Southern Rock!!

Der er tryk på Lynyrd Skynyrd... Du kender i hvert fald mindst ét nummer fra bandets flittige hænder, og dét nummer er "Sweet Home Alabama", som er en fast del af ethvert motorcykeltræf - hvad enten det så er til afdelingen med "husmoderstrip" - eller fra de batteridrevne højttalere på campingarealerne ud på de små timer. Lynyrd Skynyrd er et klassisk rockband fra dén kategori, der ikke er til at komme udenom - i stil med blandt andre Allman Brothers Band.

Jeg er ret sikker på, at du allerede kender i hvert fald "Sweet Home Alabama", men hvis ikke, så find den straks, der hvor du lytter til musik, og tag så også lige at checke den ikoniske hymne "Freebird" ud!! 


Lynyrd Skynyrd

For mange skandinavers vedkommende er Lynyrd Skynyrd nok ikke et band, vi ved særligt meget om - ud over naturligvis megahittet "Sweet Home Alabama". Nogle få har måske hørt om et rockband, som engang faldt ned med en flyvemaskine, og nu nærmer vi os sagens kerne, for dét band var nemlig Lynyrd Skynyrd, som mødte sit tragiske endeligt i sumpene ved Gilsburg i staten Mississippi, USA, d. 20. oktober 1977 - på toppen af bandets berømmelse.

Men lad os spole lidt tilbage og se på, hvad Lynyrd Skynyrd var for et band.

Lynyrd Skynyrd er dannet af en flok ambitiøse skolekammerater fra byen Jacksonville, Florida. I front stod gruppens absolute centrum og åndelige leder - den karismatiske Ronnie Van Zandt, som sjovt nok kom ud af en familie med forældre, som ikke var videre musikalske. I barndomshjemmet blev der hørt bluegrass og country, hvor Merle Haggard var én af de helt store stjerner. Trods forældrenes manglende musikalske udfoldelser endte både Ronnie og flere andre fra søskendeflokken med senere at gøre karriere indenfor musikken! For Ronnie var det ikke noget, der kom af sig selv, for han var enormt dedikeret og i besiddelse af et heftigt temperament, som i hele to omgange kostede et andet bandmedlem, Billy Powell tænderne efter en lige højre eller to fra Ronnie! Billy fortæller i interviews, at da det skete anden gang, fik en skraldgrinende Ronnie Van Zandt lov til at udskrive en check til dækning af tandlægeregningen...

Sammen med Gary Rossington, som i dag er det sidste af de oprindelige medlemmer af Lynyrd Skynyrd, dannede Ronnie Lynyrd Skynyrd helt tilbage i 1964, og de nåede at gå mange bandnavne og medlemmer igennem, før succes'en indfandt sig i starten af 1970'erne. Navnet "Lynyrd Skynyrd" er i øvrigt en let omskrivning af navnet på en striks lærer fra skoletiden, Leonard Skinner, som stod for indtil flere bortvisninger fra Ronnie Van Zandt for overtrædelse af den ene regel efter den anden - blandt andet reglerne for frisure og bakkenbarter blandt eleverne...


Bandets debutalbum udkom i august 1973, og succes'en tog hurtigt fart med udsolgte koncerter i ind- og udland og en 19.-plads på den amerikanske hitliste. Derfra gik det igen fremad med bandets andet album fra 1974 med blandt andre singlehittet og den udødelige klassiker, "Sweet Home Alabama", som med en simpel akkordprogression over D, C og G tilsat et simpelt (men catchy) riff kom til guitaristen, Ed King, midt om natten, hvor han vågnede og skrev det hele ned - med guitarsolo, hooks og det hele. Derefter præsenterede han råmaterialet for Ronnie Van Zandt, som normalt kun var 15 til 30 minutter om at skrive en tekst, og allerede fem dage senere blev sangen indspillet! Ed King forlod gruppen i midten af 1970'erne.

Med mindre udsving og udskiftninger i besætningen gik det herefter slag i slag med bandets karriere frem til udgivelsen af det femte studiealbum med tilhørende turné i 1977, hvor det hele desværre kom til en brat afslutning ved det senere så berømte flystyrt i Mississippi.

Højt at flyve...

Overskriften er sørgeligt præcis - grænsende til det upassende, når opgaven nu engang er at beskrive et band, som faldt ned i en flyulykke, men jeg ku' ikke lade være... Der skete nemlig dét, at Lynyrd Skynyrd til en turné i efteråret 1977 havde leaset en 30 år gammel flyvemaskine med et noget blakket ry af firmaet L & J Company. Bandet havde på tidligere turnéer betjent sig af almindelige rutefly, men i takt med succes'en steg forbruget af alkohol, stoffer og groupies også - med det resultat at de ikke var specielt velsete blandt flyselskaberne, hvilket betød at det var bedst for alle på denne måde at tage hånd om egne behov.

