Led Zeppelin

I dag skal vi tilbage i historien til de store rock-dinosaurer, som startede det hele. Faktisk har rockskribenten Mick Wall skrevet en yderst læseværdig bog om bandet Led Zeppelin, som ligefrem hedder "When Dinosaurs Walked The Earth", men dét er en helt anden historie... Du bør selvfølgelig læse den... NU!

Nå, men du kender sikkert heavy-musikkens forfædre, Led Zeppelin!? Ellers kan du lige lytte med her

 

 

 

Led Zeppelin bestod af fire - senere så berømte - musikere ved navn Jimmy Page, Robert Plant, John Paul Jones og John Bonham. Historien om dem og bandet er lang og kaotisk, men lad os bare i denne sammenhæng slå fast, at Led Zeppelins betydning for den moderne rockhistorie er umulig at overvurdere. Det er lidt ligesom, når deltagerne i TV's talentshows fortæller, at "det betyder alt"... Men her betyder Led Zeppelin faktisk alt!

Medlemmerne af Led Zeppelin er sikret evig berømmelse og stjernestatus i kraft af de ting, de udrettede sammen. Og selv i dag er de genstand for gentagen analyse og mytedannelse - mere end 50 år efter nogle af bandets største bedrifter. Her det for eksempel Rick Beato, som tager dem under kærlig behandling som led i sin serie "What Makes This Song Great".

 

 

 

Her var det Ricks analyse af nummeret "Ramle On" fra bandets anden LP-udgivelse. I nr. 43 fra samme serie gennemgås i stedet nummeret "Whole Lotta Love", som indledte denne artikel. Dén analyse skal vi da heller ikke snydes for i dag...

 

 

 

... Og da vi nu har fat på emne, som optager DanGuitar.dk's undertegnerede vinkelskriver, så lad os endnu engang give ordet til Rick Beato og nyde hans liste over de ti bedste riffs fra Led Zeppelin...

 

 

 

Er du enig i riffs'ene og rækkefølgen? Hvis du ikke allerede kan spille dem alle sammen, så bør du straks gå i træningslejr!

Jimmy Page

Jimmy Page er en legendarisk guitarist... Punktum... Og Led Zeppelin var til at begynde med Jimmys projekt. Han håndplukkede og samlede de andre medlemmer af bandet og støbte i det hele taget kuglerne sammen med den herostratisk berømte manager, forhenværende ganster og notoriske voldsmand, Peter Grant, som i sig selv var noget af en atypisk skikkelse i musikmiljøet.

Jimmy Page havde gennem flere år forud for Led Zeppelins start lagt planer for, hvordan han gerne ville have "sit" band, og da bandet The Yardbirds afviklede sig selv, havde han chancen for at fortsætte med en ny bemanding i bandet og under navnet "The New Yardbirds". Det med navnet blev der dog ikke meget af på grund af nogle uoverenstemmelser med andre forhenværende medlemmer af "The Yardbirds", og hurtigt fandt man frem til navnet Led Zeppelin - muligvis udtænkt af The Whos nu for længst afdøde trommeslager, Keith Moon, som vist i øvrigt ikke mente det med et luftskib af bly på nogen optimistik måde... Men navnet overlevede endda en retssag anlagt af Graf von Zeppelins (ham med luftskibene) familie og under bandets første turné i USA eksploderede berømmelsen og kendis-faktorn til hidtil usete dimensioner.

Som nævnt var Led Zeppelin til at starte med Jimmys projekt. Ret hurtigt udviklede bandet sig til et skabende kollektiv mellem nogle af musikhistoriens største og mest kompetente personligheder, men for os guitarister, har vi nok en naturlig tendens til at fokusere på "Pagey" og hans meritter. Vi har vel alle på ét eller andet tidspunkt forsøgt at spille introen til "Stairway To Heaven" på en slidt spansk guitar, og soloen som leder op til samme nummers store klimaks kan næppe heller være ukendt for nogen af os, som elsker alle guitarer!

Forstærkeren på Stairway To Heaven

Jimmy Page er kendt for at spille på store Marshall stacks, og han kædes også uløseligt sammen med de navnkundige årgange af Gibson Les Pauls fra 1959 - samlerobjekter, som koster mere end det hus, jeg bor i. Men her møder vi en lille selvmodsigelse - om man vil. For nogle af Jimmys første og største tracks med Led Zeppelin er nemlig netop ikke indspillet med den udødelige kombination af Gibson og Marshall. Dét faktum er i virkeligheden denne artikels egentlige pointe, og dét vil Chris Buck gerne fortælle os mere om lige om lidt.

