Georgia

Der er ikke mange store bands, som er kommet ud fra den amerikanske stat Georgia. MEGA-bandet R.E.M. fra Athens i Georgia træder straks frem på nethinden, men der er også et andet band fra Georgia, som har levet en spændende tilværelse med en loyal fanskare og endog meget store hits i løbet af 1990'erne... Og her taler vi om et band, som fandt sammen i staten Georgias hovedstad, Atlanta. Hvis du skulle være i tvivl, så kan du se på kortet her nedenfor, hvor byen ligger - midt i hjertet af de amerikanske sydstater.

Nu håber jeg, at du sidder godt og har slået ørerne ud, for her skal vi nyde en masse god musik og høre spændende historier fra livet med rock'n'roll på landevejene. Det er ét af mine personlige yndlingsbands, som er temaet for dagens blog, og derfor har vi her på DanGuitar.dk også sat god tid af til at fortælle om

The Black Crowes

Her er et band, som i dén grad personificerede rock'n'roll, allerede før rocken igen blev moderne i starten af 1990'erne... Et band der selv uden voldsom distortion eller dobbelte stortrommepedaler lød stenhårde og som nogle slemme rockere, som aldrig gik i bad... Det britiske magasin "Melody Maker" kaldte dem for "The most rock'n'roll of the rock'n'roll bands in the world". Samtidig kommer The Black Crowes ud af en musiktradition, hvor det er lykkedes for bandets medlemmer at lave musik ud fra en imponerende flerhed af inspirationskilder herunder en sund portion soul og Motown. Mine damer og herrer: Lad os tale og skrive om bandet The Black Crowes, som er centreret omkring brødrene Chris og Rich Robinson. Hvis du er i tvivl om, hvad de er for nogle størrelser, så kommer her deres måske største hit - et cover af Otis Reddings gamle nummer "Hard To Handle"

Der er smæk på lige fra starten, og sådan har det altid været med The Black Crowes! Visuelt er vi i et miljø, hvor der er ikke er nogen tvivl om, at gode, gamle Rolling Stones og senere også Aerosmith er en del af deres kultur-arv og image. Musikalsk var de fra starten sværere at definere, da de brød igennem i kølvandet på debut-albummet "Shake Your Money Maker" fra 1990 produceret af manden, som opdagede og signede dem - George Drakoulias.

The Black Crowes roterer rundt om brødrene Chris og Rich Robinson, som har spillet sammen siden begyndelsen af 1980'erne. Hen mod slutningen af årtiet fik de selskab af blandt andre Steve Gorman på trommer, og efter nogle omveje og en pladekontrakt fik bandet sit navn. Brødrene Robinson og Steve Gorman var med gennem alle bandets aktive år, selvom genforeningen for nylig dog er sket uden Gormans medvirken. Blandet andre spændende medlemmer gennem årene findes bassisten Sven Pipien, tangent-troldmanden Eddie Harsch og guitaristerne Marc Ford og Audley Freed. Især Marc Ford har en uimodståeligt bluesy tilstedeværelse i lead-linierne på de to albums "The Southern Harmony And Musical Companion" og "Amorica".

Nogle af bandets musikvideoer fik god medvind på musikkanalen MTV, og dermed var kimen lagt til stor berømmelse og et rock'n'roll-liv i overhalingsbanen. Forsanger Chris Robinson giftede sig med skuespilleren Kate Hudson, som er datter af megastjernen og skuespilleren Goldie Hawn, og på dén måde levede bandet også op til myten om den slemme rockmusiker og den meget smukke kvinde.

I deres storhedstid, fandtes der efter min mening ikke bedre band i verden, og deres live-optrædender var intet mindre end musikalske total-orgasmer! Døm selv på denne live-optagelse fra 1992, hvor kragerne var en tur i Köln i Tyskland. Alt er, som det skal være: Marc Ford går på scenen med en smøg i flaben, fordi han gerne vil være medlem af The Rolling Stones. Rich Robinson ser bekymret ud under første nummer med sin røde Gibson. Steve Gorman slår sine simple men hårde trommer. Og Chris Robinson spiller rollen som den spillergale, karismatiske forsanger, der kommer rundet over hele scenen med nogle yderst særprægede dansetrin!

