Fender

Ja, vi kender vel mere eller mindre alle Fender... Det store "F" fra Kalifornien i USA - startet af den visionære og skabende fabrikant, Leo Fender. Firmaet stod bag historiens første, serieproducerede "solid body" el-guitar, og de har givet os både Stratocasteren, Telecasteren, P-Bass og Jazz bassen.

Fender har i sin historie været igennem mange forskellige perioder med hver deres kendetegn. NU slår de til igen med en retrospektiv kollektion, efter at man har været i gang med at opdatere de største af Fenders serier med bedre specifikationer og nye navne for at markere, at de alle har fået en overhaling. Den nye "baby" er fra Fenders store fremstillingsanlæg i Ensenada, Mexico, og den har fået navnet Vintera!

Vintera

Fremover kommer der til at stå Vintera på nogle af de bedste guitarer, Fender laver udenfor USA's mure - nemlig i Mexico, hvor Fender Musical Instruments Ltd. har lavet gode og pålidelige instrumenter siden 1987. Jeg har selv en enkelt guitar fra Ensenada og har haft lejlighed til at spille på en del, og det er utroligt, hvad man kan få for et sted lige omkring 5.000 kroner. I dag hedder grundlinien "Player Series", og du kan finde dem ved at klikke her (åbner i nyt vindue).

Men nu skal det handle om den nye Serie - Vintera. På det tidspunkt, hvor dette indlæg kommer på nettet, er serien ganske vist ikke helt ny længere, men den vil stadig være det for de fleste, så læs med her...

Vintera står for en sammentrækning af ordene "vintage" og "era", og hvordan du vil fortolke det er op til dig selv. Fender har tænkt det sådan, at navnet henviser til "æraen for årgangsinstrumenter", men jeg har set andre kalde det "vintage for the modern era" - altså noget i retning af "årgangsinstrumenter for den moderne tid"... Døm selv... Guitarerne er i hvert fald fede, og der er noget for enhver smag!

Classic Series afløses af Vintera

Den nye serie erstatter Fenders tidligere Classic modeller fra Ensenada. Der er for både den nye og gamle series vedkommende tale om instrumenter, der er udviklet og designet af Fenders Master Builders i USA og fremstillet på fabrikken i Mexico. I skrivende stund har vi stadig nogle instrumenter i Classic Player serien på lager til skarpe priser, og dem finder du ved at klikke lige her....

Hvis du meget gerne vil vide, hvor Ensenada ligger, så er her lige en update på geografien...

... Så nu kan du altid finde vej, hvis du guitar skulle få hjemve... Eller også er det mig, der vrøvler, så lad os komme tilbage til det med den nye serie - Vintera!


De nye modeller

Fender har valgt at strukturere den nye serie sådan, at der er taget udgangspunkt i tre markante årtier. Der er taget kraftigt afsæt i specifikationerne for de tilsvarende guitarer i henholdsvis 50'erne, 60'erne og 70'erne med både Stratocastere, Telecastere, basser og Jazzmasters for de tre årtier. Noget af det, man har gjort, er for det første at søge inspiration i de gyldne årgange for så vidt angår designet. Der er derudover nogle specifikke tweaks svarende til hvert årti, og dét gælder både konstruktion og farver, hvor der er leget med for eksempel halsens profil og pickuppernes karateristik. Heldigvis har de visionære hjerner hos Fender tænkt lige lidt længere end dét, så du er ikke på nogen måde tvunget til at affinde dig med de klassiske specifikationer, hvis dine kræsne øregange har brug for andet og mere - men mere om det straks her nedenfor!

Vintera - Vintage eller Modified

Fender har for hvert af de udbudte årtier valgt at splitte linien op i to, sådan at du for både 50'er, 60'er og 70'er-modellerne kan få instrumenterne i to ret forskellige udgaver - Vintage eller Modified! De fås alle i et bredt udvalg af vintage-inspirerede farver, ligesom træet på halsen er tilført samme "glød" som på guitarer fra dengang.