Jimmy Page er ud over at være en aldeles blændende guitarist og sangskriver kendt for sin tilbøjelighed til sort magi, "heksekunst" og personligeheden Aleister Crowleys bøger om "magick". Jimmy Page ved og har altid vidst, at "viden er magt", og han har i tråd hermed aldrig været specielt gavmild med udbredelsen af sine hemmeligheder. Dét gælder i særdeleshed hans brug af forstærkere og guitarer under de senere så legendariske Zeppelin-indspilninger. I næsten 50 år diskuterede, spekulerede og efterforskede guitarister og rockhistorikere det udstyr og de forstærkere, Jimmy Page benyttede på nogle af Led Zeppelins mest kendte numre. Dét gælder i særdeleshed bandets første plade, som senere er blevet kaldt "Led Zeppelin I" men også den ligeledes eponyme nummer fire, kaldet "Led Zeppelin IV" fra 1971, hvis første side sluttede med rockhymnen over dem alle - "Stairway To Heaven".

Man har længe vidst, at den guitar, han brugte på både pladen "Led Zeppelin I" og den ikoniske solo fra "Stairway To Heaven" var en Fender Telecaster - og formentlig én, som en anden stor guitarist, Jeff Beck, forærede til "Pagey" som tak for hjælpen. Anledningen var, at Jimmy Page havde anbefalet Jeff Beck som sin afløser på lead-guitar i bandet "The Yardbirds" - længe før Jimmy selv genindtrådte i bandet - først på bas og siden igen på guitar... Dette menes med stor sikkerhed at gælde for guitaren på Led Zeppelins første album, mens den nævnte guitar måske menes at være gået tabt før "Stairway" overhovedet blev indspillet. Men især forstærkerne forblev et mysterie gennem næsten 50 år, hvor guitar-interesserede og musiknørder med CSI-agtig grundighed efterforskede spørgsmålet og granskede gamle, lavteknologiske fotos fra studieindspilningerne af de første Zeppelin-udgivelser.

Men hvilken forstærker var det, som Jimmy Page brugte på de store udgivelser fra lige omkring 1970? En tid, hvor dine forældre måske ikke engang var kønsmodne endnu?

Chris Buck

Her møder vi nu én af Internettets mest kendte guitarister. Chris Buck er kendt viden om for sine evner på en guitar og for sit utroligt smagfulde spil. Han er samtidig utroligt engageret i guitaren i det hele taget og har i skiftende perioder været tilknyttet giganter som Fender og Yamaha, som han har spillet og indspillet demoer for.

Det sjove ved Chris Buck og hans berømmelse på Youtube og andre af Internettets mere nørdede afkroge er, at han efter min mening tilsyneladende aldrig har fundet et band, som står mål med hans evner og kendis-faktor på en guitar. Dette er på ingen måde en kritik, for vi her på DanGuitar.dk bøjer os i støvet for Chris Buck og respekterer ham ud over alle grænser for hans teknik, viden og underspillede genialitet. Her kommer han med "Pagey-video'en", som har givet anledning til hele denne lange artikel, hvor vi tilsyneladende i ren og uforfalsket skrivelyst er endt med at komme så langt omkring

 

 

 

Forstærkeren er, som Chris Buck fortæller, blevet udgivet i forskellige udgaver under navnet "Sun Dragon", men dét kan du høre om ovenfor.

... Og hvis vi lige skal tage et sidespring og tale lidt mere om Chris Bucks teknik, så læg mærke til, hvordan han har en vane med at "gemme" sit plekter ved pegefingeren, mens han spiller med fingrene. Det gør han faktisk det meste af tiden... Det er en ret speciel teknik, og jeg tager mig selv i at tænke på, hvorfor han ikke anbringer sit plekter et andet sted, når han nu tilsyneladende mest spiller uden dét.

Chris Buck er primært kendt for sin kanal på Youtube - en kanal han mere eller mindre "overtog" fra sit tidligere band "Buck And Evans", men som nu er omdøbt til slet og ret "Chris Buck". Han udgiver løbende noget interessant indhold, hvor kommer omkring både musikhistoriske emner og gear-nørderi. Især vil du helt sikkert nyde hans "Friday Fretworks", som udkommer - sjovt nok - hver fredag. Du kan checke det hele ud ved at klikke lige her (åbner i nyt vindue).

Sun Dragon til dig?

Hos DanGuitar.dk har vi desværre ikke være så heldige at få del af nogen af de yderst eksklusive Sun Dragon-leverancer, som udkom i 2019. Til gengæld har vi noget andet, som du helt sikkert vil synes om: Vi er nemlig så priviligerede at forhandle forstærkere fra DANE, som bygger på en lang, skandinavisk tradition udspringende helt tilbage i 60'erne. Dét kan du alt sammen læse meget mere om i det indlæg, som du finder på linket under denne artikel eller ved at klikke lige her.

Vi kan ikke love, at du kommer til at lyde som Jimmy Page, men til gengæld får du en forstærker, som globalt set stadig er en sjældenhed og hvem vil ikke gerne skille sig ud fra mængden i en tid, hvor man kan fylde grøfter med alle de guitarister, som kommer frem fra kældrene efter, at Covid-virussen ser ud til at have sluppet sit tag i verden? Du finder din nye DANE ved at klikke på billedet af den ude til højre!

Prisen på DANE forstærkerne er også betydeligt mere imødekommende end de Sun Dragons, som Chris Buck nævner i videoen ovenfor.