Læg mærke til det sidste nummer "Remedy", som stammer fra bandets anden album-udgivelse "The Southern Harmony And Musical Companion", der i sig selv er et nærmere bekendtskab værd som lidt af en masterclass i rock'n'roll. Det er et album, som giver ny mening til det amerikanske begreb "swagger", som betyder noget i retning af en selvhøjtidelig eller i det mindste meget selvtillidsfuld eller arrogant gangart... Noget, som heller ikke fornægter sig i bandets live-optrædender i deres storhedstid. Se selv med her:

... Og bemærkede du lige, at en stor del af Marc Fords guitaroli virker til at være improviserede? Dét er ikke noget, man ofte oplever på de store scener.

The Black Crowes var en overgang virkeligt gode venner med den stratosfærisk berømte guitarist, riff-smed og stifter af Led Zeppelin, Jimmy Page, som ifølge eget udsagn så den ægte rock'n'rolls fremtid i kragerne. Sammen med Page turnerede bandet i USA og indspillede dobbelt-albummet "Live At The Greek". Optagelser fra koncerterne og dobbelt-albummet i særdeleshed viser, hvor fedt et rockband, The Black Crowes var og er - på en lidt skramlet og meget autentisk måde, hvor tingene ikke behøver at være perfekte for at gå direkte i maven på lytteren.

Guitarist Rich Robinson betragter samarbejdet med Jimmy Page som noget nær højdepunktet af sin karriere og har efter sigende haft mere end almindeligt svært ved at tilgive storebror Chris, at han var skyld i samarbejdets ophør med offentlige ytringer som "I didn't even have that much fun doing it". Når en verdensstjerne og et musikalsk koryfæ som Jimmy Page vil samarbejde med én, så giver det omtale, popularitet og rummer kimen til en endnu større karriere, og dét vidste både Jimmy Page og Rich Robinson. Page gjorde kragerne en meget, meget stor tjeneste ved at stille sit navn til rådighed for dem, men storebror fandt sig ikke for god til at tale grimt om den ellers så venlige Jimmy Page og ultimativt afbryde samarbejdet.

Her kan du nyde en aften i rockens tegn med en simpel video-optagelse fra The Greek Theatre d. 19. oktober 1999 - hvor Ed Sheeran stadig kun var otte år gammel...

På grund af kragernes kontraktfæstede forpligtelser, kom der ingen af bandets egne numre med på albummet, selvom de ellers blev spillet under koncerterne. Til gengæld skete der dét lidt spøjse, at bassisten Sven Pipien blev fyret efter koncerterne men før udgivelsen af albummets andet oplag, hvor han derfor blev fjernet fra gruppebillederne med airbrush-grafik. Trods sit nordisk klingende navn stammer Sven Pipien i øvrigt fra Hannover midt i Tyskland. Albummet "Live At The Greek" var også ét af de første skridt udi at udgive musik digitalt via Internettet. Det kom til at betyde, at da albummet blev udgivet til download, gik udbyderens servere ned i et helt døgn på grund af overbelastning.

Efter udgivelsen af albummet "By Your Side" i 1999 gik det stille og roligt ned ad bakke for bandet, som begyndte at udgive stadig mere country-præget musik. Ikke fordi der er noget galt med country, men i kragernes tilfælde må det siges at være noget af en skuffelse. Bandet blev efter stadig flere udskiftninger og større interne uroligheder opløst i 2015, indtil det i 2019 genopstod med brødrene Robinson i front - men mere om det senere.

Amorica

Det utroligt fede album, "Amorica" rummer dén lidt sjove historie, at coveret var udsmykket med et billede af et kvindeligt underliv i en bikini-underdel med det amerikanske flag på. Billedet havde oprindeligt smykket forsiden af det lumra blad "Hustler" i 1977. Dét blev af mange i "Guds eget land" blev opfattet som værende i dén grad over grænsen, at mange pladeforretninger nægtede at sælge albummet. Døm selv til højre for disse linier. For bandet og pladeselskabet var der tale om et stort problem, fordi de store, amerikanske supermarkedskæder Wallmart og Kmart var blandt de forretninger, som ikke vil sælge albummet. Der blev derfor til lejligheden udformet en særudgave af coveret, hvor alt andet end bikiniens underdel - og især de åbenbart meget farlige kønshår - var klippet ud og erstattet af en sort baggrund.

