Har du også undret dig over, hvorfor vi taler om tonen "H" her i nordeuropa, når det ser ud til, at resten af verden kalder den samme tone for "B"?
Mon ikke de fleste af os har gjort os dén slidsomme erfaring, at når der står "B" på en amerikansk hjemmeside, så skal vi i virkeligheden spille et H? Dét oplevede jeg i hvert fald selv, da jeg begyndte at spille for efterhånden mange år siden... Og det irriterer mig stadig!!
Hvorfor? Hvorfor skal det være så underligt, når der i forvejen er nok at bekymre sig om, når man forsøger at lære at spille et instrument?
En underholdende, historisk anekdote fortæller, at vores musikalske nodesystem er "vandret" nordpå med kristendommen, og at vores nodesystem (og bogstavbetegnelserne for de enkelte toner) er blevet udbredt med kirkemusikken. Det siges, at tonen oprindeligt HAR været et B, som jo også vil passe bedre ind i den alfabetiske rækkefølge, hvor tonerne (i den engelsktalende del af verden) ligger fra A til G.
NÅR det nu er gået så galt, som tilfældet er i en stor del af Europa, og B'et er blevet til et H, skulle det skyldes nogle sjuskede munke... Historien skulle ifølge overleveringen være, at man har brugt et lille "b", men at man med tiden er kommet til at sjuske med håndskrifterne og har glemt at "lukke" b'et i bunden, så det med tiden er blevet til et h...
Historien er underholdende men ikke nødvendigvis sand...
I Sverige er de ledende musikforlag i slutningen af halvfemserne blevet enige om at gå over til et system, der ligner det amerikanske. Desværre har systemskiftet medført, at der nu er totalt anarki på det svenske musikmarked, hvor mange bruger en blanding af de to systemer.
Hvis du er interesseret i et godt bud på den virkelige forklaring, kan jeg opfordre dig til at læse mere hos Musikipedia her.