The Nokia Tune

Bare navnet får garanteret en melodi til at tone frem i baghovedet - på dit indre højttaleranlæg... Hvis du stadig er i tvivl, så kan du høre her, hvordan den lyder

... Og for dem, som kan læse noder, ser den sådan her ud

"The Nokia Tune" ramte verden for alvor i 1992. da den indgik i en reklamefilm fra den finske elekronikfabrikant og mobiltelefon-udvikler, Nokia. Melodistykket blev senere komprimeret og rafineret ad flere omgange og optrådte under forskellige navne i firmaets mobiltelefoner. Og hold lige fast: Med "mobiltelefoner" mener vi håndholdte telefoner, som kun i begrænset omfang kunne bruges til andet end at tale i, og som da slet ikke havde nogen touch- eller farveskærm. Vi er med andre ord tilbage i mobiltelefoniens spæde ungdom. Du kan se et eksempel til højre for disse linier, hvor det er den oprindelige Nokia 2110i, som først var udstyret med melodien som ringetone.

Nokias kendingsmelodi og ringetone har optrådt under sexede navne som Type 5, 7 eller 13 og under en variant af sit rigtige navn "Grande Valse", før den i 1998 fik navnet "Nokia Tune". Den har siden været kendt som Nokias kendingsmelodi og ringetone, men dét ved du sikkert allerede fra den genkendelsens glæde, du mærkede, da du hørte den ovenfor...

... Og nu kommer vi til noget, du sikkert ikke vidste i forvejen: The Nokia Tune er bygget over en melodistump, som er skrevet af verdens første guitar-helt

Francisco Tárrega

Faktisk har Francisco Tárrega ikke som sådan skrevet "The Nokia Tune" - i hvert fald ikke i dens nuværende form, men melodistumpen, som vi alle kender udgør nærmere et meget lille uddrag af hans værk "Gran Vals", som Nokias øverste chefer og udviklingsafdeling har fundet frem til og "lånt" til firmaets profil - efter at man lavede reklamen i 1992. Lad os gøre vores lille historie om Nokia færdig, og så kan vi altid bagefter beskæftige os lidt med Francisco Tárrega, som heller ikke er noget kedeligt bekendtskab!

"Gran Vals" er et solostykke for spansk guitar. Francisco Tárrega komponerede det i 1902, og i versioner, som er tilgængelige på Spotify, er det samlede stykke på lige under tre minutter. Efter at have brugt "Gran Vals" i en telefonreklame i 1992 fik Nokias vice-administrerende direktør, Anssi Vanjoki, dén ide sammen med kommunikationschefen, Lauri Kivinen, at en del af værket kunne bruges som både ringetone og en slags kendingsmelodi for firmaet. Deres indsats blev til den lille melodistump, vi alle kender i dag, og det var mesterligt set og gjort af de to kreative hjerner! "The Nokia Tune" udgør takterne 13 til 16 af Tárregas "Gran Vals" og er i 3/4 takt. Tonearten er i øvrigt A-dur, hvis du skulle være interesseret.

Fra introduktionen som ringetone i 1994 gennemgik Nokias udgave flere forskellige versioner. Nogle var et resultat den generelle udvikling og formåen indenfor mobiltelefoner, mens andre ændringer fandt sted som følge af Nokias forsøg på at følge tidens trends. Den første polyfoniske version kom i 1999, hvor man for første gang kunne høre melodien flerstemmigt. På topmodellen Nokia 9500 Communicator fra 2004 kunne man for første gang høre melodien i en for den tid ganske avanceret ringetone med klaver-lyd.

På Nokias første telefon med 3G-data - N78 fra 2008 - indgik der for første gang en guitar-baseret version af "Gran Vals" som ringetone. Du kan få et glimt af fortiden på billedet af N78 ude venstre. Og sådan blev det ved... En offentlig, crowd-sourcet konkurrence førte til en dub-step version, som blev udgivet på Nokias telefoner i 2012 og 2013. Nokia valgte også at bruge eksklusive udgaver af ringetonen målrettet forskellige af firmaets telefonmodeller. På high-end mobilen 8800 Sirocco Edition optrådte for eksempel en guitar-udgave lavet af musikeren, produceren og kunstneren Brian Eno, som blandt andet er kendt fra bandet Roxy Music og som producer for blandt andre det mastodontiske band U2.

