Blæseinstrumenter og deres navne – forskellen på træblæsere og messingblæsere
Hvis du interesserer dig for musik eller skal vælge et nyt instrument, kan det være svært at gennemskue forskellen på de mange forskellige blæseinstrumenter. Når man taler om blæseinstrumenter navne, støder man ofte på både træblæsere og messingblæsere – og selvom navnene virker logiske, er kategorierne mere komplekse, end de lyder.
Du har sikkert hørt begge grupper i alt fra symfoniorkestre og blæseensembler til det lille jazzband eller ved festlige lejligheder som bryllupper. Men vidste du for eksempel, at en didgeridoo faktisk hører til messingblæserne, selvom den traditionelt er lavet af træ?
Didgeridoo – et af verdens ældste blæseinstrumenter
Didgeridoo'en er et af verdens ældste kendte blæseinstrumenter og har været brugt af Australiens oprindelige folk i mere end 1500 år. Den klassiske didgeridoo er udhulet af termitangrebet træ og frembringer en dyb, dronende tone, som er unik for dette instrument.
Instrumentet blev pludselig yderst populært i Danmark, da 100 musikere optrådte med didgeridoo på Rådhuspladsen ved Kronprins Frederiks og Marys bryllup i 2004.
Selvom didgeridoo'en er lavet af træ, tilhører den messingblæserne af én simpel grund: Det er spillerens læber, der vibrerer og skaber lyden – præcis som på trompet og tuba.
Træblæsere – blæseinstrumenter hvor lyden kommer fra et blad eller en kant
Træblæsere er en kategori af blæseinstrumenter, hvor lyden dannes ved, at musikeren blæser luft ind mod enten:
- Et rørblad (enkelt eller dobbelt)
- En skarp kant, som sætter luften i vibration
Bladet er i mange tilfælde lavet af bambus eller lignende træmateriale, hvilket er grunden til, at instrumentgruppen stadig hedder træblæsere, selv når instrumentet er lavet af metal.
Eksempler på almindelige træblæsere:
Messingblæsere – blæseinstrumenter hvor lyden skabes af læberne
Messingblæsere kendetegnes ved, at lyden opstår ved læbevibration. Musikeren presser luft gennem sammenpressede læber, og vibrationerne forplanter sig gennem mundstykket og videre ud i instrumentets rør.
Selvom navnet antyder, at instrumenterne skal være lavet af messing, er materialet i virkeligheden underordnet. Messingblæsere kan være lavet af metal, plastic og endda træ – det afgørende er metoden, hvorpå lyden skabes.
Typiske messingblæsere inkluderer:
Vuvuzela – et moderne eksempel
Vuvuzelaen blev verdensberømt under VM i fodbold i Sydafrika i 2010. Den er et klassisk eksempel på et messingblæseinstrument, selvom den i de fleste tilfælde er lavet af plastic.
En vuvuzela kan nå op på ca. 127 dB, hvilket faktisk er højt nok til, at den kan skade hørelsen ved tæt afstand.
Hvorfor er en saxofon en træblæser?
Det kan virke forvirrende, at saxofonen klassificeres som et træblæseinstrument, når den tydeligvis er fremstillet af metal. Men kategoriseringen handler ikke om materiale – den handler om lydproduktion.
Saxofonen bruger et enkelt rørblad af bambus i mundstykket. Fordi lyden skabes af et stykke træ, tilhører saxofonen træblæserfamilien, uanset at resten af instrumentet er lavet af metal.
Saxofonen blev opfundet i 1846 af Adolphe Sax og er i dag et af de mest udbredte blæseinstrumenter navne inden for moderne musik. Instrumentet findes i jazz, blues, pop, rock og klassisk musik. Saxofonisten Kenny G blev i 1980'erne den bedst sælgende instrumentalmusiker i moderne tid med over 75 millioner solgte albums – meget af dette skyldes saxofonens unikke og genkendelige klang.
Opsummering
- Træblæsere handler om blad eller kant – ikke materiale
- Messingblæsere handler om læbevibration – ikke om metallet
- Didgeridoo og vuvuzela er messingblæsere
- Saxofonen er en træblæser, selvom den er lavet af metal
- Begge grupper bruges i stort set alle musikgenrer og ensembler