Vi har alle prøvet at købe og sælge udstyr i vildskab... Det næste instrument er jo altid mere eller mindre dét, der skal redde din fremtidige karriere eller få dig til at synge som Beyoncé... Men ét eller andet sted har du forladt eller solgt noget udstyr, som du ville ønske, at du havde nu. Åh, al den ærgrelse...
... Og hvad med dét, du skulle have købt, da du havde chancen, og det var til at få fat på? Eller mens arven fra den rige onkel i Amerika stadig var intakt?
Jeg har spurgt mine kolleger hos DanGuitar, hvad de hver især ville ønske, at de havde i dag. Det er der kommet nogle rørende historier ud af, og de mest tårevædede kommer til sidst, så hæng endelig på. Men lad os starte i den stille og rolige ende med
Linda er ved at lære at spille klaver og har ikke som vi andre lidt afsavn ved at mangle et instrument, hun forlod engang. Hun overvejer også at få sig en ukulele, men indtil videre bliver det ved drømmen.
Thomas får ikke (som nogle af vi andre gør) tårer i øjnene ved tanken om fortidens forsømmelser. Han ville dog ønske, at han stadig havde sin Marshall JCM 800 half stack, som han solgte i en "OK handel" for nogle år siden. I 90'erne burde han have købt en Epiphone Supernova Noel Gallagher signaturmodel, som han gerne ville have haft i dag.
Kai solgte et Hammond Auroa - det daværende flagskib fra Hammond i en byttehandel for mange år siden. Handlen var god, men han kunne godt have brugt orglet nu. Det blev byttet væk for et Yamaha MC-600, som bestemt heller ikke var dårligt. Til gengæld er han helt afklaret omkring, at han ALDRIG vil skaffe sig af med sin Yamaha PSR-630, som er et fantastisk klaver.
Lars lever i 80'erne med Spandex, læder og Floyd Rose tremoloer. Derfor solgte han også sin originale Gretsch Tennesseean, årgang 1965 Chet Atkins signaturmodel... Big mistake!
Han ærgrer sig til gengæld ikke specielt over sin undladelse - men lod engang en Ibanez Jem i "Tobacco Sunburst" med lyserøde knapper og pickupper slippe væk, før han fik taget sig sammen til at købe den.
Preben er til gamle synthesizere, og han ærgrer sig lidt over, at han solgte sin Roland Juno 60 til fordel for en Ensoniq TS-12, da den udkom et sted omkring 1993. Dén var nu også god...
Han ønsker sådan, at han havde købt en Roland JD-800 synth med separate knapper til alle filtrene. Dén må han nu nøjes med at drømme om på VintageSynth.com...
Troels ville godt stadig have haft sin specialbyggede studiemixer med 125 to-vejs kanaler, som han selv fik bygget for en pris, der kunne have købt ham et parcelhus i provinsen. Det var en specialbygget custom-model med Midas pre's og Neutrik stik, som blandt andet lagde ører til indspilninger med den engelske stjerne Joss Stone.
Troels ville ønske, at han havde købt en brugt Gibson, som han engang fik tilbudt til en skarp pris, men som efterfølgende blev solgt for endnu mere på en auktion. Troels' fortrydelse ser dermed ud til at være af den finansielle slags...
Tobias havde en fed amerikansk Fender Stratocaster, som han af ukendte årsager kastede ud af et vindue på sin efterskole. Den spillede fint nok bagefter men var ikke så køn som før "ulykken", så han byttede den væk for at købe en kontrabas og har siden holdt sig til bas!
Han ville ønske, at han havde købt nogle flere guitarer hos DanGuitar.dk!
Robert har ingen tårevædet historie at fortælle. Han har for eksempel stadig sin mexicanske Fender Stratocaster, som han fik, da han blev konfirmeret for mere end 20 år siden!!
Til gengæld leder han stadig efter et instrument, som kan måle sig med sin gamle musiske mentors Takamine, som han blev tilbudt, da han spillede i ungdomsklub for mange år siden, så dén ville Robert ønske, at han havde købt. Han har i dag ingen anelse om, hvad han skulle give for den, eller hvad det var for én, men han husker lyden og leder som nævnt stadig efter den, hver gang der kommer nye Takamine guitarer hjem på DanGuitar.dk!!
Michael spillede i ungdoms-big band under navnet "Blæs og Rock". For at kunne være med dér, måtte han sælge sin Epiphone Les Paul Standard engang i løbet af sin læretid. Han husker den som en "dejlig guitar", og dét tror jeg gerne!
Michael husker en Gibson Les Paul Studio, som han skulle have købt engang, hvor han i stedet i et udslag af nærrighed valgte en Yamaha. Han er siden gået over til tromme, men om det har noget med guitarerne at gøre, ved man ikke.
Michael savner et fælles trommesæt fra Pearl, som han som 6-årig fik til deling med sine tre andre brødre og har spillet mange timer på. Hans storebror Brian har sidenhen solgt det, men i dag ville Michael ønske, at han havde netop dét trommesæt endnu. Det var blåt - med 18 tommer stortromme!