Vintage

Først og fremmest er der Vintage udgaverne, som indenfor rammerne af, hvad der nu er mest hensigtsmæssigt for en moderne guitarist tager udgangspunkt i de oprindelige udgaver fra de the "gyldne" årtier. Du får

  • Periodespecifikke pickupper med den helt rigtige vintagelyd, hvor der er tænkt meget over både magneten, ledningerne og antallet af vindinger i pickupperne
  • Halsprofil svarende til perioden - for eksempel er Telecasterne i 50'er serien udstyret med en go' tyk hals - ligesom i rockens barndom, mens Stratocasterne fra samme periode har en blød V-profil bag på halsen, som tager afsæt i den klassiske Fender V-hals, men som dog er blødt lidt op i forhold til den gamle, meget tydelige V-profil
  • 7,25 tommer radius på gribebrættet, hvilket er forholdsvis "rundt". Min egen mexicanske Fender har sådan en radius på gribebrættet, og dén er jeg altså rigtigt glad for, så lad ikke Internettet fortælle dig, hvad der er rigtigt eller forkert!
Her kan du nyde Fenders egen demo fra Youtube med Eugene Edwards, som demonstrerer 50'er-udgaven af Stratocasteren. Først gennemgår han "Vintage" og derefter "Modified".

Modified

Med Modified er Fender gået skridtet videre og har "liret" lidt med specifikationerne. Instrumenterne i Modified-udgaverne har lige dét ekstra, som giver dem en mere moderne "kant" og spilleoplevelse. Her kan du møde

  • pickupper med et højere output, og dét giver jo som bekendt mere af den gode forvrængning, når du skruer op for guitaren
  • Fenders "Modern C shape" med en mere blød bue bagpå halsen
  • Fenders mere moderne, fladere 9,5 tommers radius på gribebrættet
  • Medium Jumbo bånd
  • Locking tuners
  • Særlige switches, som giver dig flere muligheder for at opnåe præcis den lyd, du har brug for til ethvert formål. Det er noget af et scoop, at serien er udstyret med dén mulighed, for det har hidtil været en mere luksuriøs feature på dyrere instrumenter! Strat'en har for eksempel Fenders S1 Switch, som giver dig mulighed for altid at koble din hals-pickup ind, så du får en federe, humbucker-agtig lyd.
Se her også en demo af et noget anderledes instrument med et super cool look - Telecaster Deluxe (i udgaven med Stratocasterhals!?) fra 70'erne med John Dreyer, som forklarer nærmere, at der er et bredt udbud af modeller blandt 70'er Telecasterne, og de andre modeller er selvfølgelig også med i videoen!




... Resten er op til dit temperament eller pengepung, for du har naturligvis altid mulighed for at købe én af hver og dermed få dækket alle dine lyster og behov! Selv er jeg ret vild med deres 70's Tele Thinline med semihollow krop og Fenders "Wide Range Tele" pickupper...

I øvrigt vil det lige være på sin plads at nævne, at modellerne med mørkt gribebræt er udstyret med Pau Ferro på gribebrættet. Der er dermed ingen vrøvl med CITES konventionen, hvis du gerne vil have din guitar med på turne eller på anden måde ud at rejse!

Hvad med Vintera basser, Mustang eller Jazzmaster?

Jo, det kan du selvfølgelig også få. Tag for eksempel et kig her på Fenders egen demo af60'er Jazz Bass med Pete Griffin



Jeg er helt solgt til striberne i pau ferro-træet på gribebrættet af den dér. Det ser da for svedigt ud!? Jeg synes personligt, at Pau Ferro tilfører et look, som rosewood/palisander ikke kan, og at det endda føles bedre at spille på - men smag og behag er jo som altid forskellig, og måske du er mere til en anden udgave..

Vintera på lager hos DanGuitar.dk

Vi har allerede fået mange af de nye modeller på lager, og vi gør os umage med at få dem klar til salg på hjemmesiden så hurtigt som muligt. Hvis du i mellemtiden skulle få lyst til at prøve og/eller lytte til dem, kan du finde dem ved smutte forbi os i butikken på Rugvænget 1 i Grenaa.

Eller klik lige her for at komme til vores udvalg, som vi hele tiden udvider!