Undertegnede skribent knus-elsker simpelthen dét album, og du bør straks høre det - evt. i Spotify-afspilleren her nedenfor. Du vil herefter forstå, at ko-klokken er en stor gave til sydstats-rocken! Læg især mærke til numre som åbningsnummeret "Gone", "A Conspiracy" og "She Gave Good Sunflower"

Selv husker jeg albummet som en stor ting midt i 1990'erne, men måske var det kun i min egen ca. 20-årige verden, at det fyldte meget. Jeg har i hvert fald efterfølgende kunnet læse mig til, at "Amorica" slet ikke kunne leve op til forgængernes succes og salgstal, selvom udgivelsen alligevel endte med at indbringe en guldplade i USA for 500.000 solgte eksemplarer. Men i Danmark blev især "A Conspiracy" spillet på landets førende radiokanaler fra statsradiofonien.

Black Crowes og skandalerne

The Black Crowes har aldrig været noget roligt band - hverken at være medlem af eller på anden måde have med at gøre. De drivende kræfter i bandet har altid været brødrene Chris og Rich Robinson, og de to har som andre berømte brødre indenfor musikkens verden haft endog overordentligt svært ved at enes. På billedet til venstre ses de dog i en stille stund tilbage i deres spæde ungdom som fremadstormende rockstjerner.

I tidligere trommeslager Steve Gormans erindringsbog om tiden i bandet vælter det frem med skandaler og historier om især forsanger Chris Robinsons mildt sagt impulsive natur.

Først og fremmest fortæller Steve Gorman historien om en nøje planlagt medieskandale, som bandet havde udtænkt sammen med dets manager: Som "up and coming" band var The Black Crowes i 1990 på turné som opvarmningsband for de ikoniske blues-rockere i ZZ Top. Turnéen var sponseret af ølmærket Miller Lite, som angiveligt betalte ZZ Top rigtigt mange penge for reklameværdien af sponsoratet. Undervejs på turnéen begyndte forsanger Chris Robinson at "brække sig" i interviews og fortæller alle, der gad høre om det, at sponsorater og rock'n'roll ikke hang sammen. Der var naturligvis tale om et nøje planlagt mediestunt, som i sidste ende betød, at kragerne blev fyret fra touren, fordi dét Chris Robinson i virkeligheden sagde var, at ZZ Top var en flok griske, gamle pengepugere, som ikke var rock'n'roll. Dårlig omtale er som bekendt bedre end ingen omtale, og bandet fik masser af omtale i forbindelse med sin fyring fra turnéen - ZZ Top er trods alt ét af de helt store, ærkeamerikanske blues-/rockbands, som alle i USA kender.

Dér kunne historien så været sluttet, men trommeslager Steve Gorman fortæller videre, at nogle år senere gentog historien sig med omvendt fortegn. Chris Robinson gjorde sig internt hos kragerne til talsmand for at acceptere et kæmpestort sponsorat fra et andet ølmærke til kragernes egen arena-tour... Så vidt, jeg husker endte han med at få sat sin indflydelse igennem til nogle af de mindre markante bandmedlemmers store fortrydelse...

Brødrene Chris og Rich Robinson har mere eller mindre altid haft en indbyrdes historik med at skændes og slås rent fysisk, så de i perioder ikke var til at være i nærheden af. De talte angiveligt slet ikke sammen i perioden fra bandets opbrud i 2015 til genforeningen i 2019.

Superproduceren Kevin Shirley, som også har lavet optagelser for både Journey, Iron Maiden, Aerosmith og Joe Bonamassa, producerede for The Black Crowes deres album "By Your Side fra 1999", som i øvrigt er en overset perle. Det var angiveligt planen, at Kevin Shirley også skulle producere opfølgeren. Desværre skete der i mellemtiden dét, at forsanger Chris Robinson og hans hustru, skuespilleren Kate Hudson, tog til "hyggelig par-middag" hos ægteparret Shirley i New York... Hvad der skete dér, ved kun de involverede parter, men konklusionen var i hvert fald, at Chris Robinson egenhændigt fyrede Kevin Shirley som bandets producer uden at konsultere resten af krage-bandet om den vigtige beslutning at fyre en verdenskendt producer.

