariske 80'er band "Eurytmics", og i 2009 udgav hun som 24-årig sit debut-album "White Sugar".

Hun formåede igennem to år i træk (nemlig 2010 og 2011) at vinde prisen for bedste blues-sangerinde ved British Blues Awards, hvor hun også har vundet en pris for bedste sangskriver med sangen "Same As It Never Was" fra albummet "Diamonds In The Dirt".

Som sanger er hun meget inspireret af Aretha Franklin og Tina Turner og hun ser sig selv sådan, at hun "måske nok er bluesguitarist - men ser sig selv mest som en soulsanger" - frit efter DanGuitar.dk's egen oversættelse. Dén erkendelse deler hun med andre omkring sig, og den har - som vi skal høre om nedenfor - haft stor betydning for udformningen af hendes nye album, - "The Blues Album".

Joanne flakker tilsyneladeende hvileløst rundt mellem Gibson Les Pauls og Fender Telecasters, som genoptræder i forskellige faser hen over hendes karriere. For tiden er hun mest til Telecasteren, men en hurtigt vue over hendes karriere viser, at dén præference meget hurtigt kan skifte igen! Det nye album, som vi skal læse mere om nedenfor, er indspillet med hendes trofaste Fender Esquire fra 1966, "Junior". For restens vedkommende optræder nogle guitarer fra producerens omfangsrige samling - men mere om ham nedenfor.

Joanne har selv fortalt i et interview med Reverb for nylig, at hun ikke er nogen stor "pedal-pige". Til sin kommende turne har hun samlet sig et pedalboard med to Ibanez tubescreamere, en reverb pedal og en tuner. Mere har hun ikke brug for, når hun skal ud at spille blues over hele verden! Det er faktisk et rigtigt godt interview, hvor du også kan få en smagsprøve på JST's blues og både se og høre hendes Albert Collins telecaster, som har en sjov historier. Se med her

The Blues Album

Fredag d. 24- september i år landede Joannes nyeste album både i butikkerne og på din foretrukne streaming-platform. Der er tale om en stærk samling af skæringer med nogle af de bedste musikere, som kan købes for penge. Bandet er sammensat af professionelle musikere, hvoraf de fleste er fra producer Joe Bonamassas kreds, mens Joanne Shaw Taylor selv tidligere har arbejdet sammen med trommeslageren.

Du kan tage et smuglyt i Spotify-vinduet her nedenfor, men husk at hvis du virkelig sætter pris på en kunstner, skal du købe vedkommendes musik i fysisk form!

"The Blues Album" er en samling af cover-numre fra start til slut. Det er numre, som er udvalgt af JST selv sammen med Joe Bonamassa, og hun udtaler selv, at det virkede som en god og tryg måde at komme videre på, efter at Corona-pandemien til dels har sluppet sit tag i verden. Desuden forklarer hun selv, at tiden var rigtig til sådan et album, fordi hun ikke havde oplevet noget i over et år og dermed ikke selv følte, at hun havde noget at skrive om i sine egne sange. Albummet er en hyldest til de sange og kunstnere, som hun selv har fundet inspiration hos, og så er det også en form for videre udvikling af hende selv som kunstner. Hun ser mere sig selv som "en sanger, der også spiller guitar", og her passer numrene på "The Blues Album" rigtigt godt ind i fortællingen om en Joanne Shaw Taylor, som er bevidst om sine egne kvaliteter som sanger. Døm selv på albummet her

Albummet er indspillet med JST's gode ven, blues-rock stjernen Joe Bonamassa, bag pulten og på rytmeguitar - en tjans som han i øvrigt deler med en anden af bluesen's wunderkinds - nemlig Josh Smith. Josh Smith er nemlig også med på rytmeguitar med sin Ibanez signatur-model og har i øvrigt skrevet arrangementerne til de enkelte sange. Dét gælder også blæsernes harmonier, så Josh er en talentfuld herre! Hvis du ikke kender ham i forvejen, så gør dig selv dén tjeneste lige at søge ham på Youtube og oplev jazzede blues-linier ud over det sædvanlige! Du kan se mere om indspilningen på musikernes egen "bag scenen video" her

