Bliv en bedre guitarist

Ja, vi vil alle gerne være bedre på vores instrument, have det sjovere, spille med de rigtige musikere, kysse med de mest attraktive partnere og meget, meget mere....

I dag handler det om at spille guitar. DanGuitar.dk sælger masser af andre spændende instrumenter og udstyr, men selv er jeg først og fremmest guitarist, og hvis du også er dét, så læs med her. Andre instrumentalister må gerne være med, for der er også masser af råd, som retter sig mere generelt mod alle musikere.

Guitar.com

Du kender sikkert allerede Guitar Magazine, men Guitar.com er altså bladets hjemmeside, hvor der næsten dagligt sker en masse, som har med guitarisme at gøre. Hjemmesiden bringer blandt andet et udvalg af de anmeldelser og produktomtaler, som også er at finde i bladet. Der er smagsprøver på bladets (mere dybdegående) undervisningesvideoer og artikler, og de man finder ofte forkortede udgaver af interviews fra bladet. Kort fortalt, så er er Guitar.com et besøg værd, og du finder ind til dem ved at klikke her.

Quick Tips

Guitar.com offentliggjorde d. 13. marts en stribe af gode råd under titlen "52 Quick Tips from Guitar All-Stars" med alverdens tips om stort og småt fra nogle af guitarverdenens mest kendte hoveder som for eksempel Steve Vai, Ritchie Blackmore, Phoebe Bridgers, Ben Wells og mange flere. Jeg har lånt et par af dem, som du kan nyde her nedenfor, hvor jeg har gengivet dem med mine egne ord og på skandinavisk vikingemål. Husk også at klikke på mit link nederst i artiklen for at aflægge magasinet et besøg og se den fulde liste!

Guthrie Govan

Lad os starte bagfra med listens nr. 52, hvor der er guldkorn i vente fra super-guitaristen Guthrie Govan, som har spillet med blandt andre filmkomponisten Hans Zimmer på dennes live-tour, instrumentalbandet The Aristocrats, og som altid er god for en nørdet bemærkning om guitarer og musik i det hele taget. Her en smagsprøve på hans formåen


Guthrie beder os alle være opmærksomme på, at vi ikke skal starte eller slutte med "bare" at lære og spille skalaer. Skalaerne er blot samlinger af toner, som ikke i sig selv har noget med musik at gøre, men de er derimod blot et værktøj til at frembringe musikken. Til syvende og sidst er målet at være i stand til at høre musik i dit hoved og spille det på dit instrument. Kernen i Guthries budskab er, at "hvis du ikke kan synge eller føle det, så ejer du det ikke"...

Ed O'Brien, Radiohead

Ét af bandet Radioheads masterminds (næst efter forsanger Thom Yorke), guitaristen Ed O'Brien har for nylig fået udgivet en ret speciel, men utroligt fed mexicansk Stratocaster fra Fender - med sustainer pickup og hele molevitten. Ed siger, at det er vigtigt at efterlade plads i musikken. Det er fedt at gå hårdt til den og spille højt og hurtigt - men hvis du gør det hele tiden, så ender der med at mangle noget. Som han siger: "I love space in music, I love not playing"!

Du kan checke Eds Stratocaster ud ved at klikke her!

Josh Rand, Stone Sour

Her kommer et af dén slags kedelige råd, som du måske har hørt før - men aldrig taget dig sammen til at efterleve. Men så lad dette være en opfordring og få det nu prøvet: Optag dig selv! Optagelser lyver ikke, og du kan ikke lytte ordentligt og vurdere din egen musikalitet,mensdu spiller. At lytte til en optagelse af dig selv giver nyt perspektiv og kan somme tider få dig til at vende en fremgangsmåde helt på hovedet, så den bliver ny og spændende.

Ben Wells, Black Stone Cherry

... I samme boldgade som ovenfor kommer et andet klassisk råd: Sæt dig nogle mål og pres dig selv, hvis du får lyst til at give op!! Du bliver nødt til at love dig selv at lære netop dén solo, dét riff eller lick, som du synes er så fedt at lytte til og også gerne vil kunne spille. Og så giver det en fed fornemmelse i kroppen, når det endelig lykkes!!! Du kan se, hvad det har ført til for Ben og resten af Black Stone Cherry her nedenfor, hvor du kan se den originale video til ét af deres største hits "Me and Mary Jane"


Black Stone Cherry er i øvrigt på listen over PRS' tilknyttede kunstnere. Du kan checke DanGuitar's udvalg af elektriske guitarer fra Paul Reed Smith ved at klikke her!

Dimebag Darrel, Pantera

Afdøde Dimebag havde en pointe, som er svær at tage fra ham:"Hvis du ved, hvordan du skruer på knapperne i et studie, så ender din guitar også med at lyde, som du gerne vil have den til! Hvis ikkedu kan finde ud af selv at gøre dét, så er du overladt til ham, der nu tilfældigvis står for det, og så kan de gøre, hvad de vil med din lyd"...

Dime var i øvrigt vidt berømt for at få fed, fed tone ud af transistorbaserede forstærkere, så han har helt sikkert vidst, hvad han talte om!

Glen Tipton, Judas Priest

Vi tager lige én til at rockens hårde drenge, som kommer med at følsomt råd. Glen Tipton tilråder at holde pauser fra dit instrument og siger, at hvis han ikke selv passer på, kommer han til at kede sig med guitaren. SÅ ER det tid at tage på fisketur, for så får han igen lyst til at spille guitar, og når han har lysttil at spille, får han også de bedste resultater ud af det! Så pas på med at tvinge dig selv til at spille hver dag. Husk i stedet at have apetit på det!

Tommy Emmanuel

Fingerstyle-guden, australske Tommy Emmanuel, har også et par guldkorn til dig. Ifølge ham skal man huske at gå stille og roligt frem. Hvis du skal spille noget, du ikke har spillet før, så lav en lille øvelse ud af det og sæt tempoet ned. Forsøg i stedet at lære dig selv små øvelser, som vil føre til, at dine udfoldelser langsomt bliver til musik!


Rådet er godt nok, men i lyset af videoen her ovenfor, så er det også let nok at sige, når man er Tommy Emmanuel, men tænk engang over, hvordan han i grunden er blevet så god...

Steve Vai

Hvis du ikke allerede kender Steve Vai, så gør dig selv den tjeneste at checke ham ud. Han kan lidt af hvert og er én af de oprindelige guitarhelte, som har spillet med blandt andre Frank Zappa og David Lee Roth foruden at udgive masser af materiale og undervisnings-ditto i eget navn, og så har han altid en pointe, når han udtaler sig om musik. Steve Vais råd er nummer ét på Guitar.com's liste og går ud på, at du skal gøre dig selv den tjeneste at skaffe dig et hæderligt instrument, og at det ikke behøver at koste alverden i vor tid. Steve Vai gør i øvrigt også opmærksom på, at det er meget, meget vigtigt, hvordan netop din guitar eller dit instrument får dig til at føle når du ser eller rører den/det. Når dagen er gået, er det jo dét, som giver dig lyst til at spille mere - og blive ved med det!

Jeg kan for eksempel anbefale én af vores nye Beaton guitarer, som du finder ved at klikke her.

Hvis du vil vide mere...

Hvis din nysgerrighed er vakt, så klik her og se hele listen på Guitar.com