Sådan stemmer du en guitar

Når først man sidder med sit drømmeinstrument i hænderne, skal den stemmes, før den lyder rigtigt godt! Det er vigtigt, for at den lyder rigtigt – og for at det skal blive ved med at være sjovt at spille på den. Stemningen betyder rigtigt meget for, om man føler, at man får noget ud af sine anstrengelser, når man spiller og øver. Derfor er man nødt til lige at checke stemningen – helst hver gang man samler guitaren op.

Heldigvis er en guitar bygget sådan, at den kan stemmes i én uendelighed, uden at det slider afgørende på mekanikkerne eller strengene. Så der er altså ingen grund til at være nærrig med stemningen!

Det absolut letteste er at bruge en tuner (stemmemaskine) til at få guitaren til at stemme korrekt. Det bruger de professionelle også. Mange halvakustiske guitarer har indbygget tuner, ligesom en del moderne modelling forstærkere til elguitar også har tuneren indbygget. Man kan købe tunere både som "klemmetunere" eller tunerpedaler til en elektrisk guitar. Klemmetunere kan bruges både til akustiske og elektriske guitarer – oftest også til bas, hvis det er sådan én, du har.

Det mest normale er, at man stemmer sin guitar fra de dybe, tykke strenge op opefter til tonerne E A D G H og E. Der findes andre stemninger, man kan bruge, men de er ikke for begyndere.

Lad os først kigge lidt på fremgangsmåden, hvis du har en tuner:

Når man tænder tuneren, står den typisk på "kromatisk" indstilling eller standard tuning. Det betyder kort fortalt, at du ikke skal gøre andet, end at holde øje med, at de enkelte strenge kommer til at stemme til tonerne E A D G H og E. I mange andre lande hedder H'et imidlertid "B", så vær lige opmærksom på, at det IKKE er en fejl, hvis der står et "B" på tuneren!

Når tuneren er tændt, slår man strengene an én ad gangen, så der kommer en tone fra dem. Når tonen lyder, kan man se på tuneren, om strengen skal stemmes op eller ned – det vil sige, om den skal strammes eller slækkes ved at dreje på stemmeskruerne. Der skal stå det bogstav på tuneren, som svarer til den streng, du er i gang med at stemme. Fra de tykkeste til de lyseste og tyndeste strenge svarer de til tonerne

 

E – 6. og dybeste streng

A

D

G

H

E – 1. tyndeste og lyseste streng

 

Stemning af instrumenter tager normalt udgangspunkt i "Kammertonen", som er tonen A ved 440 Hz. Det er en fælles standard, man bruger, for at instrumenterne i et orkester skal stemme sammen. På en guitar ligger "kammertonen" på første strengs 5. bånd. Man kan købe en stemmegaffel, som afgiver et A på 440 Hz, som man kan stemme efter. Nogle gange kan man komme ud for, at et orkester stemmer ud fra en lidt anden grundtone, hvis der er ét eller flere instrumenter med, som ikke kan stemmes. De fleste tunere kan indstilles til at stemme ud fra en grundtone, som er højere eller lavere end 440 Hz.

Uden tuner kan man også godt stemme en guitar. Ældre guitarister vil mindes, at sådan gjorde man altid "i gamle dage". Der er flere forskellige måder at gøre det på.

Hvis man kun skal spille alene eller rundt om lejrbålet som den eneste guitarist, er det ikke så vigtigt, om guitaren er stemt til 440 Herz. For så vidt kan man også godt stemme et helt orkester sammen, uden at have adgang til kammertonen – bare instrumenterne stemmer sammen – så for eksempel et A lyder éns på alle instrumenter.

Måden, man stemmer en guitar uden en tuner er sådan, at på de FLESTE strenge, skal femte bånd på en dybere streng lyde som den næste (lysere og tyndere) streng slået an åben – altså uden fingre på nogen af båndene. Dét vil sige, at hvis man stemmer efter "Kammertonen" og har stemt sin høje E streng, skal den dybere H streng lyde som den åbne E streng, når man holder H strengen nede på femte bånd. På samme måde gælder for de tykke og dybe strenge, at den dybe E streng skal lyde som den højere A streng, når man holder E strengen nede på femte bånd, hvor tonen A ligger – eller omvent – alt efter hvor man nu er startet med at stemme instrumentet. Der er en VIGTIG undtagelse – nemlig i forholdet mellem anden (H) og tredje (G) streng. Tonen H, som svarer til en åben 2. streng, findes nemlig på FJERDE hånd af G strengen – ikke som de andre strenge, hvor tonen for den foregående streng ligger på femte bånd... Denne måde hedder at båndstemme guitaren.

Her er en tegning, som måske giver et lidt bedre billede:

Man kan også bruge "flageoletter", som er de lyse overtoner, man kan opnå ved at slå strengene an, mens man blidt berører strengene med den anden bånd på nogle helt præcise punkter over strengenes femte og syvende bånd. Nogle synes, at det er lettere at stemme sin guitar sådan, fordi metoden giver mulighed for at høre begge toner på samme tid, når man stemmer én streng i forhold til en anden. Mønstret er lidt anderledes end ved "båndstemning". Forholdet mellem de fleste strenge er sådan, at overtonen ved syvende bånd på de fleste strenge skal svare til den dybere strengs overtone ved femte bånd. Også er her der en undtagelse i forholdet mellem G og H strengen. H strengen skal i stedet svare til overtonen på den dybe E streng ved syvende bånd. De to E strenge skal stemme med to oktavers mellemrum og må ikke resultere i en "svingende" eller uens lyd, når man slår dem an samtidig.

En guitar kan også stemmes på andre måder end E A D G H E, der som nævnt er den mest normale måde at gøre det på – og også sådan man gør som begynder for at kunne bruge undervisningsmateriale som for eksempel bøger, Youtube-video eller andet godt. I blues og rock er det ikke sjældent at stemme strengene en halv tone ned. Det svarer til, at guitarens stemme bliver præcis så meget dybere, som hvad der svarer til ét bånd på gribebrættet.

Drop tuning er meget brugt – både til akustisk guitar og i vores moderne verden nok især til tungere rock eller decideret heavy metal. Nogle guitarister kan godt lide at stemme deres dybe E streng ned til D, C eller måske helt ned til H, så den bliver meget dybere. Man skal selvsagt spille anderledes på en guitar, som er stemt i drop D, fordi tonerne på den dybeste streng ligger anderledes end i standard tuning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at når man bruger diverse drop tunings, skal man også vælge at sætte tykkere strenge på, for at strengene ikke bliver for slappe og bare hænger og slasker i stedet for at vibrere smukt. Drop tuning giver en anderledes og ofte lidt tungere lyd sammen med en større spændvidde i instrumentets toneregister.

Åben tuning

"Åbne tuninger" betyder, at man stemmer guitaren til en akkord eller en del af en akkord, så strengene lyder som en akkord, når man slår dem an uden at sætte nogen fingre på gribebrættet. Det er en teknik, som blandt andet bruges, når man spiller med slide – men også til mange forskellige sange. For eksempel brugte Keith Richards fra Rolling Stones en Fender Telecaster med kun fem strenge i "åben G" tuning til at indspille bandets meget kendte nummer "Honky Tonk Women" fra 1969. Åben G består af tonerne (dybest til højest) D G D G B D og er måske én af de lettere at lære at spille med, fordi der er tre strenge mere eller mindre midt i rækkefølgen, som forbliver i standard tuning.

... Og så er det ellers bare om at komme i gang!