For så vidt angår Nokia, så findes selskabet skam endnu, og Nokia er stadig Finlands stolte elektronikgigant. Trods en årsomsætning i 2021 på mere end 22 milliarder Euro, er Nokia dog ikke så stort et selskab, som det var, dengang mange af os gik rundt med en Nokia-telefon i lommen. På toppen af firmets succes i 00'erne, stod Nokia for hele 4 procent af det finske bruttonationalprodukt og 21 procent af landets samlede eksport! På børsen i Helsinki udgjorde Nokia dengang hele 70 procent af den kapital, som var repræsentet på børsen!

Verdens første guitarhelt

Francisco Tárrega, som gennem Nokias ringetoner opnåede større folkelig appel, end nogen havde turdet drømme om, levede fra 1852 til 1909. Han kaldes også "den klassiske guitars fader" og betragtes stadig som én af de største, klassiske guitarister nogensinde. Dén senere berømmelse var der dog intet, som tydede på, da han som barn faldt i en grøft og beskadigede sine øjne i en grad, så man længe frygtede, at han skulle ende med at miste synet helt.

For at give sin søn muligheden for om nødvendigt at tjene til livets ophold selv uden at kunne se, valgte Tárregas fader at flytte hele familien til provinsens hovedstad, hvor sønnen kunne få en uddannelse indenfor musik. Så galt gik det heldigvis aldrig med den unge Franciscos øjne, men han fik alligevel en stor fremtid indenfor musikkens verden.

Efter at have studeret hos en berømt concertguitarist i Barcelona, løb den ti-årige Francisco væk for at leve som musiker på caféer og restauranter i Barcelona. Han blev dog "fanget" og bragt hjem igen. Tre år senere, da Francisco var 13 år, var den gal igen: Francisco stak af til Valencia for at leve sammen med en omrejsende sigøjnerfamilie for på dén måde at rejse og leve af at spille musik. Endnu engang måtte han dog hentes hjem til faderen for at fortsætte den musikalske uddannelse, som hans familie udrettede mirakler for at finansiere.

Francisco var ikke tilfreds med hverken hjemmelivet eller uddannelsen, så det lykkedes for ham at stikke af en tredje gang. Han var nu en kompetent musiker på både klaver og guitar, og efter at være vendt hjem igen blev han i 1874 optaget på det kongelige musikkonservatorie i Madrid, hvor han endelig slog sig lidt til ro. I starten af 1880'erne turnerede Francisco Tárrega i udlandet og kom blandt andet til både Frankrig og England. Det siges dog om hans ophold i London, at han hverken brød sig om sproget eller vejret. Fra slutningen af 1880'erne gav han kun koncerter i hjemlandet, Spanien, mens han dog fortsatte sine rejser til udlandet i anden anledning.

Tárregas værker

Francisco Tárrega studerede blandt andet komposition under sit ophold ved musikkonservatoriet, og det var da også på anbefaling af hans lærer dér, at han valgte at opgive pianoet for helt at koncentrere sig om den spanske guitar, som siden bragt ham så megen hæder.

For at udvide sit repertoire på guitaren beskæftigede Francesco Tárrega sig meget med at transkribere nogle af de store komponisters klaver-værker til også at kunne spilles på guitaren. Blandt mange andre værker tilegnede han sig blandt andet en del af Beethovens produktion på dén måde. Det blev til cirka 120 transkriptioner i alt, mens han egen produktion af originale værker henover hans liv androg cirka 80 stykker. Heraf blev dog kun 19 af dem udgivet i Tárregas egen levetid. Ét af hans mest genkendelige værker er "Lágrima" fra 1891. "Lágrima" betyder tårer og er skrevet under et ophold i London, hvor Tárrega nedfældede følelsen af tristhed og hjemve i præludie i E-dur. Lágrima er ét af de oftest opførte værker af Francesco Tárrega. Her er Lágrima i en fin version med Sanja Plohl

Tárrega blev i 1906 ramt af lammelse i den højre side af kroppen. Han kom sig aldrig helt over lammelsen - men dog tilstrækkeligt til at genoptage sine koncerter frem til sin død d. 15. december 1909. Francisco Tárrega blev desværre kun 57 år gammel. Hans sidste stykke, Oremus, blev færddiggjort d. 2. december det år - kun 13 dage før hans alt for tidlige bortgang.

Lad os slutte med "Oremus" - fremført af Tatyana Ryzhkova fra Belarus (Hviderusland). Læg især mærke til hvor tydeligt det er, at Francisco Tárrega havde et utroligt øre for selve melodien.