Guitar licks?!
Har du nogensinde set optagelserne af Jimi Hendrix, hvor han spiller guitar med sine tænder, så ved du, hvad jeg taler om... Hvis du aldrig har set Jimi spille med tænderne, så tag et kig på billedet til højre, så ved du, hvad jeg taler om.
Selv var denne artikels forfatter knap nok begyndt at kunne finde rundt på guitaren, før Jimi Hendrix gjorde sin entré i tilværelsen. Selvom Jimi på dét tidspunkt havde været død og begravet i mange år, så købte jeg på et meget tidligt tidspunkt noget så eksotisk og gammeldags som en koncertvideo kaldet "Jimi Plays Monterey" med det afdøde guitargenis optræden på Monterey Pop Festival i Californien d. 18. juni 1967. Koncerten har stor historisk betydning for musikken og for Hendrix's efterfølgende berømmelse, og den indeholder efter min mening både en række fænomenale og nogle mindre gode elementer. Hvis du vil se og høre, hvordan dét gik for sig, så får du en smagsprøve nederst i denne artikel.
Nå, men det var egentlig ikke dét, vi skulle beskæftige os med. Jeg er i grunden nærmere ude på at fortælle dig, hvad "licks" ikke er. Du skal nemlig hverken slikke på din guitar eller bide i den - medmindre du selv har lyst!
Hvad er et lick?
Et lick er en lille melodistump eller en frase, som du kan lære dig. Licks er nyttige, når du skal improvisere på dit instrument, fordi de kan udgøre byggestenene, som du kan opbygge din solo af eller bruge som fills under en sang. Jeg har hørt det beskrevet sådan, at hvis du sammenligner det med evnen til at tale, så bliver din musik til på denne her måde:
- De enkelte toner er ligesom bogstaver
- Et lick kan sammelignes med ordene i sproget
- Din solo eller længere melodilinier er ligesom, når du taler og former hele sætninger!
Når du lærer et lick, så gør det til dit eget! Dét gør du ved at prøve at bruge det i forskellige musikalske sammenhænge - det kan for eksempel være, at du vil prøve at spille det over en anden akkord, end det oprindeligt er tænkt. Måske kan du bruge slides eller pull-offs/hammer-ons andre steder i fraseringen eller eksperimentere med at udelade eller indsætte nyt toner. Du kan også ændre rytmen, så dit lick kommer til at lyde helt, helt anderledes end før. Det er vigtigt, at du gør dig tanker om, at et lick kan lyde på mange måder, for på dén måde lærer du selv noget nyt og udvider dine muligheder på din guitar ud over blot at lære selve licket udenad.
Dét at lære et lick betyder også, at du får masseret ind i din muskelhukommelse, hvordan de enkelte toner ligger i forhold til hinanden: Det er med andre ord (igen) ligesom at lære bogstaver og ord, så du fremover kan udtrykke dig (spille) endnu mere nuanceret end før!
Licks til dig
Jeg er for nylig faldet over en ressource på Internettet, hvor der er så mange licks til fri afbenyttelse, at det er til at blive helt ør i hovedet af. Jeg fandt ved et tilfælde frem til Youtube-kanalen BluesGtWorld's Lick Diary, hvor det flyder med licks, som er lige til at snuppe og gøre til dine egne. De enkelte licks serveres uden omsvøb på en måde, så de er lette at lure af og spille selv - uden at klikke rundt til flere sider, tablatur-bilag eller lange forklaringer. Indtil videre er jeg ikke truffet på ét, som jeg synes er for svært at spille, men de er på den anden side heller ikke helt banale alle sammen, så der skulle være noget for enhver smag. Der er kun ren musik, som du bare skal gentage og gøre til din egen. Se med her
Hvis du tager et klik og et kig på BluesGtWorld's Lick Diarys egen side på Youtube, så vil du finde bunker af videoer med enkelte licks eller samlinger på flere timers længde med det ene lick efter det andet. Du finder Youtube-kanalen ved at klikke lige her (åbner i nyt vindue).
Jeg har for mit eget vedkommende valgt den fremgangsmåde, at jeg tager mig tiden til at lære ét lick ad gangen i de længere videoer og spiller det nogle gange. Når jeg så har samlet mig nogle stykker, kan jeg bare sætte videoen i gang fra en enden af, hvorefter jeg så kan starte og stoppe videoen med pause-knappen. Det, som i dén forbindelse er vigtigt og praktisk for mig, er at jeg ikke skal klikke mig ind på en anden side eller starte en ny video, når jeg skal videre til næste lick, for de ligger i én lang række efter hinanden i samme video - lige til at gå til.
Jimi Hendrix
Her kan du som lovet få en smagsprøve på, hvordan Jimi Hendrix rystede amerikansk musikhistorie, da han vendte tilbage til sit fædreland i juni 1967 efter at have grundlagt sin berømmelse i London, England. Her er det nummeret "Hey Joe", hvor han i løbet af de fire minutter når både at spille med tænderne og bag nakken.
Noget af en optræden, ikke?
Hendrix's optræden på Monterey Pop Festival sluttede i øvrigt med, at han i en efter datidens forhold meget sexualiseret og vovet seance brændte en guitar, som han havde udsmykket til lejligheden - efter først at have spillet nummeret "Wild Thing" på den. Hendrix havde selv malet guitaren med farvestrålende mønstre og blomster påført med neglelak. Efter at have spillet The Trogg's nummer "Wild Thing" oversprøjtede han den med lighterbenzin og satte ild til den, før han smadrede den fuldstændigt til pindebrænde.
Historien om Jimi Hendrix er lige så spændende, som den er kort - sådan målt i kalenderår. Højdepunktet af hans karriere som indspillende kunstner strakte sig kun fra 1967 til 1970, hvor han på tragisk vis gik bort d. 18. september efter at have revolutioneret rockmusikken og den tids indspilningsmetoder. Der knytter sig en forfærdeligt masse historier og myter til Jimis bedrifter og alt for tidlige bortgang, så selvom hans karriere var kort, så er der til gengæld sagt og skrevet meget om ham i årenes løb. Måske vi her på bloggen skulle skrive noget mere om ham på et tidspunkt?
Skriv gerne til DanGuitar.dk i kommentarfeltet på vores Facebook-side, hvis det er noget, du gerne vil læse mere om.
PS: Hendrix's arvinger administrerer de musikalske rettigheder med hård hånd, så hvis ovenstående video en dag forsvinder fra Youtube, så den ikke kan ses i denne artikel, så sig ikke, at jeg ikke advarede dig...