Klassisk musik

Uanset hvilken genre indenfor musikken, du normalt er til, bør du ikke snyde dig selv for i det mindste en lille smule af den verdenskulturelle arv, vi kalder den klassiske musik. Det er ikke et krav, at du skal kunne lide det, men prøv at sætte noget klassisk musik på i en stille og stund og få udvidet din musikalske horisont - måske kan du endda blive en bedre heavy- eller popmusiker af at få ny inspiration fra en uventet kant?

På DanGuitar.dk spiller de fleste af os selv en mere moderne form for musik, men vi har masser af kunder, som dyrker den mere traditionelle, klassiske musik, og vi har masser af instrumenter på hylderne til dét formål!

Selv er jeg ret vild med Bachs sonater for Cello, når jeg hører klassisk. Men mange af Beethovens værker er også fulde af velkendte klange og temaer, og du har helt sikkert hørt mange af dem før, hvis du lige prøver at dykke lidt ned i materialet. Vidste du for eksempel, at det er ham, der har skrevet "Für Elise", som stadig er noget af det første, man lærer at spille på klaver og det meget kendte tema fra den 9. symfoni, som man i min barndom kunne høre, før europæiske samsendinger af for eksempel sportsbegivenheder? Den sidstnævnte hedder i øvrigt "An die Freude", er en hyldest til glæden og er i flere omgange valgt til EU's officielle "nationalhymne". Lad os lige smage lidt på den med Berliner Philharmoniker her:

 

 

 

Ludwig van Beethoven

Beethoven blev født i Bonn i 1770, selvom hans far under tidlige optrædender hævede, at han var født i 1772 for at maksimere hypet omkring unge Ludvigs virtuositet. Han blev fra 1796 og frem til sin død i 1827 stadig mere døv - og var de sidste ti år af sit liv helt ude af stand til at høre. Han fortsatte med at komponere og nogle af hans største og mest anerkendte værker er fra dén tid, hvor han selv var ude af stand til at høre!

  1. Beethovens far, Johann, var noget for sig selv. Han var selv efter datidens målestok en tyrannisk og voldelig alkoholiker, men til trods for dét voksede Ludwig van Beethoven op med musikken i hjertet.
  2. Klassiske teoretikere diskuterer livligt, om Beethoven nogensinde mødte en anden af de helt store komponister, Mozart, ansigt til ansigt. Man ved, at Beethoven opholdt sig i Wien, hvor Mozert boede, i cirka seks uger i 1787, men man ved ikke med sikkerhed, om de mødtes, eller om det er sandt som nogen siger, at Beethoven fik noget undervisning hos Mozart. Man ved imidlertid fra Beethovens journaler, at han uden tvivl var påvirket af Mozarts arbejde!
  3. Som nævnt ovenfor begyndte Beethoven at miste hørelsen allerede som 25-årig i 1796, hvor han udviklede symptomer på dét, vi i dag ville kalde tinnitus - brummen og ringen for ørerne. Cirka omkring år 1816 var hans hørelse helt væk. D. 6. oktober 1802 skrev han er smerteligt brev til sine brødre om, hvad det betød for ham til stadighed at miste mere af sin hørelse, og at han ville have overvejet selvmord, hvis ikke det var for hans kunst - og dermed hans fortsatte virke som komponist. Det er et meget, meget smukt brev fyldt med sorg og smerte, hvor han også beder om tilgivelse og forståelse for sin tilbagetrukne livsstil, som skyldes hans manglende hørelse. Lyt selv til Rick Beatos engelske udgave af det i klippet nedenfor fra 1:42 til 3:20. Det står lysende klart, at Beethoven var en stor kunstner med poetiske anlæg. Det er så smukt og smerteligt et brev, at jeg i hvert fald får en lille klump i halsen.
  4. D. 22. december 1808 holdt Beethoven dét, som godt kan have været historiens største koncert, hvor han selv fungerede som både arrangør, promotor, komponist og udøvende kunstner. Over cirka 4 timer i Wien opførte han premieren på sine fjerde og femte symfonier, sin 4. pianokoncert og et stort korværk med sig selv om solopianist i en decideret marathonforestilling og fremførelse af det, som senere skulle vise sig at være nogle af historiens største værker indenfor den klassiske musik - ja, indenfor musik i det hele taget..
  5. I forløbet af Beethovens sygdom havde han i de tidlige faser af sin tiltagende døvhed en tendens til at bruge midter- og bastonerne mere, fordi han selv bedre var i stand til at høre og skelne dem. Fra 1816, hvor han hørelse var helt væk, ændrede hans stil og tonevalg sig, fordi han ikke længere var mere eller mindre afhænging af at bruge toner, instrumenter og frekvenser, som han selv kunne høre. Nogle af hans vigtigste værker stammer fra perioden efter 1816 som for eksempel hans sidste fem pianosonater, messen "Missa Solemnis" og den meget kendte 9. symfoni med "An die Freude"!

Du kan selv se Rick Beato fortælle om Beethoven her - og nyd i øvrigt, hvordan han et stykke henne i videoen begynder at lægge noget af Beethovens egen musik ind som underlægning