Spiller du godt?

Har du også fået spørgsmålet flere gange, end du kan tælle på dine fingre og tæer?

... I så fald er du ikke alene, for vi har nok alle sammen prøvet det... At modtage netop dette spørgsmål fra velmenende familiemedlemmer, smarte typer i byen eller medlemmer af det modsatte køn, som vi gerne vil gøre indtryk på...

Men hvad svarer man, når nogen spørger, om man er god til at spille?

Min egen erfaring er, at jeg bliver rød i kinderne, og at min rødmen ganske hastigt bevæger sig helt om i nakken, mens jeg begynder at stamme. Det samme - det med hakken og stammen - gør sig i øvrigt gældende for mit guitar-spil, så snart der er andre mennesker i nærheden. Især i musikforretninger er den gal lige med det samme, og fra det øjeblik hvor jeg træder ind ad døren, føles det som om, jeg har boksehandsker på. Dét kan altså godt være en stor ulempe, når man til hverdag arbejder i en musikforretning... Hvor man skriver tekster... På et tastatur...

Mange andre har ikke samme hæmninger, og jeg misunder dem grænseløst og med uklædelig intensitet.

Men for os, som ikke helt ved, hvad vi skal svare, når nogen spørger, om vi spiller godt. Og som måske også er angste for i næste øjeblik at få stukket et instrument i hænderne for at demonstrere vores kunnen... Så er disse linier til os... Her er nemlig nogle gode svar på spørgsmålet, vi alle hader.

Hvad skal jeg svare?

Det er her, du først og fremmest skal træffe en vigtig beslutning, når du bliver spurgt, om du er god: Skal svaret være humoristisk - måske endda lidt gådefuldt? Eller skal du forsøge at gemme dig bag en klædelig beskedenhed på dén der lidt for skandinaviske måde? ... Eller har du bukserne på og mod til at give et kækt og ukueligt svar, som driver af selvtillid grænsende til det megalomane?

Her er nogle bud, som du skal føle dig fri til at bruge, når du får spørgsmål "er du god":

• Hvad jeg mangler i talent har jeg til gengæld i ihærdighed


• ... Nej...


• Jeg er fantastisk!


• 
  Hvad jeg mangler i ihærdighed har jeg til gengæld i råt talent!


• Jeg gør i hvert fald mit bedste....


• Det er godt nok til jazz


• Joeh, man ka' vel en ting eller to!


• Jeg er en skinnende, hvid tornado!


• Jeg vil hellere måles på min fantastiske sans for tone - end for noget så simpelt som hurtigt spil...


• Jeg spiller, fordi jeg elsker det - ikke fordi jeg er god


• Jeg er faktisk bedre i sengen...


• Hold lige min øl!


• Hvis du kan lide skæve takter og falske toner, så jeg er din mand på guitar!


• Man har vel sine øjeblikke?


• Jeg morer mig vældigt med det!


• Jeg er virkeligt ringe... Til gengæld har jeg arbejdet hårdt for at nå mit nuværende niveau!


• Der er ingen, der laver mad som jeg gør.


• Det kommer an på, hvem der spørger...


• Jeg er holdt op med at give "alfa-han svar" på dén slags spørgsmål


• Jeg spiller både højt og hurtigt!


• Jeg er gået sådan lidt til og fra de sidste 20 år.


• ... Ja...


• Det handler ikke om, hvordan jeg spiller... Det handler om grej!


• Min familie tåler mine udskejelser


• Helt ærligt... Kan du slet ikke genkende mig?


• Jeg vil helst ikke prale, men hvis jeg siger nej, så lyver jeg, og dét er endnu værre...


• Jeg er ikke særligt god - men jeg plejede at være værre!


• Det er der nogen, som mener


• ... Lad være med at svare... Bare vend øjnene mod himlen og slå en skoggerlatter op

Du kan også lige overveje muligheden for, at spørgsmålet i sig selv ikke forventer eller lægger op til et ærligt svar fra din side. Måske er det lidt, ligesom når en englænder, du aldrig har mødt før (og som i øvrigt står bag en disk - klar til at sælge dig en croissant med nougatfyld) spørger dig, "How do you do?"... Han forventer sgu' nok heller ikke et ærligt svar...

Og på dén måde, undgår du også at skulle tage stilling til, om svaret skal falde før eller efter, at du bryder fnisende sammen på fortovet...

Tyler Larsson fra den lidt mærkedelige Youtube-kanal "Music Is Win" er klar over problemet. Her er en analyse af problemet, som han udgav allerede i 2017.

Selvom Tyler Larssons indlæg ikke er nyt længere, så kan vi alligevel godt få meget ud af den. Det fremgår tydeligt, at en stor del af strategien handler om det mentale.

... Og hvis ikke dét hjalp dig, så kan Mary Spender måske give mere ro på med hende indspark, "Scared Of Guitar Stores?", som du kan nyde her

Indlægget her, som du nu har tygget dig igennem er inspireret af en tråd på thegearpage.net, hvor nørder skriver om guitarisme 24 timer i døgnet, og hvor man kan bruge alt, alt for lang tid af sit liv på at sidde og læse andres kommentarer og holdninger, mens man leder efter lige netop dén fidus, som kan løfte dit eget spil til nye højder. Nogle af dem, som poster kommentarer der bruger også selv alt for lang tid, hvilket fremgår lige ved siden af deres profilnavn, hvor man kan se, hvor mange indlæg de har skrevet... Nogle gange skal det regnes i tusinder!!!

Diskussionen er lige i dette øjeblik oppe på 604 beskeder i alt, og du hvis du har god tid, kan du finde tråden ved at klikke lige her.