... Og vi er endda så heldige, at der også findes en "part 2" om indspilningerne. Velbekomme

Det er interessant, at albummet ikke er en blevet til en samling af de sædvanlige blues-covers, som man hører alle steder - men i stedet tager udgangspunkt i Joannes vokal og hvad hun kan med sin stemme i stedet for at gentage "Stormy Monday" eller "Going Down" endnu engang.

Den opmærksomme lytter vil i øvrigt genkende Joe Bonamassas stemme i duetten "Don't Go Away Mad". Med hensyn til musikerne, så kan man sige, at ringen er sluttet fra JST's ungdomsidol Stevie Ray Vaughan, for på det er nemlig gode gamle Reese Wynans på snart 74 år og fra Stevie Ray Vaughans band "Double Trouble", som spiller tangenter på "The Blues Album". Reese Wynans fortæller i øvrigt selv en sjov historie om sit job for Stevie Ray Vaughan. Sagen er dén, at SRV altid stemte sin guitar ned, så de traditionelle blues-numre oftest kom til at være stemt i Eb eller Ab, fordi guitaren var stemt en halv tone lavere end "standard tuning", og han spurgte derfor Reese Wynans, om han (Wynans) godt kunne spille i de tonearter med alle de sorte tangenter, som skulle tages i brug for at mestre de (for en klaverbokser) ret skæve tonearter. Reese Wynans har siden fortalt, at han stak Stevie Ray en lodret løgn, da han forsikrede sin kommende arbejdsgiver om, at dét naturligvis ikke ville være noget problem...

Som nævnt flere gange er Joanne Shaw Taylor og Joe Bonamassa gode venner, og så har de endda mødt hinanden i Notodden i Norge! Som en lille krølle på historien fortæller Joe Bonamassa, at indspilningerne har været en fin prøve på, om han kan producere et album for en kunstner og stadig være gode venner bagefter... Eller som han siger: Albummet ville enten afslutte venskabet - eller styrke det.

Joannes egen hjemmeside

Hvis du har fået appetit på mere, så kan du finde Joanne Shaw Taylors egen hjemmeside ved at klikke lige her. Der er lidt mere baggrundshistorie på siden sammen med det nyeste om Joanne og hendes karriere, fede billeder, koncertoptagelser og andet godt.

Der sker også løbende en masse på hendes side på Facebook, hvor hun deler gavmildt ud af sin musik og sin verden i øvrigt. For eksempel var hun ret aktiv under fodboldsslutrunden i sommer (UEFA2020), hvor hun trods sin mangeårige bopæl i Detroit, USA, støttede det engelske landshold helhjertet! Dén side finder du ved at klikke her.

Endelig er hun selvfølgelig også på Youtube.com, hvor du finder hende ved at klikke lige her.

Selvfølgelig har min digitale yndlingspublikation, Premier Guitar, også været forbi, så her får du til sidst en gennemgang af hendes guitarer og øvrige grej - blandt andet den sjove historie om en guitar-jagt med Joe Bonamassa, som ikke sluttede helt, som det var meningen, men som alligevel endte godt for Joannes vedkommende i kraft af en uforudset medvirken af Joe Bonamassas far

Er det mig, der skal have stærkere briller, eller står "drive" indstillingerne på hendes 808 Tubescreamere ikke meget lavt? Hvis jeg har ret, så viser det jo bare, at der ikke nødvendigvis skal meget mere til end en pålidelig forstærker, som i JST's tilfælde ofte er fra Fender. Men nu, vi taler om dén slags, har du så prøver de nye rørforstærkere fra DANE? Find dem ved at klikke på billedet af den fede DANE Classic 30 nedenfor disse linier