Hansel und Gretchen?!

Du kender sikkert eventyret om Hans og Grete. På tysk hedder de "Hänsel und Gretel". Og nu er vi måske allerede ude, hvor kun de færreste kan bunde med en let omskrivning af den tyske titel på et kendt eventur... Men frygt ej - det bliver mere jordnært om lidt.

For hvor vil DanGuitar.dk's blogger så hen med dén lille udflugt til eventyrenes verden? Nu træder Gretchen nemlig ind på scenen, og hun er i sig selv lidt af et eventyrligt bekendtskab. Se lige med her

Du har måske lige set bandet Zeparella for første gang i dit liv, og sikke en debut, det var!! Hvis du aldrig har hørt eller set noget til dem før, så er du ikke alene. Selv har jeg gået rundt og været ganske uvidende om, hvad sådan en flok seje, rockende kvinder kunne byde på, indtil jeg for nylig stødte på en artikel på wesitet Guitar.com, som bragte et interview med guitaristen, Gretchen Menn.

... Og hende kendte jeg heller ikke i forvejen... Dét kunne der heldigvis hurtigt rettes op på, for kombinationen af el-guitar, flot pige, Led Zeppelin og en udpræget form for "rock'n'roll fashion sense" pirrede i dén grad min nysgerrighed. I de følgende afsnit vil jeg gerne dele med dig, hvad jeg fandt ud af. Lad os møde guitarfænomenet

Gretchen Menn

Selvom du eller jeg måske aldrig har hørt om hende før, så klarer guitaristen fra Zeparella sig ganske godt. Hun er sponseret af Music Man guitarer, DiMarzio og Ernie Ball strenge og har sikkert flere sponsor-aftaler end dét, så musikbranchen har dermed allerede set et stort lys i hende.

Gretchen Menn er dygtig! Meget dygtig endda!!

Hun har nogle instrumentaludgivelser i eget navn bag sig, og hun arbejder for tiden på sit tredje soloalbum. Hun begyndte ikke at spille guitar, før hun var 15-16 år, men hun voksede op i et hjem, hvor musik var en væsentlig del af tilværelsen. Hendes far var i nogle år redaktør på bladet "Guitar World, men hun fortæller, at hun af egen drift begyndte at spille guitar. Til gengæld spillede faderen en vigtig rolle i forhold til hendes opdagelser i musikkens verden. For eksempel var det ham, som pegede hende i retning af én af de gode, gamle guitarlegender i form af Jeff Beck, som han foreslog hende at lytte til, når hun nu så godt kunne lide Led Zeppenlin - men meget mere om det senere i denne artikel. En del af hendes interesse for guitarens univers kan muligvis også stamme fra faderens pladesamling, hvor hun fra en tidlig alder forelskede sig i gypsy-jazzens fader, Django Reinhardt.

Her kan vi nyde et instrumentalt nummer med Gretchen i musikvideoen til hendes egen udgave af et Django Reinhardt nummer - "Minor Swing"

Gretchen er også meget inspireret af Ritchie Blackmore, som var med til at grundlægge bandet Deep Purple, og dem kender de fleste vel? Hvis jeg skal give dig et lille hint, så tænk på "Smoke On The Water"... Richie Blackmore selv var skolet som klassisk guitarist, før han blev rockstjerne, og hans spil rummer mange elementer fra den klassiske musik kombineret med tidlig blues-rock. Her kan du se og høre, hvordan dét lyder fra Gretchen Menns hånd, når hun spiller en solo over Deep Purple nummer "Burn"

Hun forklarer selv, at når hun skriver sine numre, er hun ikke nødvendigvis optaget af, at musikken skal være avanceret og indeholde for eksempel alternative takt-arter. Hun er først og fremmest interesseret i at formidle musikken selv, og hvis det så ender med at blive avanceret, er dét bare en helt utilsigtet sidegevinst. Her skinner slægtskabet med Led Zeppelin også igennem, og hun fremhæver selv et gammelt og lidt skævt - omend meget berømt - nummer som "The Ocean", som taktmæssigt bevæger sig meget omkring.

Selvom det for Gretchen Menns vedkommende var Led Zeppelin, som for alvor åbnede døren til en spirende guitarisme, så har hun også haft sin tørn med den traditionelle blues, som man finder den hos for eksempel Robert Johnson. Også Robben Ford er hun vild med, og ham kan du se meget mere til, hvis du følger linket nederst i denne artikel.

Zeparella

Gretchen er formentlig mest kendt for sin faste plads i bandet Zeparella, som udelukkende spiller numre af det mægtige rockband, Led Zeppelin, som var ansvarlig for at tage blues'en med ind i rockens verden og dermed var med til at lægge grunden til det, som vi i dag kender som "heavy metal". Zeparella består udelukkende af kvindelige medlemmer - fire styk, hårdtslående damer, som turnerer flittigt og har flere indspilninger (!) af Zep-kopinumre bag sig - nemlig indtil flere live-udgivelser og et enkelt studie-album.