Oprindeligt skulle de have fløjet rundt på turnéen i en maskine ejet af rockstjernen Jerry Lee Lewis, men aftalen blev ikke til noget, og i stedet leasede man en Convair 240 fra 1947, som enfant terriblerne fra Aerosmith tidligere havde afslået at leje, fordi deres manager angiveligt havde truffet piloterne igang med at dele en flaske whisky... Allerede dér burde nogen måske også have sagt fra, men Skynyrd og staben omkring bandet valgte alligevel at skyde 100.000 amerikanske dollars i at leje flyet til den forestående turné, som fandt sted i forlængelse af, at bandet d. 17. oktober 1977 udgav sit femte album med den lidt uheldige titel "Street Survivors".

Desværre endte turen fatalt med nedstyrtningen i et tætbevokset og sumpet område i Mississippi, hvor i alt seks personer døde, mens yderligere tyve medlemmer af bandet og dets crew overlevede - for nogles vedkommende med livsvarige skader på krop og sind. De afdøde var forsanger Ronnie Van Zandt, guitarist Steve Gaines, korsanger Cassie Gaines, assistenten Dean Kilpatrick og begge piloter. De amerikanske luftfartsmyndigheder nåede senere frem til, at styrtet skyldtes brændstofmangel som følge af piloternes uopmærksomhed, og omtalen af ulykken på Wikipedia nævner, at styrtet skete kun cirka 300 meter fra den landingsbane, man forsøgte at nå frem til for at undgå katastrofen. Endnu mere trist er det næsten, at bandet forud for flyveturen besluttede at investere i et privatfly, når de nåede frem til destinationen i Baton Rouge, og at flyveturen dermed skulle være den sidste i skramlekassen.

Turnéens officielle titel var i øvrigt endnu værre end navnet på det femte album, når der henses til, hvad der siden skete. Den hed

Tour Of The Survivors

Bandets materiale og albumudgivelser var stærke, og bandet befandt sig i 1970'erne højest på bølgen af sydstatsrock, som skyllede fra USA's sydlige stater, ud over hele landet og videre til resten af verden. I kølvandet på ulykken skete der dét, at Lynyrd Skynyrd blev et større hit, end de havde været før nogle af medlemmernes tragiske bortgang ved ulykken d. 20. oktober 1977, og "Street Survivor" blev deres bedst sælgende albumudgivelse, ligesom flere på hinanden følgende opsamlingsalbums blev store hits med et samlet salg på helt op omkring 30 millioner plader! Alene bandets tidlige hymne/hit "Freebird" har været spillet i radioen i USA mere end 2 millioner gange..

Bandet blev efter aftale med nogle af de afdødes familiemedlemmer gendannet med stor respekt for historien og spillede sin første koncert i netop byen Baton Rouge, hvor bandet var på vej hen, da ulykken skete. Gendannelsen fandt sted d. 23. september 1987 - næsten ti år efter ulykken. Bandet fortsatte med at turnere og udgive nogle albums og er i teorien stadig aktivt i dag, selvom der kun er ét af de oprindelige medlemmer tilbage - guitaristen Gary Rossington, som ved styrtet brækkede knogler i både begge ben og arme. Frontmanden i det gendannede band var i øvrigt ingen ringere end afdøde forsanger Ronnie Van Zandts bror, Johnny.


Hvis du, kære læser, skulle have lyst til at svælge i sydstatsrock og vintage-guitarer på den helt rigtige måde, kan jeg anbefale Premier Guitars "Rig Rundown", som du finder her.

Flere rocktragedier?

Dette var tredje og sidste del af vores miniserie inspireret af og til ære for bogen "Scener fra et Stenbrud" af Karsten Jørgensen. Der kommer ikke flere historier af dén slags herfra, men dét betyder ikke, at rockhistorien ikke rummer meget mere læseværdigt stof, som du kan gøre dig bekendt med.

Men herefter kan jeg kun opfordre dig til at købe bogen, som du får lejlighed til straks nedenfor - eller eventuelt låne den på dit lokale bibliotek, som du også kunne læse mere om, at jeg selv havde gjort i første indlæg i denne serie...

Scener fra et Stenbrud

... Er en bog af Karsten Jørgensen, som jeg synes, du bør kende. Artiklen her er en del af en miniserie, hvor jeg har ladet mig inspirere til at vække din appetit på at høre mere! Du kan købe bogen hos Saxo.com ved at klikke her (åbner i nyt vindue).

Bogen indeholder i letlæst form beretningerne om 20 af de største skæbner i rockhistorien. Du kan læse om alt fra "ur-bluesens" første og største stjerne, Robert Johnson, over navnkundige Jimi Hendrix og punkens frontmand, Sid Vicious fra The Sex Pistols - til den mere moderne histories tragedier omkring Kurt Cobains narkoinfluerede selvmord og Michael Jacksons tragiske og alt for tidlige endeligt som kun 50-årig af en dødelig mængde af bedøvelsesmidlet Propofol.