Historien om The Black Crowes byder på masser af andre saftige skandaler og grove, personlige udleveringer af bandmedlemmer, og jeg kan på det varmeste anbefale Steve Gormans bog "Hard To Handle: The Life And Death Of The Black Crowes - A Memoir". Husk blot, at bogen samtidig er et ensidigt partsindlæg rettet mod Gormans tidligere bandkolleger. Gorman bruger for eksempel tid på at harcellere over, at han i forbindelse med en stor udgivelses-aftale ikke fik tildelt nogen del af rettighederne til sangene, som var skrevet af brødrene Robinson. Gorman følte selv, at eftersom han igennem årene havde lagt beatet under brødrenes sangskrivning, kunne de også godt på dette - meget sene - tidspunkt have tildelt han en lille bid af millionerne for udgivelses-rettighederne, som var utroligt mange penge værd...

The Black Crowes' genforening

Efter, at The Black Crowes officielt var opløst i 2015, begyndte der i 2019 pludselig at dukke reklameskilte op med bandets logo, som kan ses ude til venstre. Trofaste fans spekulerede i en mulig genforening af de stridbare brødre - og fik ret! Projektet blev søsat med et interview hos radio-stjernen Howard Stern, hvor både Chris og Rich Robinson deltog, og derefter var kragerne ellers tilbage i en mere moden udgave.

Det er indtil videre blevet til nogle koncerter og studieindspilninger, der dog for størstedelens vedkommende druknede i Covid-pandemien, som bevirkede at flere koncerter blev udsat på ubestemt tid. Bandet består nu mest af brødrene Robinson som de eneste oprindelige medlemmer, mens de har hyret nogle garvede musikere til at backe sig op og stå for resten - dog med undtagelse af bassisten, Sven Pipien, som netop er kommet med i bandet igen.

The Black Crowes udgav i foråret 2022 EP'en "1972" udelukkende med covernumre fra året 1972. Dét kan du høre og se mere om i en meget beskeden lille Youtube-dokumentar, som du finder ved at klikke her - og bare roligt: Linket åbner i et nyt vindue, for der er meget mere fjerkræ til dig i det følgende!

She Talks To Angels - og en Rig Rundown

Hvis vi igen går tilbage til bandets første album fra 1990, så finder vi nummeret "She Talks To Angels", som handler om afhængighed og nogle af de skyggesider i tilværelsen, som ofte følger med afhængigheden af rusmidler og bedøvelse. Det er et nummer, som er elsket af mange af bandets fans, og samtidig er sangen et kerneeksempel på, hvordan man skrev sange i familien Robinson, da bandet tog hul på sin komet-agtige karriere. Sangen starter med en ægte Rich Robinson-progression, hvor toner og akkorder er fundet frem ved at lege med alternative måder at stemme guitaren på. Lillebror Rich er nemlig "nørden" og det egentlige musikgeni i bandets mens storbror Chris er den udfarende, karismatiske forsanger og tekstskriver.

For alle os, som er interessede i grej og guitarisme kommer først Premier Guitars "Rig Rundown" med Rich Robinson og en anden tidligere "krage", Marc Ford, fra Richs eget band "The Magpie Salute" som blandt andet fortæller om at have mistet uvurderlige guitarer til oversvømmelserne efter orkanen Sandy.

Som lovet ser vi nu nærmere på "She Talks To Angels" fra bandets første udgivelse. Først skal vi dog lige nyde sangen i sin helhed via Youtube, og derefter når vi frem til et interview hos Youtube-kanalen "Professor Of Rock", hvor forsanger og sangskriver Chris Robinson får lov at tale i vildskab om alt, hvad der falder ham ind.

Interviewet her handler vel i grunden mest om "She Talks To Angels", men som det vil fremgå, har Chris Robinson meget på hjerte, ligesom han helt tydeligt har en holdning til de fleste ting her i livet. Det er desværre ikke alle hans tanker, som helt hænger sammen... For nu at sige det mildt, for han har tydeligvis store problemer med at holde sig til ét emne ad gangen... Men angiveligt er han ikke (længere) på stoffer... Til gengæld var han en gudsbenådet forsanger på de albums, som udgør bandets hovedværker fra 1990'erne.

Tilbage står nu kun ét spørgsmål, når DanGuitar.dk sammen med forsanger Chris Robinson spørger: Har DU også prøvet at sende en "første date" hjem igen, fordi det viste sig, at vedkommende ikke brød sig om Bob Dylans stemme?