Selvom hun altid har lyttet meget til Led Zeppelin, havde Gretchen Menn aldrig selv prøvet at spille så meget som ét eneste af gruppens riffs, før hun kom med i Zeparella. Derfra gik det stærkt, og hun endte med kun at have ganske få uger til at lære et par timers musik, før bandets første optræden. Se her, hvordan de spiller

Gretchen Menn fortæller, at det har været en stor udfordring at spille Jimmy Pages linier fra Led Zeppelin, fordi hans stil på guitaren er helt særegen og i høj grad baseret på improvisation. Engang imellem tager hun sig nogle friheder, men langt hed ad vejen holder Zeparella sig ret tæt til originalindspilningerne. I bandet er man meget bevidste om, at man spiller for fans af Led Zeppelin - i modsætning til egne fans - og at pigerne dermed til hver eneste koncert forvalter en arv, som de kun har til låns fra Led Zeppelin selv.

Når det handler om udstyr, så har Gretchen Menn i starten af sin karriere i Zeparella været nødt til at investere i det rigtige udstyr til at kunne fylde Jimmy Pages sko. Hun havde aldrig før spillet på en Les Paul gennem en Marshall forstærker, men dét gør hun nu, og en Danelectro guitar har hun også fået sig til at spille slide på nogle af de numre, hvor dét kræves. I dag har hun spillet så mange år med Zeparella, at hun godt kan finde på at bruge en anden forstærker end den traditionelle Marshall, så længe hun føler, at lyden er rigtig.

AC/DShe

Når hun ikke har travlt med at demonstrere pickupper for DiMarzio eller komponere og indspille sin egen musik, spiller Gretchen Menn i projektet "AC/DShe". Eller... Faktisk spillede hun i dét band, før hun et sted mellem 2004 og 2005 kom med i Zeparella. AC/DShe opstod helt tilbage i 1997 og er ligesom Zeparella et rent cover-band, som lever af at spille numre udelukkende af og med ét andet af de helt store "rockdinosaur-bands" - nemlig AC/DC.

... Og hvordan i alverden kan man så leve af udelukkende at spille kopi-numre? Og så endda af én bestemt kunstner?

Jeg tror, at vi skal starte helikopteren og løfte os ud af vores egen skandinaviske andedam for at forstå, hvordan sådan noget kan lade sig gøre. På vores længdegrader her i Skandinavien, er selv de største kopi-bands jo mere eller mindre sammensat af "weekendkrigere", som laver noget andet til hverdag. For eksempel kan jeg godt lide det danske band "Queen Machine", hvor forsangeren er noget så unikt som læge i sin hverdag.

Man siger jo, at alt er større i USA, og dét betyder i denne henseende, at også markedet for kopi-rock er betragteligt større end her i vores eget nærområde. De store, gamle rockbands' fanskare er enormt vidstrakt og meget trofast i det store udland, hvor der ikke mangler hverken større eller mindre koncertbegivenheder, som sagtens kan bruge et band som er i stand til at levere en kompetent gengivelse af de helt store klassikere. Nogle vil måske nærmere kalde gengivelsen "skamløs" end egentligt kompentent, men dét må jo være op til én selv at vurdere. Spørger du mig, kan jeg godt lide en god koncert med et dygtigt kopi-band, når bare man undlader at tage oplevelsen for andet og mere, end den er: En chance for sammen med ligesindede at holde en kæmpe fest og for en aften fordybe sig i værkerne fra rockens gyldne periode. Kald det bare "far-rock"... Jeg skammer mig ikke engang over det!

Lad os på vejen ud lige tage et nummer med AC/DShe, før vi alle sammen kan gå på weekend

I øvrigt skal vi lige have med, at Gretchen Menn faktisk kom med i Zeparella, i kraft af sine bedrifter med AC/DCShe, hvis hårdtslående trommeslager, Clementine, var en drivende kraft i opstarten af Zeparella.

Strøm til dig

Hvis du også gerne vil have sat strøm til dit spil, så skulle du prøve én af de nye el-guitarer fra Santana. Der er kælet for detaljen, hvor du finder prægtige specifikationer som bagte guitarhalse, locking tuners og kompenserede sadler. Den nye T-serie fra Santana får for eksempel Treble Bleed, og så har den en lettilgængelig justering af halsen. Du finder DanGuitar.dk's udvalg af Santanas el-guitarer ved at klikke på billedet af den fede Santana nedenfor. Det er i øvrigt en model Canis, du kan se på billedet!